Startede dagen med at lave klejnedej efter den samme gamle fedtede opskrift som jeg har brugt i mange år. Dejen blev stillet i køleskabet og så var det blevet tid til morgenmad. Efter morgenmaden skulle der laves en stor portion frikadeller. Der er både til fryseren og til Gåklubbens julefrokost, hvor jeg også i år står for frikadellerne. Da de var stegt gik turen til Roskilde. Skulle købe lidt flere julegaver, - mangler nu kun at købe 2. Julegaveindkøbene skulle kombineres med en tur til lægen. Jeg har fået fodvorter for første gang i mit lange liv, men jeg fik ros af sygeplejersken. de er næsten væk allerede. Vortefri er åbenbart et effektivt produkt, men det kostede også over 300 kr. Efter hjemkomsten fra Roskilde blev der så vredet og kogt klejner i lange baner. Frikadeller var rigtig gode, - ved ikke med klejnerne for de skal lige være kolde.
Bloggens rejsedagbøger er fra vores rejser til New Zealand hvor vi kørte landet tyndt i en autocamper. Så er der en rejsedagbog fra en rundrejse i Kina med sejlads på Yangtze. Den sidste rejsedagbog er fra en tur i USA i autocamper Jeg vil også fortælle om vores ferier på Samos og hvorfor vi er faldet for netop den ø. Desuden er der noget om vores hus i Sverige og ture rundt om i Danmark. Resten er hvad jeg ellers falder over af spændende sager. God læselyst!
Om mig
- Kirsten
- Lejre, Denmark
- Jeg hedder Kirsten. Bor i et gammelt stråtækt bondehus og har en dejlig sort kat der hedder Bandit. Jeg er levende interesseret i samfundet omkring mig. Elsker at rejse og gør det så tit som pengepung og arbejde tillader det.
tirsdag den 6. december 2016
torsdag den 1. december 2016
December, - er lig med Julehygge
onsdag den 26. oktober 2016
Efterårsferie i Sverige
Så gik turen endnu en gang til Påryd i efterårsferien. Denne gang måtte jeg køre selv og alene. Nød alligevel turen gennem det smukke Sydsverige, klædt i gyldne og røde efterårsfarver. Fuld musik på anlægget, kage og kaffe på kanden. Jeg var den første der ankom, de andre er jo arbejdsramte, så der var dejlig varmt da Bo og familie ankom med aftensmaden. Senere ankom Jeanette med hund og familie. Den traditionelle svampetur lørdag gav kun røde kinder, men ingen svampe i år. Måtte nøjes med champignon fra ICA til stuvningen. Selv om vi ingen svampe fandt så kom der gang i raflebægre, kort, ludo på svensk og Tegn og Gæt. Og Bo fik både lavet en hængekøje af rafter og alarm til at skræmme tyveknægte væk. Har jo haft 2 indbrud i år så vi håber det virker.
tirsdag den 11. oktober 2016
Så er efteråret over os
På sådan en dag med rusk og regn er der ting der trænger sig på. Det er ikke fordi man har lyst til at være ude, men alt kan jo ikke laves indefra. I dag er vinden i øst og det er en god retning når bladene ikke skal lande i havebassinet. Alligevel er det blevet tid til at nettet skal sættes over og det har jeg så gjort. Nu er det kun pumpen der evt. skal justeres lidt inden vinter.
Noget andet der har trængt sig på og faktisk irriteret mig et godt stykke tid var det automatiske udelys over garagen. I den ene lampe sidder en sølle sparepære som ikke lyser ret meget (ny pære indkøbes) og den anden lampe virkede slet ikke. Havde prøvet at skifte pære og det hjalp ikke. Jeg er ikke elektriker, så første skridt var selvfølgelig at kappe strømmen. Så ned med lampen for at se om der skulle være faldet en ledning af, det var der ikke. Så skruede jeg pæren ud og lirkede lidt ved noget blik inde i fatningen, - så i med pæren og på med strømmen igen. Miraklet skete, - nu lyser den!

tirsdag den 4. oktober 2016
Træpiller og hyld m.v.
Selv om solen skinner fra en skyfri himmel så er det umiskendeligt blevet koldere. Derfor var det også tid at tænke på vinterbrændsel. Sidste pose træpiller var taget i brug, så man kan vist godt sige at det var rettidig omhu at der kom 3 paller træpiller til morgen. Nu skal fyret køre 2 gange i døgnet og ikke kun 1 gang hver 3. dag, for fryse gider jeg godt nok ikke.
Det gode vejr blev også udnyttet til at fjerne en hel skov af små ahorn og hyld under og omkring grantræerne. Måtte have en greb til hjælp, for det er nok et par år siden at jeg har været derinde under. Jo, man keder sig bestemt ikke med hus og have, - nå men intelligente mennesker keder sig vist aldrig.

