Om mig

Mit billede
Lejre, Denmark
Jeg hedder Kirsten. Bor i et gammelt stråtækt bondehus og har en dejlig sort kat der hedder Bandit. Jeg er levende interesseret i samfundet omkring mig. Elsker at rejse og gør det så tit som pengepung og arbejde tillader det.

tirsdag den 30. juni 2020

Genforeningens fejring

I året hvor vi fejrer 100-året for genforeningen af Sønderjylland var Jørgen og jeg på en lille ferie, med base i Kruså. Vi var ved Dybbøl Mølle den 15. juni, altså selve dagen. Ikke planlagt, men meget festligt alligevel og med flag overalt. Det var jo også Valdemarsdag, flagets fødselsdag. På grund af coronaen var festlighederne lidt afdæmpede. Vejret var der til gengæld ikke noget at klage over. Solen skinnede fra en skyfri himmel. Alt var så smukt, - blå himmel, den hvide mølle og alle de rød-hvide flag.

torsdag den 11. juni 2020

Du danske sommer

Så blev det sommer i Danmark. Alt folder sig ud i haven. Fine roser mod blå himmel og stråtag. Smukke hvide blomster og kvæder i stengærdet ud mod vejen.
Og brombærranken i hækken ind mod naboerne. Ingen af os gider at have den, men det er brombærranken ligeglad med. Så må grensaksen frem. Og katten, Bandit, følger interresseret med i det hele.



lørdag den 6. juni 2020

Sådan set lidt fra oven

Udsigten er ikke så god når man hedder Bandit og går på sine fire poter nede på jorden. Hvis man vil have udsigt og overblik skal man i højden. Og det er jo heldigvis ikke noget problem, selv om man er blevet år efterhånden.