At rejse er at leve. Så sandt. På sådan en råkold, blæsende og regnfuld majdag går tankerne til varmere himmelstrøg. Det er nu ikke varmen der trækker mine tanker mod Te Anau, - det er min tablet hvor jeg er faldet i gryden med Pinterest. Her kan man finde alt muligt bl.a. billeder af næsten alt og fra alle steder i verden og selvfølgelig også fra Te Anau i New Zealand. Navnet Te Anau er maori og betyder "Hulen med hvirvlende vand". Søen er den største på Sydøen og New Zealands 2. største efter Lake Taupo. Den er 65 km lang og dækker et areal på 344km2. Byen Te Anau ligger i det sydøstlige hjørne af søen og er den eneste by ved søen. Det meste af søen ligger i Fiordland national Park.
I 2009 rejste Per og jeg rundt i New Zealand og camperede ved søen i 2 døgn og Te Anau er ikke et sted man glemmer. Vi boede på en skøn campingplads hvor der var en masse gamle Morris biler og nogle sjove små huse. Vi boede selvfølgelig i vores mobilhome. En ferieform som jeg varmt kan anbefale.
Bloggens rejsedagbøger er fra vores rejser til New Zealand hvor vi kørte landet tyndt i en autocamper. Så er der en rejsedagbog fra en rundrejse i Kina med sejlads på Yangtze. Den sidste rejsedagbog er fra en tur i USA i autocamper Jeg vil også fortælle om vores ferier på Samos og hvorfor vi er faldet for netop den ø. Desuden er der noget om vores hus i Sverige og ture rundt om i Danmark. Resten er hvad jeg ellers falder over af spændende sager. God læselyst!
Om mig
- Kirsten
- Lejre, Denmark
- Jeg hedder Kirsten. Bor i et gammelt stråtækt bondehus og har en dejlig sort kat der hedder Bandit. Jeg er levende interesseret i samfundet omkring mig. Elsker at rejse og gør det så tit som pengepung og arbejde tillader det.
Viser opslag med etiketten Mobilhome. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Mobilhome. Vis alle opslag
lørdag den 9. maj 2015
mandag den 18. november 2013
Rejsedagbog USA 2013 er færdig, - tag med på tur!
Så blev Rejsedagbog USA 2013 færdig. Det tog sin tid, det skulle jo gøres ordentligt uden at blive til en roman i stedet for en dagbog. Der skulle findes interessante og beskrivende links. Der skulle vælges billeder og her var der nok at vælge imellem. Vi har taget omkring1000. Men nu er den der. Med billeder og links og det hele. Tag et kig, - så kan i få en fornemmelse af alt det spændende vi har set og oplevet. Og oplevet har vi! Har kørt på store veje med 5-6 spor i hver retning. Har kørt hundredvis af kilometer på små veje med kun et spor i hver retning. Gode fremkommelige veje alle sammen. Har kørt ca. 4700 km. Kørte i staterne Californien, Nevada, Utah og Arizona. USA i mobilhome kan varmt anbefales. Den bid vi har set af landet var både varierende og flot.
Etiketter:
Arizona.,
Californien,
Mobilhome,
Nevada,
Rejsedagbog,
USA,
Utah
torsdag den 3. oktober 2013
Hjemme igen
Selv om jeg er hjemme igen er sjælen ikke helt landet endnu! Har været væk en måned. Kom hjem mandag aften fra den helt store tur. Har kørt rundt en autocamper eller RV i det sydvestlige USA, nærmere betegnet Californien, et lille hjørne af Nevada og Utah og en hel del i Arizona. Turen startede med 3 dage i San Fransisco hos min niece, så 19 dage i RV-en, retur til San Fransisco og til sidst 5 dage i Calgary hvor vi besøgte Pers fætter. Vi syntes at bilen vi kørte i var stor. Den var 7,60 m lang og 3 m bred. Med automatgear og cruisecontrol. Det var en god ting syntes Per der hurtigt følte sig hjemme bag rattet. Når vi kom på campingpladserne var vores "Miss America" en af de små, - blev nærsten væk mellem alle de store campingbusser de andre kørte i. Tit med en lille bil på træk bagefter. I USA er alt bare stort. Glæder mig til at fortælle om turen og lave en ny rejsedagbog.
søndag den 28. oktober 2012
Detailplanlægning af USA-tur
Efter at have nærstuderet det materiale vi fik til rejseforedraget i onsdags er vi nu nået til at sende forespørgsel til MyPlanet vedrørende flybilletter og leje af motorhome. Vi har forespurgt på 3 forskellige vogne. Den mest brugte i USA er C25 fra Cruise America og den er stor. Meget stor synes vi. Der findes også mindre typer, men i C19 fra Cruise America skal man sove i en hems over førerkabinen, - d.v.s. kravle op og ned ad stiger og det har vi ikke lyst til. De andre 2 vi har spurgt om er godt nok mindre men desværre også dyrere. Noget med udbud og efterspørgsel. Nu venter vi spændt på hvad de kan tilbyde og til hvilken pris.
Etiketter:
Cruise America,
Mobilhome,
Motorhome,
USA
onsdag den 19. september 2012
USA i mobilhome
En tur i mobilhome skal planlægges i rigtig god tid. Dels for at få det mobilhome vi gerne vil have på det tidspunkt vi gerne vil afsted og også til den bedste pris. Derfor er vi så småt ved at resource omkring en tur til USA i september næste år. Vi skal finde ud af hvad det er vi gerne vil se, og ud fra det lægge en rute. Vi skal også beslutte hvor lang tid vi vil bruge på det og finde ud af hvad det koster, -sådan ca. For at få mere at vide om det har vi meldt os til et rejseforedrag, se linket her. http://determintur.dk/roadshow/ . Der er en masse godt at hente på denne side og forhåbentlig også til foredraget. Vores startsted ligger fast. Det bliver San Francisco hvor jeg har familie. Vi skal også indlægge en afstikker til Calgary for at besøge Pers fætter Gordon og hans kone Rose, når vi er færdig med at køre rundt i USA. Planer har vi nok af, - penge knap så mange, men det går jo nok alligevel. For oven over alting stråler Moder Sol!
Abonner på:
Opslag (Atom)