Marked i Chania

Idag skal i på en lille tur i markedshallen i Chania. Troede egentlig at det var et udendørs marked, men det foregår i en skøn gammel markedshal. Her kan man købe alt, simpelthen. Og bliver man træt, tørstig eller sulten så er der skønne steder med mad og drikke.

 

 

Fugleflugt og ønskedrømme 2

På sådan en råkold februardag med slud og kraftig vind fra syd kan man godt drømme om varmere himmelstrøg. Der er f.eks. mellem 25 og 28 grader i hele New Zealand i dag. Ville det ikke være dejligt at køre rundt dernede i en autocamper? Fri som fuglen. Bare nyde det dejlige land igen.

Havde jeg penge nok ville jeg rejse og se alt det jeg endnu mangler at se. Alene eller helst sammen med Per. Jeg ville gerne se mere af USA, - f.eks. Yellowstone og de sydlige stater Texas, Louisiana og Mississippi. Jeg ville også gerne se mere af det vestlige Canada og Alaska. Et krydstogt fra Buenos Aires og syd om Sydamerika til Santiago i Chile ligger også højt på ønskelisten. Jeg ville også gense mange af de steder jeg forelskede mig i på tidligere rejser.

New York, Singapore, Hong Kong, Sydney og Lapland. Men som Bente siger, - vi kan jo ikke rejse altid. Ærgerligt! Det ville ellers være dejligt for det er på rejserne vi fungerer bedst sammen. Hverdagen med alle dens fortrædeligheder kan nogen gange være svær at handle. Ved ikke altid om man er købt eller solgt, - inde eller ude. Mon ikke det snart er min tur til at vinde i Lotto??

Gensyn med Hersonnissos på Kreta

I 1985 var jeg på Kreta for første gang sammen med Ulla og Bo, - min datter og svigersøn. Boede nær Rethymnon. Ganske kort efter min hjemkomst derfra mødte jeg Per. Min begejstring for Kreta og det græske var stor og året efter lokkede jeg ham med til Kreta, - kun en uge sagde han, der er sikkert for varmt. I 1987, tog vi derned igen, - denne gang i 2 uger. I år fik vi så den ide at vi ville ned og hilse på dem vi lærte at kende dengang. Bookede derfor en uge på Hotel Dimitra og købte et par flybilletter og lejede en bil i 3 dage. Ingen danske rejsebureauer havde noget i den ende af Hersonnissos og Norwegian som vi fløj med landede kun i Chania. Derfor var vi nødt til at leje bil og alligevel var vi først på hotellet klokken 01.30. Siden sidst var der anlagt en ny motorvej fra vest til øst, men 180 km er langt i mørke. Fandt hotellet som selv med ny swimmingpool lignede sig selv. Den unge receptionist fra 1987 var nu blevet grå i toppen og han og hans søster havde overtaget hotellet efter deres far. Efter en god nats søvn skulle vi så ud at kigge på Hersonnissos. Der var et par fixpunkter vi kunne kende ellers var alt forandret. To nye veje og en masse nye bygninger var anlagt mellem den gamle hovedvej og stranden. Vores gode gamle Taverna Anatoli som dengang lå i første parket mod vandet kunne slet ikke ses nede fra stranden. Vi fandt den dog og Kostas og hans familie var der stadigvæk. Nu havde de fået både swimmingpool og hotel. Det så ud til at gå godt.

 Da vi nu havde bil kørte vi også en tur til Malia og genså ruinerne der. Dengang i 1987 gik vi der helt alene, bortset fra en lille sort hund som fulgte os hele vejen. Ingen entre, - bare sorte ruiner. Nu var der gravet meget mere ud og de nye udgravninger var overdækket med store tagkonstruktioner og vi skulle betale. Efter Malia kørte vi til Lasithi Sletten. Skøn tur over bjergene. Gjorde holdt i lille by og fik øl og mesedakia eller tapas til. Meget flot, - plejer kun at følge med når man bestiller ouzo.

Næste dag kørte vi til Heraklion. Ikke noget at skrive om, - skulle nok hellere være kørt til Agios Nikolaos.
Det blev en uge med masser af sol, dejlig mad, masser af Retsina og ouzo. Traveture og strandture med badning og pitstop med en kold øl og mere ouzo. Hele 2 aftener med optræden af kretensiske dansere og græsk dans for alle. Her mødte vi bl.a. russiske Angelina og hendes mor fra Kazan. Der var rigtig mange russere i Hersonnissos. De opfører sig pænt i modsætning til nordmændene som ikke er sjove i flok. Efter mange ferier på Samos var ferien på Kreta en anderledes ferie. Synes ikke forandringen i Hersonnissos var til det bedre og kan måske godt forstå at danske rejsebureauer ikke længere har hoteller i den østlige ende af byen. Ferien sluttede med en festlig middag på Taverna Anatoli. Lam a la Kostas. Vin og masser af ouzo. Mange kram til afsked. Havde vist lidt ondt i hovedet og blundede lidt i bussen den lange vej til Chania.

