I år har jeg kun sendt 2 julekort med snailpost. Det er jo den helt rigtige betegnelse for de sørgelige rester at det danske postvæsen. De er jo ikke til at regne med, derfor bruger jeg nu dette medie til at sprede lidt julestemnung. Mødte de festlige Svogerslev Brass Band i fuldt nisseantræk i søndags i Roskilde. Hundekoldt var der, derfor et ensomt juletræ på Hestetorvet.
Fik dog varmen med et dejligt krus økologisk, men ikke alkoholfrit gløg på Stændertorvet. Turen var med gåklubben i julehumør. Stemningen var også fin hjemme i Lejre hvor sneen og lysene sørgede for den rette julestemning. Jeg sender jer alle de bedste ønsker om en Glædelig Jul. Slip juleglæden løs og lad julefreden sænke sig.
Bloggens rejsedagbøger er fra vores rejser til New Zealand hvor vi kørte landet tyndt i en autocamper. Så er der en rejsedagbog fra en rundrejse i Kina med sejlads på Yangtze. Den sidste rejsedagbog er fra en tur i USA i autocamper Jeg vil også fortælle om vores ferier på Samos og hvorfor vi er faldet for netop den ø. Desuden er der noget om vores hus i Sverige og ture rundt om i Danmark. Resten er hvad jeg ellers falder over af spændende sager. God læselyst!
Om mig
- Kirsten
- Lejre, Denmark
- Jeg hedder Kirsten. Bor i et gammelt stråtækt bondehus og har en dejlig sort kat der hedder Bandit. Jeg er levende interesseret i samfundet omkring mig. Elsker at rejse og gør det så tit som pengepung og arbejde tillader det.
Viser opslag med etiketten Roskilde. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Roskilde. Vis alle opslag
mandag den 18. december 2017
tirsdag den 3. maj 2016
Fjordstien, - endnu en af Roskildes perler
Min søndagsgåtur med gåklubben foregik i Roskilde denne gang. Vi var kun 5 og kunne være i Ullas bil. Det var også hende der havde lagt ruten, så hun vidste hvor vi skulle hen. Parkerede ved Maglekildevej lige bag Domkirken. Ulla kendte en lille smutvej ned til Byparken og så gik vi videre til havnen og forbi Vikingeskibsmuseet. Her finder man Fjordstien mod Frederikssund på højre side af fjorden. Vi nøjedes dog med at gå til Veddelev og kigge på fjorden med vikingeskibe, havkajakker, ænder og svaner.
Vi nød også synet af haverne på bagsiden af milionærvillaerne langs Frederiksborgvej. Turen bød på store sten og små betonmure som skulle forceres, så det var med at huske at se på hvor vi gik. På hjemturen tog vi trappen op til Frederiksborgvejens asfalt. Så kiggede vi på husene igen fra en ny vinkel og nød fjordglimtene imellem dem. Dejlig tur i skønt solskinsvejr.
Vi nød også synet af haverne på bagsiden af milionærvillaerne langs Frederiksborgvej. Turen bød på store sten og små betonmure som skulle forceres, så det var med at huske at se på hvor vi gik. På hjemturen tog vi trappen op til Frederiksborgvejens asfalt. Så kiggede vi på husene igen fra en ny vinkel og nød fjordglimtene imellem dem. Dejlig tur i skønt solskinsvejr.
Etiketter:
Fjordstien,
Roskilde,
Roskilde Domkirke,
Veddelev
tirsdag den 27. november 2012
Roskilde Domkirke, - Roskildes vartegn
Uanset hvilken retning man kommer til Roskilde fra så kan man se Roskilde Domkirke trone højt over byen. Kirken er byens stolthed og største turistattraktion og den blev i 1995 optaget på Unescos verdensarvsliste. Byggeriet af den nuværende kirke blev startet i år 1175 af Biskop Absalon. Før den tid har der været en trækirke som Harald Blåtand lod opføre ca. i år 980 og omkring år 1020 blev der bygget en kirke af frådsten, - en slags porøse kalksten. Kirkens historie er meget interessant. Den er bl.a. gravplads for 21 konger og 18 dronninger, startende med Harald Blåtand i år 986. De sidste kongelige som er begravet her er Frederik den 9. som døde i 1972 og Dronning Ingrid som døde i 2000. Kirken bliver stadig brugt som almindelig sognekirke, med gudstjenester og kirkelige handlinger som dåb, konfirmationer, bryllupper og begravelser. Vi hørte faktisk til Domsognet da vi skulle giftes, men valgte den mindre Sct. Jørgensbjerg Kirke, da vi syntes Domkirken var for stor. Per er konfirmeret i Domkirken og det samme er 3 af vores børnebørn.
Abonner på:
Opslag (Atom)