Selv om Julen er overstået for en måned side, så er jeg ikke helt færdig med den. På grund af de stigende frimærkepriser og den omsiggribende digitalisering så bliver der ikke sendt så mange julekort til familie og venner som tidligere. Selv sendte jeg kun 2 i år. Julemærker skulle der dog købes, - både til de 2 kort og så det hele ark med lim på bagsiden, som jeg har en lille samling af. De er så flotte de hele ark og de støtter et formål jeg gerne støtter op om. Jeg har alle ark fra 1997 og til 2017, - troede jeg. Nu har jeg lige opdaget at 2008 mangler, det må kunne skaffes. Danmark har 5 julemærkehjem. Det sidste nye har Kronprinsesse Mary lige åbnet her i Roskilde. Julemærkehjemmene hjælper børn med dårligt selvværd, som for eksempel moppeofre og for tykke børn. Tag et kig på deres hjemmeside og husk at støtte med julemærker og evt. donationer.
Bloggens rejsedagbøger er fra vores rejser til New Zealand hvor vi kørte landet tyndt i en autocamper. Så er der en rejsedagbog fra en rundrejse i Kina med sejlads på Yangtze. Den sidste rejsedagbog er fra en tur i USA i autocamper Jeg vil også fortælle om vores ferier på Samos og hvorfor vi er faldet for netop den ø. Desuden er der noget om vores hus i Sverige og ture rundt om i Danmark. Resten er hvad jeg ellers falder over af spændende sager. God læselyst!
Om mig
- Kirsten
- Lejre, Denmark
- Jeg hedder Kirsten. Bor i et gammelt stråtækt bondehus og har en dejlig sort kat der hedder Bandit. Jeg er levende interesseret i samfundet omkring mig. Elsker at rejse og gør det så tit som pengepung og arbejde tillader det.
fredag den 26. januar 2018
onsdag den 24. januar 2018
Farvel akvarel, - goddag italiensk.
Jeg har altid haft mange aktiviteter eller ting jeg har lavet i min frtid. Det har jeg stadig. Jeg har min gåklub, jeg spiller whist med kortpigerne og jeg går til bowling. De tre ting fortsætter jeg med i 2018. Derimod holder jeg en pause fra akvarel. Jeg er selskabsmaler og har vistnok gået på et eller andet hold de sidste 24 år, men nu holder jeg lige pause. Grunden er dels at de lokaler vi har er aldeles uegnede og uinspirerende og det er åbenbart ikke lykkedes at finde noget andet, som vi håbede på. Parkeringsforholdende er også helt umulige, - området omkring Kildegården er en stor byggeplads. Desuden bevæger holdet sig væk fra akvarel og over i andre changrer af kreativ maling og her ligger min force absolut ikke. Jeg er akvarelpige. Summen af aktiviter er dog konstant, - jeg skal starte til italiensk i februar. Absolut begynder, men skal gå sammen med Lars. Er gået i træning med bogen og CD-er. Altid spændende med et nyt sprog og nye medkursister.
torsdag den 11. januar 2018
Velkommen 2018
Selv om vi allerede er 11 dage inde i det nye år vil jeg alligevel byde det velkommen. Har gang i mange nye tiltag for året allerede. Årets første rejse er allerede bestilt. Den går til Paris i april sammen med kortpigerne. Den blev bestilt i mandags på årets første korspildag. Et andet nyt tiltag er at melde sig til et kursus i italiensk. Planen er at jeg skla en tur til Rom med Lars i løbet af sommeren.
I går var jeg til årets første bowlingaften og jeg skal snart til regionsbowling, hvor jeg håber at kunne spille noget bedre end igår. Gåklubben er også startet og vi havde en dejlig tur rundt i Roskilde, ad små stræder og stier. Her er der annonceret en forsinket julefrokost den 21. Ved endnu ikke rigtig om jeg deltager, - synes der er så meget, men det er jo altid hyggeligt og de kommer vel til at savne mine frikadeller hvis jeg melder fra.
Abonner på:
Opslag (Atom)