Korsør, - et dejligt hjørne af Danmark

For 3-4 måneder siden var Korsør og omegn et, for mig ukendt område af Danmark. Kendte ingen dernede og de få gange jeg har kørt over Storebæltsbroen er jeg bare kommet susende forbi Korsør ad motorvejen. Korsør og omegn fortjener bedre, - mere opmærksomhed. Og det har den så fået, ihvertfald af mig.

Nu har jeg jo Gert. Han er næsten nabo til Storebæltsbroen, i udkanten af Korsør. I det område er der en masse dejlige vandrestier, både ned til stranden ved Musholmbugten eller den anden vej ud til Højbjerg og Højbjergskoven. I området hvor Gert bor, er der en masse dyreliv. Der er rådyr og harer som græsser lige uden for huset.

 

Det er en stor skarvkoloni tæt på så der er noget det ligner Kastrup Lufthavn med flyvende skarver til og fra Storebælt. Der er også en masse småfugle bl.a. vipstjærter og tornsangere. Stære er her også masser af og de er begyndt at øve sig til Sort Sol. En dejlig hvid vinbjergsnegl kan man også møde.

Vinterfugle

Her på matriklen bliver der passet godt på dyrene.

 Fuglene bliver fodret med alt hvad de kan lide.

Sverige,- velgørende for sjæl og krop

Har lige haft fire skønne dage i vores åndehul i Påryd. Det var tiltrængt efter al den elendighed med
sygdom, død og hele to begravelser indenfor et par uger. Så snart vi landede kunne vi mærke freden og roen forplante sig til os begge. Her var der fuglesang og ørne der fløj ret tæt over os. Og så var der som altid floden der flød stille af sted og vandfaldet der brusede. Der var også ting der skulle gøres i vores tempo. Garagen blev tømt for skrammel og brænde og omorganiseret. Græsset fik også en lille tur. Det var ret langt og meget knoldet efter vildsvinenes hærge i efteråret. Først skulle både græsslåmaskine og buskrydder hjælpes lidt. De allestedsnærværende mus havde gnavet hul i begge gummidutterne som vi skal pushe før start. Stedets ro, arbejdets små besværligheder og det dejlige vejr fik også roen i vores sind til at indfinde sig inden vi rejste hjem. Glæder os til vi igen skal derover om nogle uger.

I sne står urt og busk i skjul...

Når jeg kigger ud af mine vinduer i disse dage kommer jeg til at tænke på denne smukke danske salme.

 

I sne står urt og busk i skjul,

der er så koldt derude,

dog synger der en lille fugl

på kvist ved frosne rude.
 

Giv tid! Giv tid! den synger glad

og ryster de små vinger,

giv tid, - og hver en kvist får blad,

giv tid, - hver blomst udspringer.

 

Giv tid! og livets træ blir grønt,

må frosten det end kue,

Giv tid! og hvad du drømte skønt

du skal i sandhed skue.

 

Giv tid! og åndens vinterblund

skal fly for herlig sommer,

giv tid! og bi på Herrens stund,

                                 hans skønhedsrige kommer!                                     

 

 

 

 

             

 

 

 

 



Husk fuglene!

 

Når frosten bider og sneen dækker jorden som den gør idag er det vigtigt at huske fuglene hvis du er begyndt at fodre. På vores fuglebræt er der livlig trafik. Der kommer musvitter, blåmejser, grønirisk, kvækerfinker, solsorte, skovspurve og som her på billedet en kernebider. Vi har en lille blåmejse som kommer og sætter sig på sprosserne i vores køkkenvindue og kigger ind til os selv om vi sidder lige inden for. I dag var den rigtig ivrig, - der manglede mad på foderbrættet. Mejseboldene var dog ikke helt spist endnu. For tiden spiser de sne men hvis der er barfrost er det vigtigt at de også får vand. Det klarer de hos os i vores fiskebassin som altid har et isfrit område.