På en regnfuld og blæsende aften og nat kom vi ind i 2024. Ikke den mest spændende Nytårsaften. Idag er vi så nået til den 4. januar og nu er vi næsten sneet inde. Frosset inde er vi ihvertfald, for garageporten er frosset totalt fast og lader sig ikke rokke. Her står min bil så, - frosset inde. Heldigvis står Jørgens bil udenfor, dog indhyllet i is og sne. Værre var det at mine træpiller også var i garagen, men problemer er jo til for at løses. I fyrrummet er der heldigvis en dør til garagen, men desværre var den blændet med en reol, hvor der bl.a. stod en hel masse maling og Cempexo. Det hele fik nye pladser og reolen blev, efter en del besvær, fjernet. Så var der igen adgang til træpillerne og nu kan Kong Frost kan bare komme an. - vi har både varme og mad. Godt Nytår!
Bloggens rejsedagbøger er fra vores rejser til New Zealand hvor vi kørte landet tyndt i en autocamper. Så er der en rejsedagbog fra en rundrejse i Kina med sejlads på Yangtze. Den sidste rejsedagbog er fra en tur i USA i autocamper Jeg vil også fortælle om vores ferier på Samos og hvorfor vi er faldet for netop den ø. Desuden er der noget om vores hus i Sverige og ture rundt om i Danmark. Resten er hvad jeg ellers falder over af spændende sager. God læselyst!
Om mig
- Kirsten
- Lejre, Denmark
- Jeg hedder Kirsten. Bor i et gammelt stråtækt bondehus og har en dejlig sort kat der hedder Bandit. Jeg er levende interesseret i samfundet omkring mig. Elsker at rejse og gør det så tit som pengepung og arbejde tillader det.
Viser opslag med etiketten Træpiller. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Træpiller. Vis alle opslag
torsdag den 4. januar 2024
fredag den 28. oktober 2022
Ny mønning og træpiller til vinteren.
Tiden flyver. Alle æbler er nu høstet, også den smule Cox Orange der var på espaliertræet. Bladene er næsten blæst af begge æbletræer og jeg har revet dem sammen. Venter så på alle de blade der kommer fra birketræet og plantagen bagved garagen. Jeg har også samlet halm op. Der er nemlig kommet ny mønning på mit stråtag. det var også tiltrængt sagde Hans, min tækker. Det har været en dyr måned. Jeg har også fået leveret 3 paller træpiller fra min sædvanlige leverandør. Han havde et tilbud på svenske træpiller som jeg plejer at købe og så med gratis levering. så jeg slog til og kan nu gå vinteren trygt imøde, hvad angår træpiller. Sparer dog på dem og suplerer varmen med en gasvarmeovn og kun varme i dele af huset.
tirsdag den 4. oktober 2016
Træpiller og hyld m.v.
Selv om solen skinner fra en skyfri himmel så er det umiskendeligt blevet koldere. Derfor var det også tid at tænke på vinterbrændsel. Sidste pose træpiller var taget i brug, så man kan vist godt sige at det var rettidig omhu at der kom 3 paller træpiller til morgen. Nu skal fyret køre 2 gange i døgnet og ikke kun 1 gang hver 3. dag, for fryse gider jeg godt nok ikke.
Det gode vejr blev også udnyttet til at fjerne en hel skov af små ahorn og hyld under og omkring grantræerne. Måtte have en greb til hjælp, for det er nok et par år siden at jeg har været derinde under. Jo, man keder sig bestemt ikke med hus og have, - nå men intelligente mennesker keder sig vist aldrig.
Det gode vejr blev også udnyttet til at fjerne en hel skov af små ahorn og hyld under og omkring grantræerne. Måtte have en greb til hjælp, for det er nok et par år siden at jeg har været derinde under. Jo, man keder sig bestemt ikke med hus og have, - nå men intelligente mennesker keder sig vist aldrig.
torsdag den 18. februar 2016
Birdie tager for sig af pillerne
Her i årets sidste vintermåned bider frosten igen. Heldigvis uden så meget vind. Et lille drys sne er det også blevet til i nat. Det pynter. Haven er jo ikke ligefrem noget kønt syn på denne tid af året. Men der er lyspunkter, - påskeliljernes grønne blade titter frem og vintergækker og erantis står i blomst. I dag blev der taget hul på den sidste palle med træpiller. Birdie, - pillefyret, tager for sig af pillerne og det er vel som det skal være, - fryse gider jeg i hvert fald ikke. Jeg skal jo nok have en palle eller to mere inden sommeren, men så er det jo godt at man kan se på nettet hvor de er billigst. Nu er den billigste pris dog ikke det eneste jeg kigger efter. Pillerne skal være svenske træpiller, de har en kvalitet man aldrig går fejl af.
Abonner på:
Opslag (Atom)