søndag den 2. oktober 2016
Marked i Chania
Idag skal i på en lille tur i markedshallen i Chania. Troede egentlig at det var et udendørs marked, men det foregår i en skøn gammel markedshal. Her kan man købe alt, simpelthen. Og bliver man træt, tørstig eller sulten så er der skønne steder med mad og drikke.
Etiketter:
Chania,
Grækenland,
Kreta,
Marked i Chania
tirsdag den 13. september 2016
søndag den 28. august 2016
Indbrud i Sverigeshuset
Så skete det igen, For anden gang i år. Vi fik en opringning søndag aften fra manden som holder øje med huset derovre. Der havde været indbrud. Det blev hurtigt planlagt at det måtte være Ulla og mig der tog derover, - mændene kunne ikke. Vi kørte så afsted efter Ullas arbejde mandag eftermiddag og nåede frem før det blev mørkt. Ja det så jo ikke godt ud. Hoveddøren var brudt op og den ene halvdel af porten til værkstedet lå smidt på jorden, - revet ud af hængslerne.
Sidste indbrud var sikkert bare svenske lømler på udkig efter sprut. Denne gang så det noget anderledes ud. Bl.a var alt vores elektriske værktøj, samt 3 motorsave og og en buskrydder stjålet. Inde i huset var der forsvundet 3 små kobberkedler, 2 luftgeværer og diverse proviant. En genganger fra sidste indbrud var Ikea-skraldespanden, sådan en er jo god til at bære ting i. Havde håbet meget på at have billeder af tyvene på et vildtkamera i haven, men det havde de desværre fået øje på og flået ned og fjernet SD-kortegt. Øv! Vinene i orglet havde de overset, - ha, ha. Ulla og mig fik ordnet dørene og lavet en liste og taget billeder og med mændenes hjælp fundet ud af hvad der var stjålet. Nu har jeg lige sendt det hele til Länsförsäkringan, - puha et arbejde. Og det bliver dyrt, - håber de betaler lige så villigt denne gang, for så skal mændene på indkøb. Vi kan jo ikke undvære værktøj og save.

mandag den 15. august 2016
Hjælp til at holde sig vågen
Tennis, tennis og atter tennis i de sene nattetimer. Badminton i damesingle, -double og mix og det samme for herrer. Derudover gymnastik med små springakrobater af begge køn. Og så havde jeg nær glemt svømmerne, hvor Pernille Blume svømmede til den store guldmedalje. På vandet foregår der også en hel masse, - her har Danmark stadig mulighed for medaljer. Bolddrengene i håndbold og fodbold er vist også med endnu, selv om det ikke gik så godt mod Frankrig i håndbold idag. At holde sig vågen og ikke gå sukkerkold i disse OL-dage kræver lidt ekstra, - f.eks sort kaffe og en spandauer. Verden udenfor går dog videre selv om jeg ser OL, - der er f.eks. blevet høstet på marken overfor.
lørdag den 6. august 2016
Et pip fra en OL-fan
Har lige set åbningsceremonien til OL i Rio. Og jeg har nydt det! Hvorfor er der nok nogen der spørger. De er jo dopede allesammen og der er snyd og korruption i den helt store stil.
Nu er det jo sådan at det handler om fokus. Man kan fokusere på alt hvad der er grimt og negativt i verden, men man kan heldigvis også vælge at fokusere på det smukke og positive, - og det er her mit fokus ligger, - uden at være naiv. For mig har OL altid stået for noget fantastisk og her er det ikke kun de fantastiske sportspræstationer jeg tænker på. Jeg synes det er så stort at så mange og så forskellige nationer kan enes om at samles i fred og god sportsånd og vise os det ypperste de kan præstere. Jeg satte vækkeuret til kl. 6 i morges, for jeg ville se åbningen. Fantastisk at se den fantasi og forskellighed der var på landenes delegationer. Så kribler det igen i Kirstens rejsegen.

