Igår skinnede solen og der blev fejet og ryddet lidt op udenfor. Det trængte der også til efter perioden med sne og frost og efterfølgende regn. Idag er det hele bare gråt i gråt. Vådt og klamt og det er ikke et vejr jeg kan lide. Men der er håb forude, for jeg spottede lige at vintergækkerne og påskeliljernes grønne spidser igår. Så skal alle de visne stauder og visne blade bare fjernes, så vintergækker og erantis rigtig kan ses.
Bloggens rejsedagbøger er fra vores rejser til New Zealand hvor vi kørte landet tyndt i en autocamper. Så er der en rejsedagbog fra en rundrejse i Kina med sejlads på Yangtze. Den sidste rejsedagbog er fra en tur i USA i autocamper Jeg vil også fortælle om vores ferier på Samos og hvorfor vi er faldet for netop den ø. Desuden er der noget om vores hus i Sverige og ture rundt om i Danmark. Resten er hvad jeg ellers falder over af spændende sager. God læselyst!
Om mig
- Kirsten
- Lejre, Denmark
- Jeg hedder Kirsten. Bor i et gammelt stråtækt bondehus og har en dejlig sort kat der hedder Bandit. Jeg er levende interesseret i samfundet omkring mig. Elsker at rejse og gør det så tit som pengepung og arbejde tillader det.
tirsdag den 30. januar 2024
torsdag den 4. januar 2024
Godt Nytår, - men hundekoldt!
På en regnfuld og blæsende aften og nat kom vi ind i 2024. Ikke den mest spændende Nytårsaften. Idag er vi så nået til den 4. januar og nu er vi næsten sneet inde. Frosset inde er vi ihvertfald, for garageporten er frosset totalt fast og lader sig ikke rokke. Her står min bil så, - frosset inde. Heldigvis står Jørgens bil udenfor, dog indhyllet i is og sne. Værre var det at mine træpiller også var i garagen, men problemer er jo til for at løses. I fyrrummet er der heldigvis en dør til garagen, men desværre var den blændet med en reol, hvor der bl.a. stod en hel masse maling og Cempexo. Det hele fik nye pladser og reolen blev, efter en del besvær, fjernet. Så var der igen adgang til træpillerne og nu kan Kong Frost kan bare komme an. - vi har både varme og mad. Godt Nytår!
Abonner på:
Opslag (Atom)