Om mig

Mit billede
Lejre, Denmark
Jeg hedder Kirsten. Bor i et gammelt stråtækt bondehus og har en dejlig sort kat der hedder Bandit. Jeg er levende interesseret i samfundet omkring mig. Elsker at rejse og gør det så tit som pengepung og arbejde tillader det.

onsdag den 20. februar 2013

Vinterferie i pandekagehuset


Der er jo nok nogen der vil påstå at vi gamle ikke holder ferie eller måske nærmere at vi gør det hele tiden. Det er både rigtigt og forkert. Det er rigtig nok at vi ikke har et arbejde uden for hjemmet længere, men det betyder jo ikke at vi ikke laver noget. Vi prøver også at holde fast i at der er forskel på hverdage og weekender. At strukturere vores dage. I denne uge holder vi vinterferie her i Lejre. Der bliver kun lavet ganske få nødvendige ting. Vejret er for koldt til at arbejde i haven, både i vores egen og andres. Per har savet et par grene ned på birken som vimplen altid hang fast i og så har han et større projekt igang omkring en røgeovn han vil lave til at røge de fisk han fanger og andre gode sager. Det er endnu kun nået til computeren og skriveblokken. Selv kigger jeg på USA, - mere specifikt Yosemites campingpladser. De indgår jo i vores næste store rejseplan.

torsdag den 14. februar 2013

Souvenir fra Kina


Turen til Kina var som sagt rigtig skøn. Før vi rejste var vi begge plaget af en slem forkølelse og den blev forlænget af rejsen og disen og smoggen i Kina.. Det er ved at hjælpe nu, men fior mit vedkommende er det hvidløg og ingefær der er sagen. Og så den store pose mentol-eucalyptusbolcher til at dæmpe krillerhosten. Ud over silkepuderne som vi købte derude, fik vi også et lettere maveonde med hjem. Heldigvis er maven også ved at være i orden igen. Men sådan er det jo, - alting har sin pris og skulle det ikke blive værre ting vi kommer ud for helbredsmæssigt, så kan det ikke afskrække os fra at tage på langfart til eksotiske steder.

lørdag den 2. februar 2013

Slowboat to China

 
Jeg sidder her med jetlag. Kom hjem igår aftes fra en fantastisk tur til Kina. Turen var en rundrejse med indlagt sejltur på Yangtze. Turen startede i Chongqing og sluttede i Shanghai. Vi besøgte diverse templer og museer. Vi var også i Wuhan og i Suzhou. Jeg vil fortælle en masse om det men først når jeg er på mærkerne igen. Her må i nøjes med et billede af udsigten fra vores hotel i Shanghai. Den fås ikke meget bedre.