På benene igen

 I to år har vi nu døjet med mere eller mindre intens coronasmitte. Vi har brugt mundbind og sprit i lange baner. Holdt os i små grupper og isolerede bobler. Været afskåret fra at deltage i begravelser bl.a. Udskudt fester og ferier. Nu da den tredje bølge rullede ind over os og der var enormt store smittetal, vælger myndighederne så at fjerne alle restriktioner og åbne landet helt op. Jeg forstår det ikke. Den 6. februar var jeg til bowlingstævne med sprit, men uden mundbind, som blev afskaffet 4 dage forinden. Mit hold fik førstepladsen for tredje gang i træk og jeg fik endnu en pokal til hylden. Jeg fik desværre også noget andet med hjem, jeg blev ramt af corona. Havde heldigvis fået alle 3 vaccinationer, så det blev til træthed, lidt feber og en frygtelig masse hosten og nysen. Og 4 dages kedelig isolation. Heldigvis var der OL at kigge på, det hjalp en del. Nu er jeg på benene igen og kan ikke huske hvornår jeg ellers har været syg. Håber også det varer længe før det sker igen.

Thomas Kjellerup, - værd at lytte til

 

Jeg er efterhånden blevet for optaget af en masse ting. Mobilen og fjernsynet fylder efterhånden så meget så jeg glemmer musikken og det er rigtig synd. Tidligere havde jeg altid radio eller CD kørende, - nu er det mere fjernsynet. Idag fandt jeg så roen til at lytte til musik på min CD. Jeg satte Thomas Kjellerup på. Det var Karl som introducerede mig for ham. Karl havde en dejlig samling Cd-er og var, ligesom jeg, glad for musik. "Troubadouren" er min yndlings-cd. Den er gammel, udkom i 1995, men stadig værd at lytte til. Lyt bare til nummeret "Hver morgen"  Der er så megen følsomhed og poesi i teksterne og i måden de bliver sunget. Og der er kælet og leget rigtig meget med musikken der ledsager sangene. En rigtig gennemarbejdet CD. Bare synd at man bliver sat i en underlig stemning når den slutter. Man bliver både glad og sørgmodig og kommer til at længes efter noget man ikke har. Nå, men tak alligevel, både Karl og Thomas!