Om mig

Mit billede
Lejre, Denmark
Jeg hedder Kirsten. Bor i et gammelt stråtækt bondehus og har en dejlig sort kat der hedder Bandit. Jeg er levende interesseret i samfundet omkring mig. Elsker at rejse og gør det så tit som pengepung og arbejde tillader det.
Viser opslag med etiketten Holmen. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Holmen. Vis alle opslag

torsdag den 11. juni 2015

På besøg i Mastekranen af 1748, Københavns maritime vartegn


Som afslutning på den dejlige sejltur ombord på dykkerskibet Søløven sammen med nogle af Holmens glade gutter og deres familier var der en ekstra krølle. Nogen havde fået fremskaffet en nøgle til Mastekranen på Holmen. Den går de jo og kigger på til daglig men mange havde aldrig været oppe i den. Heller ikke Per og jeg. Selve bygningen er jo interessant fordi den er så gammel og lugter af hav og tjære. Der er også lidt udstilling på nogle af etagerne. Selv fik jeg kun taget billeder af udsigten fra toppen som jo er ganske flot og helt sikkert turen op af de mange trapper værd. Fandt et interessant link om Mastekranen. Her er der både historie og noget om tovværkssurring i samarbejde med en projektgruppe fra skoleskibet Georg Stage. Det fortæller bedre  om Mastekranen end jeg kan gøre.
 

tirsdag den 2. juni 2015

På tur med dykkerskibet Søløven

Y311 Søløven i København
I søndags var vi lidt heldige med vejret. Vi skulle nemlig til søs. Havde fået en speciel invitation til at komme på tur med Søværnets dykkerskib Søløven. Det var en tur for besætningen med deres familier og så havde min svigersøn Bo, som er dykkerinstruktør og marinespecialist på Holmen inviteret Per og mig med. Det er jo ikke hver dag man får sådan en mulighed så vi takkede pænt ja tak. Vi var omkring 70 mennesker i alderen 3-4ombord i alderen 3-4 måneder til over 70 år. Med Bo som guide fik vi en meget fin rundvisning og forklaring på alting på skibet. Især Bos arbejdsområde med tryktanken og hospitalet. Sikke dog en masse instrumenter, knapper og håndtag og trykflasker at holde styr på, men han ser ud til at have styr på det og har selv deltaget aktivt i indretningen af skibet som tidligere fungerede som patruljefartøj i Søværnet. Vi så også søredning med helikopter og til slut var vi en tur i Mastekranen, - det fortæller jeg om senere.