Bloggens rejsedagbøger er fra vores rejser til New Zealand hvor vi kørte landet tyndt i en autocamper. Så er der en rejsedagbog fra en rundrejse i Kina med sejlads på Yangtze. Den sidste rejsedagbog er fra en tur i USA i autocamper Jeg vil også fortælle om vores ferier på Samos og hvorfor vi er faldet for netop den ø. Desuden er der noget om vores hus i Sverige og ture rundt om i Danmark. Resten er hvad jeg ellers falder over af spændende sager. God læselyst!
Om mig
- Kirsten
- Lejre, Denmark
- Jeg hedder Kirsten. Bor i et gammelt stråtækt bondehus og har en dejlig sort kat der hedder Bandit. Jeg er levende interesseret i samfundet omkring mig. Elsker at rejse og gør det så tit som pengepung og arbejde tillader det.
torsdag den 3. oktober 2013
Hjemme igen
Selv om jeg er hjemme igen er sjælen ikke helt landet endnu! Har været væk en måned. Kom hjem mandag aften fra den helt store tur. Har kørt rundt en autocamper eller RV i det sydvestlige USA, nærmere betegnet Californien, et lille hjørne af Nevada og Utah og en hel del i Arizona. Turen startede med 3 dage i San Fransisco hos min niece, så 19 dage i RV-en, retur til San Fransisco og til sidst 5 dage i Calgary hvor vi besøgte Pers fætter. Vi syntes at bilen vi kørte i var stor. Den var 7,60 m lang og 3 m bred. Med automatgear og cruisecontrol. Det var en god ting syntes Per der hurtigt følte sig hjemme bag rattet. Når vi kom på campingpladserne var vores "Miss America" en af de små, - blev nærsten væk mellem alle de store campingbusser de andre kørte i. Tit med en lille bil på træk bagefter. I USA er alt bare stort. Glæder mig til at fortælle om turen og lave en ny rejsedagbog.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Hvis du kan lide min blog så skriv gerne en lille hilsen/kommentar