Om mig

Mit billede
Lejre, Denmark
Jeg hedder Kirsten. Bor i et gammelt stråtækt bondehus og har en dejlig sort kat der hedder Bandit. Jeg er levende interesseret i samfundet omkring mig. Elsker at rejse og gør det så tit som pengepung og arbejde tillader det.
Viser opslag med etiketten Motion. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Motion. Vis alle opslag

mandag den 10. december 2012

Sagnlandet Lejre


Alt er hvidt udenfor. Rent eventyrland. Sådan var
det også i lørdags. Vi klædte os godt på og tog en tur til Sagnlandet Lejre. Der var trængsel på parkeringspladsen. Der var nemlig gratis adgang og julehygge i de gamle landbohuse. Og hyggeligt var det. Udenfor stod geden i tøjr og 5 hvide snadrende ænder vraltede omkring. Det var noget de mange børn kunne bruge. Indenfor var der fyret op i kakkelovnen og man kunne købe øl, varm saft og te. Vi købte et krus varm øl med en smørklat i. Det både varmede og smagte godt. Det blev serveret af kvinder i dragter fra 1800-tallet. Vi fik også forklaret om hele årets vejrvarsler, de såkaldte julemærker eller solemærker, som var tegnet op på en af bjælkerne. Det var en af datidens måder at forudsige vejret længe før der var noget der hed Meterologisk Institut.

tirsdag den 19. juni 2012

Motion er godt

Jeg er rigtig stolt af mig selv idag. For første gang i 3-4 år har jeg været ude at cykle. Ned til købmanden i Lejre, - en tur på ca. 6-7 km med bakker både op og ned. Nå tænker du måske, - er det noget særligt? Ja det er det faktisk. Jeg er 68 år og har ikke cyklet mere en 4-5 gange de sidste 30 år. Der har været for langt at cykle da jeg arbejdede og i mange år havde jeg slet ingen cykel. Jeg har tænk på mange gange at nu skal jeg have gang i cyklingen og nu er det absolut sidste udkald hvis jeg skal have gang i det. Det er jo en dejlig måde at motionere på især når man ikke er helt ung længere. Men jeg kan godt mærke at kondien kunne være bedre, derfor gik jeg også hjem og slog græsset bagefter.