På besøg i Mastekranen af 1748, Københavns maritime vartegn

Som afslutning på den dejlige sejltur ombord på dykkerskibet Søløven sammen med nogle af Holmens glade gutter og deres familier var der en ekstra krølle. Nogen havde fået fremskaffet en nøgle til Mastekranen på Holmen. Den går de jo og kigger på til daglig men mange havde aldrig været oppe i den. Heller ikke Per og jeg. Selve bygningen er jo interessant fordi den er så gammel og lugter af hav og tjære. Der er også lidt udstilling på nogle af etagerne. Selv fik jeg kun taget billeder af udsigten fra toppen som jo er ganske flot og helt sikkert turen op af de mange trapper værd. Fandt et interessant link om Mastekranen. Her er der både historie og noget om tovværkssurring i samarbejde med en projektgruppe fra skoleskibet Georg Stage. Det fortæller bedre  om Mastekranen end jeg kan gøre.

 

Mand over bord fra Søløven

 

På vores 4 timer lange sejltur med dykkerskibet Søløven i lørdags fik vi også en redningsaktion med helikopter at se. Selv om man har set det fra en havnekaj eller på tv så er det noget ganske andet at være på skibet, se manden der ligger i vandet og høre helikopteren ankomme.                                                                             Den er godt nok stor når den er så tæt på. Den larme også og genererer en masse vind.                                                                                                                                                                                                 

. Helikopteren var en af de store, vistnok en canadisk som der kan være 8-10 mand i. To mand blev firet ned på skibet og så gik selve redningen i gang. Endnu en mand blev firet ned da helikopteren holdt stille over manden i vandet.                                                                                                     

Det tog noget længere tid end vi havde forestillet os at få ham spændt fast og få ham hevet op af vandet. Det så også temmelig besværligt ud at få ham sænket ned på skibet, men der var også god vind. Nu var det jo så en øvelse denne gang og øvelse gør mester og vi fik at vide at både ham fra helikopteren og manden i vandet aldrig havde lavet øvelsen før. Spændende at se.                               

Da helikopteren skulle flyve hjem vippede den lige ganske lidt til siden ind mod skibet hvilket gjorde at vi fik en afskedshilsen i form af et form af et brusebad som rotoren hvirvlede op. Ikke pænt gjort!!

På tur med dykkerskibet Søløven

I søndags var vi lidt heldige med vejret. Vi skulle nemlig til søs. Havde fået en speciel invitation til at komme på tur med Søværnets dykkerskib Søløven. Det var en tur for besætningen med deres familier og så havde min svigersøn Bo, som er dykkerinstruktør og marinespecialist på Holmen inviteret Per og mig med. Det er jo ikke hver dag man får sådan en mulighed så vi takkede pænt ja tak. Vi var omkring 70 mennesker i alderen 3-4ombord i alderen 3-4 måneder til over 70 år. Med Bo som guide fik vi en meget fin rundvisning og forklaring på alting på skibet. Især Bos arbejdsområde med tryktanken og hospitalet. Sikke dog en masse instrumenter, knapper og håndtag og trykflasker at holde styr på, men han ser ud til at have styr på det og har selv deltaget aktivt i indretningen af skibet som tidligere fungerede som patruljefartøj i Søværnet. Vi så også søredning med helikopter og til slut var vi en tur i Mastekranen, - det fortæller jeg om senere.

Roskildes katedraler

Roskilde Domkirke tårner sig op over Roskilde og kan ses langvejs fra. Domkirken er den kirke i verden hvor der er flest konger og dronninger begravet. I alt 21 konger og 18 dronninger er begravet  her. Kirken blev påbegyndt ca. 1175 af Absalon og byggeriet stod på i 200-300 år.      RoskildeDomkirke er på Unescos Verdensarvsliste.                                                                                

Roskilde har i 2014 fået noget som på afstand  kan ligne en ny katedral. Der er også begravet en masse her, eller rettere brændt, - nemlig affald som bliver til energi.  Den nye katedral, Energitårnet blev indviet af Kronprins Frederik i september 2014. Ligesom Domkirken tårner Energitårnet sig også op og kan ses på lang afstand, f.eks. her i Lejre.
Begge dele er imponerende bygningsværker men der er nu ingen tvivl om at jeg finder Domkirken smukkest. Og Energitårnet kommer nok aldrig på Unescos Verdensarvsliste.

Smukke rhododendroner

Lige nu står haven allerflottest. Træerne er grønne. Bregnerne har foldet sig ud i al deres vælde og står nu næsten en meter høje. Havebassinet fik en ordentlig gang oprensning lige før vi tog til Sverige og fiskene trivedes fint. Desværre havde vi igen haft besøg af fiskehejren imens vi var væk. Fiskene var også væk, der var kun 2 tilbage. Nu har vi sat stålpinde med fiskesnøre over og omkring bassinet og indkøbt 5 nye sommerfugle-koier. De er godt nok ikke ret store, men det bliver de forhåbentligt. Alt trives som sagt, - også ukrudtet, så det er med at være over det hele tiden.
Det som står allerflottest lige nu er rhododendronerne. Der var kun et par stykker der var sprunget ud da vi tog til Sverige, så det var en glædelig overraskelse at komme hjem til. Se bare, - er de ikke smukke?

Te Anau, - et af de smukkeste steder jeg har været

At rejse er at leve. Så sandt. På sådan en råkold, blæsende og regnfuld majdag går tankerne til varmere himmelstrøg. Det er nu ikke varmen der trækker mine tanker mod Te Anau, - det er min tablet hvor jeg er faldet i gryden med Pinterest. Her kan man finde alt muligt bl.a. billeder af næsten alt og fra alle steder i verden og selvfølgelig også fra Te Anau i New Zealand. Navnet Te Anau er maori og betyder "Hulen med hvirvlende vand". Søen er den største på Sydøen og New Zealands 2. største efter Lake Taupo. Den er 65 km lang og dækker et areal på 344km2. Byen Te Anau ligger i det sydøstlige hjørne af søen og er den eneste by ved søen. Det meste af søen ligger i Fiordland national Park.

I 2009 rejste Per og jeg rundt i New Zealand og camperede ved søen i 2 døgn og Te Anau er ikke et sted man glemmer. Vi boede på en skøn campingplads hvor der var en masse gamle Morris biler og nogle sjove små huse. Vi boede selvfølgelig i vores mobilhome. En ferieform som jeg varmt kan anbefale.

Godt på vej, - genrejsning efter stormen i december 2013

Nu glæder vi os igen her i Lejre. Den flotte Nørregård som styrtede sammen i stormen i December 2013 er nu oppe at stå igen. Den sammenstyrtede længe lå som den var styrtet i over et halv år før der skete noget overhovedet. Der var jo nok en del der skulle afklares omkring forsikring og placering af ansvar. Var tingene nu lavet som de skulle eller var der nogen som kunne drages til ansvar. Den slags tager jo tid. Og så var der jo håndværkerne og nye materialer. Det skulle jo også være på plads. Strå til så stort et tag har man ikke bare på lager. Allerførst skulle der jo også ryddes op. Hold da op et arbejde! Så begyndte der at komme materialer. Bindingsværket blev rejst og murværket lavet og så blev taget blev tækket. Undervejs har der været et par storme, men heldigvis ingen nye skader, - alt var sikret forsvarligt. Og nu står den der igen til stor glæde for os her i Lejre.