Lige nu står haven allerflottest. Træerne er grønne. Bregnerne har foldet sig ud i al deres vælde og står nu næsten en meter høje. Havebassinet fik en ordentlig gang oprensning lige før vi tog til Sverige og fiskene trivedes fint. Desværre havde vi igen haft besøg af fiskehejren imens vi var væk. Fiskene var også væk, der var kun 2 tilbage. Nu har vi sat stålpinde med fiskesnøre over og omkring bassinet og indkøbt 5 nye sommerfugle-koier. De er godt nok ikke ret store, men det bliver de forhåbentligt. Alt trives som sagt, - også ukrudtet, så det er med at være over det hele tiden.
Det som står allerflottest lige nu er rhododendronerne. Der var kun et par stykker der var sprunget ud da vi tog til Sverige, så det var en glædelig overraskelse at komme hjem til. Se bare, - er de ikke smukke?
Bloggens rejsedagbøger er fra vores rejser til New Zealand hvor vi kørte landet tyndt i en autocamper. Så er der en rejsedagbog fra en rundrejse i Kina med sejlads på Yangtze. Den sidste rejsedagbog er fra en tur i USA i autocamper Jeg vil også fortælle om vores ferier på Samos og hvorfor vi er faldet for netop den ø. Desuden er der noget om vores hus i Sverige og ture rundt om i Danmark. Resten er hvad jeg ellers falder over af spændende sager. God læselyst!
Om mig
- Kirsten
- Lejre, Denmark
- Jeg hedder Kirsten. Bor i et gammelt stråtækt bondehus og har en dejlig sort kat der hedder Bandit. Jeg er levende interesseret i samfundet omkring mig. Elsker at rejse og gør det så tit som pengepung og arbejde tillader det.
Viser opslag med etiketten Havebassin. ukrudt. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Havebassin. ukrudt. Vis alle opslag
fredag den 22. maj 2015
onsdag den 18. juli 2012
Haven ordnet mellem bygerne
Selv om alt var i fineste orden før vi tog til Sverige har ukrudt og græs ikke holdt ferie. Nu er haven fin igen og krukker og drivhus er blevet nurset. Det hele begynder at ligne sig selv. Pumpen i fiskebassinet har også fået den helt store tur. Trængte og slemt! UV-lampen der skal holde alger væk var helt kaput. Er nu skiftet og så købte vi 5 små mini-koier i håb om at de kunne lokke de gamle fisk frem igen. De blev meget skræmte og har gemt sig efter at fiskehejren har været på besøg. Nu er der net over og de er så småt ved at dukke frem når vi fodrer. De små har vi ikke set måske har de gamle fisk spist dem?
Abonner på:
Opslag (Atom)