Efterårets sidste dag

Idag, den 30. November er ifølge kalenderåret efterårets sidste dag. I morgen er det vinter. Der er også 1. December og her starter julehyggen og forberedelserne for mig. Godt nok så kogte jeg klejner for 2 dage siden, de hører jo med til hyggen og skal derfor være klar. Som sædvanlig blev klejnerne kogt i svinefedt. Fedtet blander jeg med solsikkefrø og andet fuglefrø og så fylder jeg det i urtepotter, som bliver hængt op som klokker til stor glæde for mejserne.

Jeg har også sat lyskæde og lysnet op udenfor. Styret med timer. De får lov at blive der helt til foråret, for der er altså ret mørkt herude på landet efter solnedgang. Kalenderlys og lys til adventskrans er også købt og det samme er gran og ler, så der kan laves passende dekorationer. For nu er det nu julehyggen starter her i Pandekagehuset.

Ringkøbing og skulptur til eftertænksomhed

Ringkøbing blev også besøgt på min nylige ferie. Endnu en by jeg aldrig havde besøgt. Jørgen havde gjort sit forarbejde godt. Han er en rigtig god guide og jeg fik en rundtur i de gamle gader med de fine gamle huse med deres helt specielle mursten og enkle, lidt stramme byggestil. Vi kom selvfølgelig også ned til havnen, hvor der står en mærkelig og faktisk ret grim skulptur af Jens Galschøt. Den hedder Survival of the Fattest.

Det er en skulptur, som man ikke rigtig ved hvad man skal mene om, men den gør noget ved en. Sætter tanker igang. Hvad er mon meningen med den? Hvad vil den fortælle? Meningen er vist at fortælle om de riges undertrykkelse af de fattige. Om uretfærdighed i verden, som Jens Galschøt var meget optaget af.
Da den fede person er en kvinde og den tynde en mand, fik jeg også den tanke at det også kunne være noget om at kvinderne nu var blevet for meget og nu undertrykker de stakkels mænd. Bare en strøtanke, for det kunne vi da aldrig finde på.

Middelalderborgen Spøttrup

På min nylige tur til Jylland, blev det også til et gensyn med middelalderborgen Spøttrup. Det er nok omkring 40-45 år siden jeg besøgte borgen første gang. Det var en varm sommerdag og ikke en råkold efterårsdag som i år. Pigerne var ikke ret gamleog de syntes at borgen var ret skummel. Så skulle de bare se den nu! Der var ikke et øje og ingen steder vi kunne betale for at kiomme ind, men alt stod åben, så vi gik en tur i den mørke, skumle og tilsyneladende forladte borg.

Om der er mere liv og bemanding på om sommeren vides ikke, men der var kun vores fodtrin der rungede og vindens susen denne grå efter¨rsdag. Den tomme borg talte alligevel, eller måske netop derfor, sit tydelige sprog om et barskt liv i en svunden tid. Spøgelser så vi ikke noget til, men borgen havde samme virkning på mig, som når jeg som barn cyklede forbi Børglum Kloster. Der er noget uhyggeligt omkring disse steder.

Fur, - et unikt stykke Danmark

Selv om Danmark kun er en lille plet på verdenskortet og dermed skulle være til at overse, så er der rigtig mange steder jeg mangler at besøge endnu. Fik dog besøgt et par af stederne dette efterår. Et af de mere spektakulære var Fur. Den lille ø nord for Salling blev udforsket i 2 døgn. Der er vist ikke mange veje på Fur hvor jeg ikke har været og der er rigeligt at se på.

Naturen her er unik og meget varieret og utrolig smuk. Stejle molerskrænter og dybe smeltevandsslugter fra istiden. Og hele vejen rundt den glitrende blå Limfjord.
Museet med de enestående fossiler er også et besøg værd og så er der jo Fur Bryghus hvis man skulle blive tørstig eller sulten.

Museet

Færgerne Mjølner-Fur og Sleipner-Fur er bindeledet til fastlandet og turen tager kun 3 minutter