Sverige,- velgørende for sjæl og krop

Har lige haft fire skønne dage i vores åndehul i Påryd. Det var tiltrængt efter al den elendighed med
sygdom, død og hele to begravelser indenfor et par uger. Så snart vi landede kunne vi mærke freden og roen forplante sig til os begge. Her var der fuglesang og ørne der fløj ret tæt over os. Og så var der som altid floden der flød stille af sted og vandfaldet der brusede. Der var også ting der skulle gøres i vores tempo. Garagen blev tømt for skrammel og brænde og omorganiseret. Græsset fik også en lille tur. Det var ret langt og meget knoldet efter vildsvinenes hærge i efteråret. Først skulle både græsslåmaskine og buskrydder hjælpes lidt. De allestedsnærværende mus havde gnavet hul i begge gummidutterne som vi skal pushe før start. Stedets ro, arbejdets små besværligheder og det dejlige vejr fik også roen i vores sind til at indfinde sig inden vi rejste hjem. Glæder os til vi igen skal derover om nogle uger.

Så blev Julen båret ud

I går var det Hellig Tre Kongers dag. Så er Julen ovre. På juletræet, som katten har sovet under de sidste 14 dage, var der halve stearinlys. Dem tændte vi så, - de var jo ikke til noget. Hyggeligt. Imens de brændte ned tog vi stakken af gamle julekort frem. Vi har kort fra de sidste 24 år. Der var mange minder i dem. Der var kort fra gamle kolleger, venner, familiemedlemmer som nu er døde, forhenværende koner eller kærester til familiemedlemmer og så lidt forretningsforbindelser. Mærkeligt med alle de mennesker som kommer og går i ens liv. Da lysene var brændt ud blev pynten pillet af træet og pakket væk sammen med nisserne og andet julepynt. Så stod træet der, ribbet for pynt, men katten havde lagt sig tilrette under det og jeg havde tænkt at lade det stå til han gik, men stakkels Bandit fik ikke lov at sove under træet længere. Per bar det ud. Nu står det ude på græsset med små Pigeon-æbler på. Først skal træet vises, siden skal det spises, - som vi jo synger. Så må vi jo se hvor Bandit vil sove nu.

Perlerne ved de danske kyster

Alt går så stærkt idag. Der er ikke megen tid til fordybelse. Der er for mange forstyrrende elementer i vores dagligdag. De har umærkeligt sneget sig ind på os og er blevet en del af vores hverdag. Mobiltelefoner, internet, Facebook og radio og tv som altid kører. På DR2 har jeg de sidste dage nydt nogle skønne udsendelser om nogle af de danske badehoteller. Vi har set fra  Hornbækhus, Hjorts Hotel og Kandehus i Kandestederne og  Svinkløv Badehotel og i eftermiddag sender de fra Melsted Badehotel på Bornholm. Alle disse steder kan man tage til og bare nyde roen og den pragtfulde natur og bare slappe helt af, - uden stress og jag. Udsendelserne blev heller ikke dårligere af at det var Anne Hjernø og Andres Agger der stod for dem. De kan bare det der med at formidle ro, hygge, skønhed og god mad. Det er noget ganske andet end X-Factor skulle jeg hilse og sige!!

Juleaften i Lejre

Juleaften  var ganske god. Per lavede snemand af de sidste rester sne. Den kunne katten bestemt ikke lide. Den så da også meget farlig ud. I pandekagehuset blev anden mør og ikke branket. Stegen fik med lidt besvær sprød svær. Ingen klumper i sovsen og de brunede kartofler var der nok af. Det samme med de hvide. Også til de næste 8 dage. Bos risalamande var fin og Otto fik mandelen. Juletræet med røde staerinlys brændte ikke. Alle var tilfredse med deres gaver. Fin Juleaften! Julemorgen blev lidt mere turbulent. Først lavede jeg kaffe oveni en fyldt kande. Resultat,- kaffe over hele køkkenbordet. Frem med klude. Lige efter væltede katten vasen med de fine blomster jeg havde fået af Per Lillejuleaftensdag. Hele to gange, - møgkat! Mere søben op. Den får et los hvis den gør det igen!!

Sagnlandet Lejre

Alt er hvidt udenfor. Rent eventyrland. Sådan var
det også i lørdags. Vi klædte os godt på og tog en tur til Sagnlandet Lejre. Der var trængsel på parkeringspladsen. Der var nemlig gratis adgang og julehygge i de gamle landbohuse. Og hyggeligt var det. Udenfor stod geden i tøjr og 5 hvide snadrende ænder vraltede omkring. Det var noget de mange børn kunne bruge. Indenfor var der fyret op i kakkelovnen og man kunne købe øl, varm saft og te. Vi købte et krus varm øl med en smørklat i. Det både varmede og smagte godt. Det blev serveret af kvinder i dragter fra 1800-tallet. Vi fik også forklaret om hele årets vejrvarsler, de såkaldte julemærker eller solemærker, som var tegnet op på en af bjælkerne. Det var en af datidens måder at forudsige vejret længe før der var noget der hed Meterologisk Institut.

Pythagorion, - smørhullet på Samos

Inden længe går turen endnu en gang til Pythagorion. Det er stedet når Per og jeg skal hygge os og slappe af. Her føler vi os hjemme.

Har været der så mange gange. Dejlig by, med en masse dejlige mennesker som vi efterhånden kender en del af. Og de kender os. Altid glade gensyn.

Hvad er det så der er så dejligt i Pythagorion, spørger i måske? Alt, - intet mindre. Prøv det og prøv det igen, - det vi i ikke fortryde, - for Pythagorion er stærkt vanedannende.
Fandt en lille apetitvækker på YouTube http://www.youtube.com/watch?v=W4r9pTn489I