fredag den 5. august 2016
Flot ikke?
mandag den 1. august 2016
Rugbrød og havebassin
Så blev der igen bagt et par fine rugbrød. Gider ikke købebrød. For blødt, for mange kerner og så mugner det meget hurtigt. Per savnede også lige mit rugbrød nu da han er rejst til Sverige idag. Derovre kan man jo kun få sødt rugbrød, så han fik rugbrød med. Til gengæld fik jeg så en flaske rødvin. Havebassinet fik også lige en tur, - eller rettere pumpen. Utrolig så meget skidt den suger ind. Nå, men det tager jo højst 10 minutter at rense den og så kan den vel køre en uges tid eller mere. En regnbyge blev det også til, men så blev blomsterne inde vandet og støv og spindelvæv fjernet fra persiennerne. Og så skal der hygges. Det er kortspildag hos Käthe idag.
Etiketter:
Havebassin,
hjemmebagt rugbrød,
Kortspil
tirsdag den 26. juli 2016
Ækle fætre og skybrud
I går aftes nåede den varslede torden til Roskilde og Lejre. Var ude ved Bolund da det trak op ude over fjorden. Flot syn. Kørte lige før regnen nåede mig. Kunne godt se at det også trak imod Lejre. Nåede lige hjem i tørvejr. Uvejret gav en del lyn og brag, - og så kom der regulært skybrud. Har aldrig set så meget regn. Heldigvis ligger huset så godt at der aldrig er problemer med oversvømmelse. I fyrrummet var der dog, som ventet, kommet en del vand ind. Der er nemlig en utæthed i taget, derfor en rød plastbalje på fyret. Det startede dog fint til morgen. Det første jeg så da jeg ville kigge til det, var en ækel dræbersnegl på vej op ad garageporten. Og så gik jagten ind. Tror jeg har fanget 30, så dem på billedet er kun ca. halvdelen. Ned i kloakken med dem.
søndag den 10. juli 2016
Fine druer i drivhuset
I foråret troede jeg at jeg havde taget livet at vinstokken. Den blev klippet kraftigt tilbage, vistnok for første gang. Død var den dog langtfra. Pludselig væltede det frem med knopper og blade. Tror den havde godt af at blive klippet, for nu er der masser af drueklaser på den. Grønne og sure endnu, - men de bliver inden længe søde og blå. Tror aldrig der har været så mange drueklaser før. Skønt!
mandag den 4. juli 2016
Raadvad, - et stykke kulturhistorie
Igår var jeg i Raadvad for at besøge Franz, min stedfar Peter Nitschkes søn. Har aldrig været i Raadvad før. Efter kaffe og lun hjemmebagt kage, gik vi en lang tur i det skønne område med de mange åer, søer og de karakteristiske røde porte. Raadvad ligger jo midt i Dyrehaven. Franz har boet der i mange år og kunne fortælle en masse om stedet. Idag er Raadvad vist mest kendt for knive og andet køkkentøj og det er lidt synd, for Raadvad er et unikt stykke kulturhistorie, bl.a. med gamle fredede arbejderboliger. I 1643 startede man en krudtmølle og en våbensmedje. Senere, omkring 1750 kom Fileværket, hvor der blev hamret, slebet, valset, poleret og drejet i jern. Der blev også brygget øl og malet korn i Raadvad og en overgang lavet snaps. Omkring 1890 startede Raadvad Knivfabrik som var i drift i Raadvad til 1973. Nu er det hele dette stykke kulturhistorie og de smukke omgivelser overtaget af staten og fredet.
onsdag den 29. juni 2016
Spuling af indkørsel
Havde i lang tid været godt træt af indkørslen, Den var fyldt med mos og ukrudt. Prøvede først at hive ukrudtet op med håndkraft, men kunne slet ikke følge med. Ukrudtet groede simpelthen i mosset i revnerne. Prøvede så med den lange stikker til mælkebøtter, - det var lidt bedre for så kom mosset væk. Det gik bare alt for langsomt. Så var der jo også en højtryksrenser ovre i redskabsskuret. Den havde jeg aldrig brugt, da det havde været Pers område. Den måtte prøves og det var vel til at finde ud af. Det var noget der rykkede. Mosset kom væk og fliserne blev rene. Det gjorde jeg til gengæld ikke. Jeg blev pladret fra top til tå. Huset måtte også lige skylles da den gule farve havde fået pletter.
Så har jeg igen lært noget nyt, - betjening af en højtryksrenser, og det er jo ikke så dårligt
Så har jeg igen lært noget nyt, - betjening af en højtryksrenser, og det er jo ikke så dårligt
fredag den 17. juni 2016
Kattens til kat
Alt her i Pandekagekagehuset følger Bandit med i. Her er det drivhuset der lige skal undersøges. Er der mus? Snegle? Nej ikke denne gang, - men den her spand må jeg da lige prøve. Jo, - her sidder man jo både tørt, lunt og godt. Og det er jo ligesom at være i junglen med alt det grønne.
lørdag den 11. juni 2016
Over the Rainbow og Kansas City Stompers
Så bliver det ikke meget bedre. Solen skinner, det er weekend og der er gratis musikoplevelse i Viby.
Hvad skulle man lige lave sådan en lørdag? Hvis man ellers holder sig orienteret i lokalaviserne er der altid et eller andet spændende. I denne uge faldt jeg over Viby Jazzdays. Dem er der 4 af hen over sommeren og den første var idag. Og med intet mindre end Kansas City Stompers med sangerinden Rikke Mølgaard. De er en institution i dansk musik, - er Danmarks ældste eksisterende jazzorkester. Og hvor de spillede og sang godt, - hold da op. Ren nydelse, - supleret med en kold fadøl. Et af de bedste numre de gav idag var Over the Rainbow, hvor Rikke Mølgaard startede alene uden orkestret. Det instrumentale ekstranummer My Way passede fint til min nye livsstil.
torsdag den 9. juni 2016
Tiltrængt udskiftning
Forleden gik der helt ged i mit slangeoprul. Slangen indeni var kørt af sporet, - sad ubehjælpeligt fast. Fik kun rullet et par meter ud og de ville heller ikke ind igen. Prøvede at få slangen på plads indeni, med det resultat at min arm så ud som om jeg havde været oppe at slås med katten.
Når solen bager ned og der ikke kommer en dråbe regn i flere uger, så er det lidt af en katastrofe for visse planter. Og der er stor fordampning i bassinet med fisk og åkander, så det trængte også til lidt mere vand. Der måtte gøres noget. Hurra for Harald Nyborg, - for 459 kr. fik jeg et nyt slangeoprul med 20 m slange og alt til faget hørende. Så skulle det gamle bare ned, - lidt af en opgave må jeg sig, men en mukkert er jo et nyttigt værktøj. Ned kom det og det nye blev sat op. Selvgjort er velgjort, - og nu kan der blive vandet.

