De sidste 2 uger har der været sommer i Danmark. Rigtig sommer. Med sol og varme den udslagne
dag. De sidste par dage vil nogen nok mene at der er for varmt, men man skulle da være et skarn at klage over det gode vejr. Selv bønderne kan vel ikke klage. Perfekt vejr så kornet kan modne og tørre og blive høstet. Selv er vi ude dagen lang og det var vi også i sidste uge hvor vi var på bondegårdsferie. Nu er turen kommet til en tur til Sverige, men det ser ud som om vejret også bliver fint derovre. Det gode vejr kom efter Sankt Hans. Og det er jo dejligt. Hellere efter end før. I aften skal vi til Strø og se til dyrene og spise middag.
Bloggens rejsedagbøger er fra vores rejser til New Zealand hvor vi kørte landet tyndt i en autocamper. Så er der en rejsedagbog fra en rundrejse i Kina med sejlads på Yangtze. Den sidste rejsedagbog er fra en tur i USA i autocamper Jeg vil også fortælle om vores ferier på Samos og hvorfor vi er faldet for netop den ø. Desuden er der noget om vores hus i Sverige og ture rundt om i Danmark. Resten er hvad jeg ellers falder over af spændende sager. God læselyst!
Om mig
- Kirsten
- Lejre, Denmark
- Jeg hedder Kirsten. Bor i et gammelt stråtækt bondehus og har en dejlig sort kat der hedder Bandit. Jeg er levende interesseret i samfundet omkring mig. Elsker at rejse og gør det så tit som pengepung og arbejde tillader det.
onsdag den 24. juli 2013
fredag den 12. juli 2013
Frokost Herthadalen, - godt cyklet!
Forleden var der dejligt solskin og passende temperatut. Der blæste bare temmelig meget. Vi havde
planlagt at vi skulle cykle ud i Herthadalen med madkurven. Vi er blevet så sporty her på det sidste. Så blæsten skulle ikke ødelægge det planlagte. Der er godt nok nogle pæne bakker hist og her på ruten, men vi er jo seje. Efter 7 kilometers trampen i pedalerne nåede vi målet. Desværre havde de ikke længere borde og bænke som i gamle dage. Kun oppe i restauranten. Tæppet havde vi glemt, men vi satte os i græsset og nød vores medbragte mad og en kølig øl. Blev godt nok lidt klamme bagi, men det tørrede på den 7 km. lange tilbagetur hvor vi også slog et slag indenom Fakta for at handle ind. Fjorten kilometer ialt, - godt cyklet ikke?
fredag den 5. juli 2013
Sverige,- velgørende for sjæl og krop
Har lige haft fire skønne dage i vores åndehul i Påryd. Det var tiltrængt efter al den elendighed med
sygdom, død og hele to begravelser indenfor et par uger. Så snart vi landede kunne vi mærke freden og roen forplante sig til os begge. Her var der fuglesang og ørne der fløj ret tæt over os. Og så var der som altid floden der flød stille af sted og vandfaldet der brusede. Der var også ting der skulle gøres i vores tempo. Garagen blev tømt for skrammel og brænde og omorganiseret. Græsset fik også en lille tur. Det var ret langt og meget knoldet efter vildsvinenes hærge i efteråret. Først skulle både græsslåmaskine og buskrydder hjælpes lidt. De allestedsnærværende mus havde gnavet hul i begge gummidutterne som vi skal pushe før start. Stedets ro, arbejdets små besværligheder og det dejlige vejr fik også roen i vores sind til at indfinde sig inden vi rejste hjem. Glæder os til vi igen skal derover om nogle uger.
Etiketter:
afslapning,
Fugle,
Hygge,
Livet,
Sverige
Abonner på:
Opslag (Atom)