Gyselige kager

Her i Danmark er Halloween ved at vinde indpas. Noget amerikansk gøgl synes jeg, - men sådan er det jo bare. I Osted er butikstorvet ved at vågne op fra en lidt hensygnende tilstand de sidste par år. Nye butikker og en kommende cafe, - i kombination med en frisørsalon og en tøjbutik. Torvets butikker og Cafeen holdt åben i aftes til Halloween selv om cafeen ikke er åbnet rigtigt endnu. Jeg blev sjanghajet af min frisør til at bage 2 store bradepandekager, Gyselige Kager, med grønt glasur og spindelvæv. Hun spurgte om jeg var god til at bage. Jo jeg mente da nok at jeg kunne bage et par kager. Så nævnte hun at de også skulle pyntes og det var jo straks værre. Har aldrig gjort ret meget i glasur. Her var internettet en god hjælp  både til glasur og pynt. Kagerne blev afleveret klokken 17 og da Per og jeg kiggede ned i cafeen klokken 19.30 for at smage en bid så var der kun en halv kage tilbage. Bliver nok nødt til at bage en sirupskage til os selv, den fik vi ikke smagt, men de sagde den var god og det var jo heldigt. Ovenstående ses de gyselige kager før angreb af sultne Ostedboere. Nederst ses mit køkken efter kagekampen. Kagekone bliver jeg aldrig, men jeg fik da en skilling for mine anstrengelser.

Mig og mine biler

 En gang for rigtig mange år siden skrev jeg en ønskeseddel. Den var lang og i alle prisklasser. Alt fra grydelapper, tøj, vaskemaskine, bil, hus på landet med stråtag og en jordomrejse. Nu er jeg 71 år i morgen og har sådan set fået det hele, - plus dejlig stor familie som jeg er stolt af. Min første vaskemaskine gav mig en ny frihed, - jeg kunne vaske når jeg ville. At få kørekort og kunne bruge familiens bil gav endnu mere frihed. For 28 år siden fik jeg så endnu mere frihed. Jeg fik min helt egen bil og det har jeg haft siden. Den første var en blå Volvo Amazone som jeg havde i ca. 15 år. Næste bil var en champagnefarvet Volvo 440 der havde den sære skavank
at den ikke kunne dreje til venstre uden at kløjs i det. Gik engang i stå på rampen op til Føtex tagparkering. Godt man havde lært håndbremsetricket. Blev udskiftet med en grøn Volvo 460. Dejlig bil som jeg var rigtig glad for, - lige til jeg i foråret skulle til syn med den. Stort hul i forbroen plus diverse andet. Min mekaniker anslog at det ville koste ca. 12000 kr. at lave. Nu kører jeg rundt i en sort Hyundai Atos, - en rigtig lille smart sag, - en Andersinebil vil nogen nok sige, men den passer lige til mig. Og den er helt min egen. Ikke noget med at skulle vente på at Per kommer hjem med "vores" bil. Det er frihed, - dyr men dejlig luksus som jeg nødig vil undvære.

Min globale hjemmeside

Her på Globetrotter hjemmesiden skriver jeg om mangt og meget.
Jeg skriver om Lejre og det nære og om livet i Pandekagehuset. Jeg skriver om andre steder i Danmark som jeg har besøgt eller finder interessante. Jeg skriver også om vores mange rejser rundt i Europa og til fjerne destinationer. Fire rejsedagbøger er det også blevet til. Om vores rejser i New Zealand, Kina og USA. Mangler at skrive om vores 2 krydstogter, - det ene over Atlanten til New York og det andet til Alaska. De kommer nok i løbet af vinteren. Hvem er det så jeg skriver for? Først og fremmest for mig selv fordi jeg kan og synes det er sjovt. Jeg smider links på forskellige sociale medier og kan på min administrative side se hvor mange der kigger på hjemmesiden. Jeg kan også se hvilke lande de kommer fra. Det bliver vist på et kort. Har fra start af skrevet en liste over landene og er nu nået op på 61 forskellige lande fordelt på 5 kontinenter. Mærkeligt nok har jeg flere besøgene fra Ukraine end fra Danmark. Afrika og Sydamerika er lidt tyndt repræsenteret, men dem har jeg heller ikke besøgt eller skrevet om endnu. Google Translate er jo nok en stor hjælp ellers får de jo nok ikke meget ud af det da jeg som bekendt skriver på dansk.

