Tiden flyver. Alle æbler er nu høstet, også den smule Cox Orange der var på espaliertræet. Bladene er næsten blæst af begge æbletræer og jeg har revet dem sammen. Venter så på alle de blade der kommer fra birketræet og plantagen bagved garagen. Jeg har også samlet halm op. Der er nemlig kommet ny mønning på mit stråtag. det var også tiltrængt sagde Hans, min tækker. Det har været en dyr måned. Jeg har også fået leveret 3 paller træpiller fra min sædvanlige leverandør. Han havde et tilbud på svenske træpiller som jeg plejer at købe og så med gratis levering. så jeg slog til og kan nu gå vinteren trygt imøde, hvad angår træpiller. Sparer dog på dem og suplerer varmen med en gasvarmeovn og kun varme i dele af huset.
Bloggens rejsedagbøger er fra vores rejser til New Zealand hvor vi kørte landet tyndt i en autocamper. Så er der en rejsedagbog fra en rundrejse i Kina med sejlads på Yangtze. Den sidste rejsedagbog er fra en tur i USA i autocamper Jeg vil også fortælle om vores ferier på Samos og hvorfor vi er faldet for netop den ø. Desuden er der noget om vores hus i Sverige og ture rundt om i Danmark. Resten er hvad jeg ellers falder over af spændende sager. God læselyst!
Om mig
- Kirsten
- Lejre, Denmark
- Jeg hedder Kirsten. Bor i et gammelt stråtækt bondehus og har en dejlig sort kat der hedder Bandit. Jeg er levende interesseret i samfundet omkring mig. Elsker at rejse og gør det så tit som pengepung og arbejde tillader det.
Viser opslag med etiketten Æbler. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Æbler. Vis alle opslag
fredag den 28. oktober 2022
onsdag den 25. august 2021
Æbler
Så er det igen blevet den tid på året hvor æblerne er klar til høst. Der er rigtig mannge æbler i år og det er jo dejligt. Der bliver både til at spise for mig og for fuglene. Der bliver også til dejlig æblegrød til morgenmad og desserter. Uhm...skønt. Og så bliver der puttet i fryseren så æblerne også kan nydes resten af året.
fredag den 25. september 2020
Efterår og høst
I drivhuset er de blå druer også spiseklare. Ikke i så store mængder i år. Tror jeg klippede dem for sent i foråret. Det må jeg gøre bedre næste år. Der er også et pæretræ i min have. Det er et espaliertræ med Clara Friis-pærer. Det har aldrig givet særlig meget, heller ikke i år og hvepsene gik i de få der var. Håber ikke der er så mange hvepse næste år.
tirsdag den 10. september 2019
Æbleglæde
Æbler. Æbler. Masser af friske, velsmagende æbler. Mit dejlige æbletræ af sorten Discovery, har givet utrolige mængder æbler i godt en måned, men nu er det ved at være slut. Det skiftende vejr med masser af sol og regn i passende mængder har været godt for æblehøsten. Og æblerne var pænt store i år da de jo ikke har manglet vand. Der har været nok både til mig og fuglene og sommerfuglene. De var, til min overraskelse, ret begejstret for de æbler jeg smed hen i kompostbunken.
De brugbare æbler blev delt ud med rund hånd og jeg har spist æblekage og æbler i skiver drysset med kanel, noget jeg har lært på Samos. Jeg har også lavet masser af æblegrød og bagt Lone Landmands æbletærter. Det hele er nu frosset ned til brug i vinter. Æbler er jo en rigdom som ikke må gå til spilde.
søndag den 10. november 2013
Sjove æbler på bart træ
Efteråret er over os. Ingen tvivl om det. Kraftige storme, rusk og regn. Heldigvis ikke så koldt endnu. Det var der heller ikke i Sverige hvor vi lige har været ovre. Kun vådt og blæsende. Og mørkt. Det mærker man rigtigt når sommertiden er slut. De fleste blade var fløjet af træerne som stod med nøgne grene. Næsten. Vi har nogle gamle æbletræer som giver en masse æbler i sensommeren. På det ene af dem var der stadig nogle tilbage. De så sjovt ud med disse spredte æbler på et træ helt uden blade. Per snakkede om at lave æblekage, men det blev ved tanken. Så er der også lidt til fuglene.
Abonner på:
Opslag (Atom)