Dejlige Grækenland må vente

 

Havde vi penge og tid så var vi ikke spor i tvivl om at vi skulle til Grækenland også i år. Men det
kniber lidt med begge dele. Man kan jo ikke både blæse og have mel i munden siger man. I år er det fjernere himmelstrøg der står for tur. Vestlige USA i autocamper. Det er med at tage de store rejser mens vi kan. Så kan vi tage de kortere og måske et krydstogt til bagefter. Men intet varer jo evigt er vi lige blevet mindet kraftigt om. To begravelser på bare 10 dage. Vi er heldigvis raske og rørige og håber på mange gode rejseoplevelser endnu. Vi har jo også vores dejlige hus i Sverige. Og minderne har vi jo til de mere stillesiddende år som måske kommer.

Lykken er Agia Irini, - prøv det!

Kiggede lidt rundt på nettet og fandt en skøn video på YouTube med en sejltur med Jannis og Elisabeth på deres dejlige skib Agia Irini. Skal til Pythagorion senere i sommer og glæder mig til endnu et gensyn med skib og besætning. Pythagorion og Samos i det hele taget er stærkt vanedannende og meget anbefalelsesværdigt. Se selv.  http://www.youtube.com/watch?feature=player_detailpage&v=IL9gqNbkhok  Billedet er fra Kokkari som for os er et must når vi er på Samos. Der går bus fra Pythagorion, med skift i Samos by. Og Kokkari er turen værd, - hver gang.

Grækenland er stadig værd at besøge!

Så igår en helsides-annonce fra Forex Bank. De skriver at Grækenland er præcis lige så fantastisk som det plejer at være  Sandet er varmt, vandet er blåt og maden smager lige så dejligt som den plejer. Eneste problem for turisterne er valutaen. Den skal de helst tage med hjemmefra. Så det gør vi når vi tager til Samos senere i år. Vi skal jo kunne betale Jannis for de dejlige sejlture og restaurant Samiopoula (købmanden) for den skønne Kleftiko og den blå restaurant ved stranden for kolde drikke og skønne frokoster. Grækerne skulle have beholdt drackmerne skulle de i stedet for at gå med i det store euro-cirkus. Men bare rolig Samos, - vi svigter ikke en ven i nøden.

Hvad skal vi med en parasol?

Parasollen hos Per og mig deler vandene. Parasollen er Pers. Vi købte den efter lange snakke for og imod. Ikke på grund af prisen, men fordi jeg ikke kan se det fornuftige i en parasol når vi har masser af andre skyggemuligheder i vores have. Vi rykker bordet ud i solen for at nyde solen og så slår Per parasollen op for at få skygge. Helt ærligt, - hvad er så formålet med at flytte bordet? Parasoller er for mig kun noget der er brug for ved stranden i f.eks. Grækenland hvor solen er for hård at være i uden anden mulighed for skygge. Jeg er dog ikke diktator så Per fik sin parasol,til at skygge for sin ostemad, - selv vil jeg bruge en god solcreme og nyde den livgivende sol i passende doser og ostemaden i halvskyggen under birketræet..

Samos i sigte

At rejse er at leve sagde H. C. Andersen, så det gør vi.
                                                                                                         

                                                                                          Ud over de

hyppige ture til vores hus i Sverige er vi altid på udkig efter fjernere horisonter. Vores næste langtursmål er en tur til USA, forhåbentlig næste sommer. Her er planen først at besøge en niece nær San Fransisco, derefter 2-3 uger i en autocamper rundt i det sydvestlige USA og bl.a. se Yosemite og Grand Canyon. Som afslutning vil vi lave en afstikker til Calgary og besøge Pers fætter Gordon og hans familie. I sommer går turen endnu engang til vores græske favoritø Samos. Vi skal bo på Hotel Remezzo og ikke som vi plejer på Anna. Nu kan vi så gå og glæde os til at gense alle dem vi kender i Pythagorion, til den dejlige mad med Retzina, de dejlige sejlture med Jannis og selvfølgelig skal vi også med lokalbussen en tur til Kokkari og på vores sædvanlige vandretur op til klostret med pølse til kattene. Jo traditionerne skal overholdes. Samos er for os rendyrket hygge.

Ny uge, - hvad mon den bringer?

Så blev der mandag og det regner idag i modsætning til igår hvor solen strålede. Aftenskolernes vinterferie er slut og jeg skal til græsk i aften. Har gået til græsk sådan on and of siden 1997 og burde derfor være rigtig god til det, men desværre, - det er jeg ikke. Det ligger nemlig sådan at aftenskolerne ikke snakker sammen om hvad de udbyder af kurser, derfor bliver mange hold ikke oprettet på grund af manglende tilslutning. Begynderholdene kan de som regel oprette, men 3., 4., eller 5. års hold ses sjældent. Vi er kun 5 på det hold jeg går på, læreren er græker og jeg ved ikke hvordan hun har gjort for at få lov at starte så lille et hold. Det er ikke det nemmeste med en græsk lærer, hun kender ikke den danske gramatik godt nok til at kunne forklare os videbegærlige elever forskellen på de 2 sprog. Lektien er læst, - i en af de bøger jeg købte for nok 15 år siden. Håber der bare hænger lidt ved.
Nu er det jo også sådan fat at det jo ikke bare er for at lære sprog jeg går der. Det er i høj grad også en social foreteelse og vi hygger os gevaldigt i hinandens selvskab og til sprog kan man jo altid få sig et godt grin. På græsk hedder lammekoteletter og spædbørn næsten det samme, - så man skal passe på hvad man bestiller i Grækenland.