Juletræet i Pandekagehuset blev flot pyntet 4 dage før Juleaften. Som sædvanlig af børn og børnebørn. Dagen efter drog jeg til Sverige for at holde jul i vores hus derovre sammen med Ulla, Bo og de 3 drenge. Juleaftensdag gik turen så i skoven, for i Sverige er det der man henter juletræet. Ganske vist ikke et fint ædeltræ men en rødgran. Alle mand af huse med sav i hånden for at finde et passende træ. Så var det spændende om vi havde noget julepynt. Det mente vi nu at vi havde da det jo ikke er første jul i Påryd. Der var julepynt plus det jeg havde fået fra min pakkekalender som Ulla havde betænkt mig med i år. Og der blev gået om træet og sunget som det sig hør og bør. Mad og gaver var der også i rigelige mængder. En anderledes Juleaften for mig i år, men dejligt at være sammen med familien.
Bloggens rejsedagbøger er fra vores rejser til New Zealand hvor vi kørte landet tyndt i en autocamper. Så er der en rejsedagbog fra en rundrejse i Kina med sejlads på Yangtze. Den sidste rejsedagbog er fra en tur i USA i autocamper Jeg vil også fortælle om vores ferier på Samos og hvorfor vi er faldet for netop den ø. Desuden er der noget om vores hus i Sverige og ture rundt om i Danmark. Resten er hvad jeg ellers falder over af spændende sager. God læselyst!
Om mig
- Kirsten
- Lejre, Denmark
- Jeg hedder Kirsten. Bor i et gammelt stråtækt bondehus og har en dejlig sort kat der hedder Bandit. Jeg er levende interesseret i samfundet omkring mig. Elsker at rejse og gør det så tit som pengepung og arbejde tillader det.
Viser opslag med etiketten Julen. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Julen. Vis alle opslag
tirsdag den 29. december 2015
fredag den 19. december 2014
Julehygge i Sagnlandet i Lejre
Sidste lørdag var vi i Sagnlandet Lejre. Der har været gratis adgang i de sidste 3 weekender. Som der plejer at være i julemåneden. Som gamle medlemmer af Sagnlandets Vennekreds var det jo nærmest et must. Vi skulle ud og have et krus varm øl med en smørklat i. Og vi skulle se på alle de skønne ting de har i deres butik. Per fik købt en dejlig vildsvinespegepølse, - de har jo vildsvin i Sagnlandet. Der var godt besøgt derude på trods af at det regnede en hel del og der var temmelig smattet på stierne. I et af Krikkebjerghusene, de gamle landbohuse fra 1800-tallet var der smugkro. Det var nu ikke så ugudeligt som det lyder, for vi mødte Joachim Stender, præsten fra Kirke Saaby som lige havde holdt en lille gudstjeneste før vi ankom. Nu havde tre spillemænd overtaget stuen. Snakkede også med Lars Holten som er leder af Sagnlandet. Sidst vi var sammen med ham var for et par år siden hvor Per og jeg var med til at rejse sten nr. 53 i skibssætningen. Det foregik selvfølgelig om sommeren og varede i flere dage, men den dag vi havde valgt stod regnen ned i stænger hele dagen. Det var en pladret affære.
Etiketter:
Julehygge,
Julen,
Lejre,
Sagnlandet,
Skibssætning
mandag den 7. januar 2013
Så blev Julen båret ud
I går var det Hellig Tre Kongers dag. Så er Julen ovre. På juletræet, som katten har sovet under de sidste 14 dage, var der halve stearinlys. Dem tændte vi så, - de var jo ikke til noget. Hyggeligt. Imens de brændte ned tog vi stakken af gamle julekort frem. Vi har kort fra de sidste 24 år. Der var mange minder i dem. Der var kort fra gamle kolleger, venner, familiemedlemmer som nu er døde, forhenværende koner eller kærester til familiemedlemmer og så lidt forretningsforbindelser. Mærkeligt med alle de mennesker som kommer og går i ens liv. Da lysene var brændt ud blev pynten pillet af træet og pakket væk sammen med nisserne og andet julepynt. Så stod træet der, ribbet for pynt, men katten havde lagt sig tilrette under det og jeg havde tænkt at lade det stå til han gik, men stakkels Bandit fik ikke lov at sove under træet længere. Per bar det ud. Nu står det ude på græsset med små Pigeon-æbler på. Først skal træet vises, siden skal det spises, - som vi jo synger. Så må vi jo se hvor Bandit vil sove nu.
Abonner på:
Opslag (Atom)