Om mig

Mit billede
Lejre, Denmark
Jeg hedder Kirsten. Bor i et gammelt stråtækt bondehus og har en dejlig sort kat der hedder Bandit. Jeg er levende interesseret i samfundet omkring mig. Elsker at rejse og gør det så tit som pengepung og arbejde tillader det.

mandag den 25. december 2017

Farvel til gamle venner og goddag til nye

Her i livet mødes og skilles man. Gamle skolekammerater og barndomsvenner forsvinder ud af ens liv. Det gør vores tidligere arbejdskolleger også. Selv har jeg kun kontakt til ganske få af dem. Det samme gælder min kæmpestore familie. Vi taber kontakten til hinanden. Bilder os ind vi har så travlt. Måske for travlt. Prioriterer ikke yderområderne i vores liv, - kun de nærmeste, Lukker os lidt om os selv. Idag siger jeg farvel til 2 gamle højt elskede venner. Trofaste venner, - og udholdende. De har fulgt mine spor siden vi mødtes i Christchurch i 2009 eller var det allerede i 2006? Nu kan de ikke mere, men det er med sorg vi skilles. Nænner næsten ikke at smide dem ud. Ville gerne have fundet et par nye samme sted, men det bliver nok i et andet liv. Juleaften ankom så mine nye venner. De er fra Roskilde. Jeg håber at få et lige så nært forhold til dem som til vennerne fra New Zealand.

torsdag den 21. december 2017

Julehygge

December og Julen er noget jeg nyder. Andre hader det. Jeg er et rigtigt julehyggemenneske. Nyder f.eks.det andre kalder gaveræs. Jeg købte gaver til 14 på 3-4 timer og brugte ca. 1600 kr. på det. Glæder mig til at se nogle af dem blive pakket op. I huset her er der nisser, - flere end der plejer at være.
Julebukkene er også kommet frem fra deres skjul, - dem havde jeg som sædvanlig, næsten glemt. Traditionen med julehygge og byttegaver med dem jeg ikke er sammen med var som det plejer. Gløg, æbleskiver, knas og juletræet som de skulle pynte. Nu står det her og jeg vil nyde det til det indtil Hellig Tre Konger, så kommer det ud u haven, hvor jeg vil og fuglene vil nyde det med æbler og mejsebolde på. Lyskæderne i haven bliver og hængende til februar eller måske endda til marts.

mandag den 18. december 2017

Julekort fra Pandekagehuset

I år har jeg kun sendt 2 julekort med snailpost. Det er jo den helt rigtige betegnelse for de sørgelige rester at det danske postvæsen. De er jo ikke til at regne med, derfor bruger jeg nu dette medie til at sprede lidt julestemnung. Mødte de festlige Svogerslev Brass Band i fuldt nisseantræk i søndags i Roskilde. Hundekoldt var der, derfor et ensomt juletræ på Hestetorvet.

Fik dog varmen med et dejligt krus økologisk, men ikke alkoholfrit gløg på Stændertorvet. Turen var med gåklubben i julehumør. Stemningen var også fin hjemme i Lejre hvor sneen og lysene sørgede for den rette julestemning. Jeg sender jer alle de bedste ønsker om en Glædelig Jul. Slip juleglæden løs og lad julefreden sænke sig.

fredag den 1. december 2017

Igen, - Kør bil når du kører bil!!

Billedresultat for bulede biler'
Uopmærksomme bilister er noget man ikke kan gardere sig ret meget imod. Og der er desværre mange af dem. De taler i telefon, såvel håndholdt, som håndfri. Læser og sender sågalt SMS-er. Igår gik det ud over Lars. Helt klassisk uopmærksomhed, på lige vej med godt udsyn. Han blev påkørt af en bil der kom bagfra, da han skulle dreje ind i sin indkørsel . Kørte lige ind i siden på hans bil, uden at bremse eller lave afværgemanøvrer. Godt det ikke var lige bagfra, så kunne han have fået en grim piskesmeldsskade, nu blev det heldigvis kun til ømme eller trykkede ribben. Her på Lejrevej er den slags ulykker heller ikke ukendte, derfor holder jeg tit ind på rabatten ud for min nabo Ib, hvis jeg ser en bagfrakommende bil når jeg skal ind ad min indkørsel. Vil ikke påkøres bagfra.