Sidste kreationer

Nu lakker det mod enden som konen sagde da hun sad på det nyferniserede køkkengulv. Og det gør det jo. Igår var der sæsonafslutning på bowling. Niveauet blev hævet en smule i forhold til sidste år og det er jo som altid hyggeligt at være sammen med de gamle gardere.
Det sociale akvarelhold nærmer sig også afslutningen. Har vist et par gange igen. Jeg maler helst efter fotografier jeg selv har taget rundt om i verden, men nu er jeg løbet tør for fotos da jeg ikke rejser for tiden. Sådan må det jo være når jeg mangler en rejsekammerat og huslejen og øvrige forpligtigelser er vigtigere end rejser. Nå, - jeg vinder nok snart i lotto. Her er lidt fra min kreative side.

Kosta Boda Glasværk

Når man er i Småland så befinder man sig i Glasriget, i hvert fald i vores del af Småland. I Glasriget er der en del glasværker og hvor er det så man tager hen når man vil vise noget frem som er unikt for Småland? Så tager man selvfølgelig på glasværk. Vi valgte at vise Niels glasværket i Kosta Boda. Det viste sig dog at det nu mest fungerer som glasværk for turister end et egentligt producerende glasværk. En masse kunstnere fremstillede diverse fantasifulde og farvestrålende og mere eller mindre smukke glasting.

Priserne for disse ting lå i de højere luftlag. Men flot var det da meget af det. For at komme til glasværket fra parkeringspladsen skulle vi igennem Kosta Outlet, som er vistnok er Sveriges største Outlet for mærkevarer. Det lod vi os nu ikke mærke med, - vi kom for at se hvordan man puster glas. Det så vi også, men ikke den store fine rundtur som Per og jeg fik for snart mange år siden hvor det fungerede som rigtigt glasværk.

Gensyn med Hersonnissos på Kreta

I 1985 var jeg på Kreta for første gang sammen med Ulla og Bo, - min datter og svigersøn. Boede nær Rethymnon. Ganske kort efter min hjemkomst derfra mødte jeg Per. Min begejstring for Kreta og det græske var stor og året efter lokkede jeg ham med til Kreta, - kun en uge sagde han, der er sikkert for varmt. I 1987, tog vi derned igen, - denne gang i 2 uger. I år fik vi så den ide at vi ville ned og hilse på dem vi lærte at kende dengang. Bookede derfor en uge på Hotel Dimitra og købte et par flybilletter og lejede en bil i 3 dage. Ingen danske rejsebureauer havde noget i den ende af Hersonnissos og Norwegian som vi fløj med landede kun i Chania. Derfor var vi nødt til at leje bil og alligevel var vi først på hotellet klokken 01.30. Siden sidst var der anlagt en ny motorvej fra vest til øst, men 180 km er langt i mørke. Fandt hotellet som selv med ny swimmingpool lignede sig selv. Den unge receptionist fra 1987 var nu blevet grå i toppen og han og hans søster havde overtaget hotellet efter deres far. Efter en god nats søvn skulle vi så ud at kigge på Hersonnissos. Der var et par fixpunkter vi kunne kende ellers var alt forandret. To nye veje og en masse nye bygninger var anlagt mellem den gamle hovedvej og stranden. Vores gode gamle Taverna Anatoli som dengang lå i første parket mod vandet kunne slet ikke ses nede fra stranden. Vi fandt den dog og Kostas og hans familie var der stadigvæk. Nu havde de fået både swimmingpool og hotel. Det så ud til at gå godt.

 Da vi nu havde bil kørte vi også en tur til Malia og genså ruinerne der. Dengang i 1987 gik vi der helt alene, bortset fra en lille sort hund som fulgte os hele vejen. Ingen entre, - bare sorte ruiner. Nu var der gravet meget mere ud og de nye udgravninger var overdækket med store tagkonstruktioner og vi skulle betale. Efter Malia kørte vi til Lasithi Sletten. Skøn tur over bjergene. Gjorde holdt i lille by og fik øl og mesedakia eller tapas til. Meget flot, - plejer kun at følge med når man bestiller ouzo.

Næste dag kørte vi til Heraklion. Ikke noget at skrive om, - skulle nok hellere være kørt til Agios Nikolaos.
Det blev en uge med masser af sol, dejlig mad, masser af Retsina og ouzo. Traveture og strandture med badning og pitstop med en kold øl og mere ouzo. Hele 2 aftener med optræden af kretensiske dansere og græsk dans for alle. Her mødte vi bl.a. russiske Angelina og hendes mor fra Kazan. Der var rigtig mange russere i Hersonnissos. De opfører sig pænt i modsætning til nordmændene som ikke er sjove i flok. Efter mange ferier på Samos var ferien på Kreta en anderledes ferie. Synes ikke forandringen i Hersonnissos var til det bedre og kan måske godt forstå at danske rejsebureauer ikke længere har hoteller i den østlige ende af byen. Ferien sluttede med en festlig middag på Taverna Anatoli. Lam a la Kostas. Vin og masser af ouzo. Mange kram til afsked. Havde vist lidt ondt i hovedet og blundede lidt i bussen den lange vej til Chania.