søndag den 5. juni 2016
Mærkelig parkering i smukke omgivelser
Stifinder bliver jeg aldrig, - for det at finde vej er så absolut ikke en af mine spidskompetencer. Efter en dejlig dag med besøg på Sporvejsmuseet og frokost i Kudskehuset var det tid for mig at kære hjem. Ca. 12 km til Lejrevej i Lejre. Det skulle vel være til at finde ud af, Derfor ingen GPS i første omgang. Men ak, - kender navnene på småbyerne, men hvordan er det nu de ligger i forhold til Lejre.
Måtte nok se at få GPSen på. Spottede en lille P-plads,. vups, ind til højre og så fik jeg for alvor problemer. Her lå nemlig en stor sten. Billedet taler vist for sig selv. Ventede næsten timer på vejhjælpen, men vejret og udsigten over Valsølille Sø var der ikke noget at klage på. Bilen slap heldigvis også uden skader.

torsdag den 2. juni 2016
Yoga for katte
Bandit har sin helt specielle måde at slappe af på. Han dyrker youg eller også er det en måde at køle maveskindet på her i varmen, Termometret viser 27 dejlige grader i skyggen og solen skinner fra en næsten skyfri himmel. Dansk sommer når den er bedst,
fredag den 27. maj 2016
Bolund, - idyl ved Roskilde Fjord
Endnu et af de skønne steder omkring Roskilde. Er kørt forbi utallige gange uden at standse op. Der er endda parkering på begge sider af vejen. - den ene oven i købet med bord og bænk. I dag skete det så, - måtte simpelthen standse.
Har aldrig set stedet så smukt fåør. Næsten havblik og høj sol. Havde god tid så jeg fik en lille snak med et par damer som drak kaffe og nød udsigten. Gik en lille tur ud over blomsterengen. Skulle se hvad jeg kunne fange på kameraet, - mangler malemotiver. Så smukt med køer i vandkanten, smukke grææser og smørblomster i fuldt flor, Fandt såmænd også en flot firkløver. Det er da lykken.

onsdag den 25. maj 2016
Rabarber er ikke bare rabarber
Forleden skulle jeg lave rabarberkompot. Havde ikke så mange rabarber, derfor halverede jeg opskriften. Der blev 2 glas. Skulle lige smage. Føj for den led! Det var hvinende sødt, - jeg havde glemt at halvere sukkermængden. Heldigvis havde naboen rabarber, - og hvilke rabarber. De så da godt nok noget anderledes ud end mine. Har aldrig set så store rabarberblade! Og de er økologiske. Kompotten blev reddet og nu håber jeg så at mine rabarber vokser sig lige så store og flotte .
torsdag den 19. maj 2016
Sagnlandet, - en af Lejres perler
Sidst jeg besøgte Sagnlandet var i december hvor jeg fik varm øl med smørklat i et af Krikkebjerghusene. Nu er den nye sæson startet og jeg har købt sæsonkort, så nu er der mange dejlige traveture i vente.
Der er en ro som er helt unik derude. Og det smukke istidslandskab er endnu smukkere når der er dyr spredt rundt i landskabet.
Var også en tur henne at klappe stenen i skibssætningen som jeg var med til at rejse en regnvejrsdag i 2012. Nu er alle sten rejst, - de sidste vist med maskinkraft, men det er et imponerende syn alligevel. Tænk der har været mindst 4 sådanne i Lejre. Efterhånden som udgravninger og fund kommer til så må Danmarkshistorien vist snart skrives om. Ingen tvivl, - Lejre er Danmarks vugge.

Abonner på:
Opslag (Atom)