Gensyn med Hersonnissos på Kreta

I 1985 var jeg på Kreta for første gang sammen med Ulla og Bo, - min datter og svigersøn. Boede nær Rethymnon. Ganske kort efter min hjemkomst derfra mødte jeg Per. Min begejstring for Kreta og det græske var stor og året efter lokkede jeg ham med til Kreta, - kun en uge sagde han, der er sikkert for varmt. I 1987, tog vi derned igen, - denne gang i 2 uger. I år fik vi så den ide at vi ville ned og hilse på dem vi lærte at kende dengang. Bookede derfor en uge på Hotel Dimitra og købte et par flybilletter og lejede en bil i 3 dage. Ingen danske rejsebureauer havde noget i den ende af Hersonnissos og Norwegian som vi fløj med landede kun i Chania. Derfor var vi nødt til at leje bil og alligevel var vi først på hotellet klokken 01.30. Siden sidst var der anlagt en ny motorvej fra vest til øst, men 180 km er langt i mørke. Fandt hotellet som selv med ny swimmingpool lignede sig selv. Den unge receptionist fra 1987 var nu blevet grå i toppen og han og hans søster havde overtaget hotellet efter deres far. Efter en god nats søvn skulle vi så ud at kigge på Hersonnissos. Der var et par fixpunkter vi kunne kende ellers var alt forandret. To nye veje og en masse nye bygninger var anlagt mellem den gamle hovedvej og stranden. Vores gode gamle Taverna Anatoli som dengang lå i første parket mod vandet kunne slet ikke ses nede fra stranden. Vi fandt den dog og Kostas og hans familie var der stadigvæk. Nu havde de fået både swimmingpool og hotel. Det så ud til at gå godt.

 Da vi nu havde bil kørte vi også en tur til Malia og genså ruinerne der. Dengang i 1987 gik vi der helt alene, bortset fra en lille sort hund som fulgte os hele vejen. Ingen entre, - bare sorte ruiner. Nu var der gravet meget mere ud og de nye udgravninger var overdækket med store tagkonstruktioner og vi skulle betale. Efter Malia kørte vi til Lasithi Sletten. Skøn tur over bjergene. Gjorde holdt i lille by og fik øl og mesedakia eller tapas til. Meget flot, - plejer kun at følge med når man bestiller ouzo.

Næste dag kørte vi til Heraklion. Ikke noget at skrive om, - skulle nok hellere være kørt til Agios Nikolaos.
Det blev en uge med masser af sol, dejlig mad, masser af Retsina og ouzo. Traveture og strandture med badning og pitstop med en kold øl og mere ouzo. Hele 2 aftener med optræden af kretensiske dansere og græsk dans for alle. Her mødte vi bl.a. russiske Angelina og hendes mor fra Kazan. Der var rigtig mange russere i Hersonnissos. De opfører sig pænt i modsætning til nordmændene som ikke er sjove i flok. Efter mange ferier på Samos var ferien på Kreta en anderledes ferie. Synes ikke forandringen i Hersonnissos var til det bedre og kan måske godt forstå at danske rejsebureauer ikke længere har hoteller i den østlige ende af byen. Ferien sluttede med en festlig middag på Taverna Anatoli. Lam a la Kostas. Vin og masser af ouzo. Mange kram til afsked. Havde vist lidt ondt i hovedet og blundede lidt i bussen den lange vej til Chania.

