Om mig

Mit billede
Lejre, Denmark
Jeg hedder Kirsten. Bor i et gammelt stråtækt bondehus og har en dejlig sort kat der hedder Bandit. Jeg er levende interesseret i samfundet omkring mig. Elsker at rejse og gør det så tit som pengepung og arbejde tillader det.
Viser opslag med etiketten Raadvad. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Raadvad. Vis alle opslag

mandag den 4. juli 2016

Raadvad, - et stykke kulturhistorie

Igår var jeg i Raadvad for at besøge Franz, min stedfar Peter Nitschkes søn. Har aldrig været i Raadvad før. Efter kaffe og lun hjemmebagt kage, gik vi en lang tur i det skønne område med de mange åer, søer og de karakteristiske røde porte. Raadvad ligger jo midt i Dyrehaven. Franz har boet der i mange år og kunne fortælle en masse om stedet. Idag er Raadvad vist mest kendt for knive og andet køkkentøj og det er lidt synd, for Raadvad er et unikt stykke kulturhistorie, bl.a. med gamle fredede arbejderboliger. I 1643 startede man en krudtmølle og en våbensmedje. Senere, omkring 1750 kom Fileværket, hvor der blev hamret, slebet, valset, poleret og drejet i jern. Der blev også brygget øl og malet korn i Raadvad og en overgang lavet snaps. Omkring 1890 startede Raadvad Knivfabrik som var i drift i Raadvad til 1973. Nu er det hele dette stykke kulturhistorie og de smukke omgivelser overtaget af staten og fredet.