En verden af inspiration

Selv om jeg bruger internettet næsten daglig har jeg overset noget. Sikkert meget, - rigtig meget tror jeg. Man gror nemt fast i de samme sider og de samme interesser. Så en dag besøgte jeg min kreative datter Ulla og vi kom til at snakke om alt det man kunne lave selv. Prøv at søge på diy-sider (do-it-yuor-self). Havde aldrig hørt om det, men her var der mange spændende ting. Pinterest var også et godt sted at kigge sagde hun. Havde godt set Pinterests logo men aldrig klikket på det. Troede det var noget der lignede Facebook og Twitter. Det var det bestemt ikke. Her er inspiration til alt mellem himmel og jord. Ting du kan lave selv eller bare forundres over at andre kan. Gode ideer og fif lige til at bruge. Det er ligesom Pandoras æske, - man kan bare blive ved at lukke op og finde nye, spændende og inspirerende. Her tog jeg fejl! Pandoras æske er en hadegave fra Zeus. Så er det mere som Babuskadukkerne. Ligheden med Facebook er at man også på Pinterest kan støde på nogen man kender og det er jo sjovt at se hvad de interesserer sig for.

Her i Danmark spiser vi rugbrød

Så længe jeg kan huske har rugbrød været en af hovedingredienserne i min daglige kost. Madpakken jeg havde med i skole indeholdt altid rugbrød med varierende pålæg på. Alle i Danmark spiste rugbrød dengang. Indtil jeg begyndte at rejse til andre lande troede jeg man spiste rugbrød overalt. Det berømte danske smørrebrød blev og bliver stadig fortrinsvis smurt på rugbrød. Rugbrødet var dog næsten ved at forsvinde på grund af industrialiseringen. Mange bagerbutikker lukkede og supermarkederne tog over. Elendige brød var det, syrnet med saltsyre bl.a. Heldigvis kom der igen gang i bagerbutikkerne og udviklingen af brød , - både rugbrød og hvedebrød så vi nu igen kan købe anstændigt brød. Selv har jeg i mange år bagt vort eget rugbrød. Har eksperimenteret med diverse surdejsudgaver, men bruger nu brødblandingerne fra Amo. Blander en med fuldkorn og en med solsikkekerner og tilsætter lidt mere gær end der står man skal. Har lige bagt 2 dejlige brød som jeg deler i halve og fryser de 3 ned. Brødet er absolut vanedannende og anbefalelsesværdigt. Prøv det!

Kinas store byer

Kina er et meget fascinerende og fremmedartet land. Et gammelt kulturland med en civilisation der er årtusinder gammel. Gyldendals Store Danske Enchelopedi  har en rigtig god side om Kina og dets historie. Her kan man bl.a. læse at der findes spor af agerbrug så langt tilbage som 7000 år før Kristus. Vores første tur i januar 2004 gik til Beijing hvor vi så alle de kendte ting, - Den forbudte By, Den Himmelske Freds Plads, Maos Mausolæum og Den Kinesiske mur.

Besøgte også et par markeder og en cloisonnefabrik. Det moderne Beijing så vi ikke så meget til men besøgte dog også Wangfujing Street. I forbindelse med vores tur til New Zealand i 2009 besøgte vi Hongkong. Det var en lidt mere behagelig oplevelse temperaturmæssigt og byen var mere livlig og moderne. Det er en rigtig slentreby med en livlig havn og dejlig havnepromenade. Vi boede på Kowloonsiden men tog flere ture over til Hongkongøen med Star Ferries, - billetpris 2 kr. Vi besøgte selvfølgelig The Peak med den berømte kabelbane. Fantastisk tur og sikken en udsigt.













I januar 2013 gik turen igen til Kina. Denne gang gjaldt det en tur på Yangtze med slutdestination i Shanghai. Se mere om hele rejsen i Rejsedagbog fra Kina 2013. Shanghai er en oplevelse. En moderne metropol med et dejligt behageligt klima. Skønne gamle kvarterer, både fransk og engelsk prægede.

Fortiden fornægter sig ikke, - heller ikke den kinesiske. Gå en tur og oplev f.eks. den meget anderledes madkultur. Der sælges grisetryner og ører, hønse og andefødder og andre ting vi ville smide ud eller bruge til dyrefoder. Her er det delikatesser som kineserne spiser med stort velbehag. Levende dyr i bure eller høns i snor hører også med til gadebilledet. Af de tre byer jeg her har besøgt er Shanghai favoritten.

Ikke langt fra Shanghai ligger en anden perle Souzhou som absolut også er værd at besøge.