Pers dejlige fødselsdag

Igår var der masser af liv i det lille pandekagehus i Lejre. Per havde fødselsdag. Der var bagt boller og lavet lagkage og gjort klar til brunch. Flaget blev hejst som det sig hør og bør på sådan en dag. Og børn og børnebørn myldrede ind. De første kom fra Bogø til brunchen om formiddagen. Efter maden kørte de med Per ud til Herslev. Skulle se båden. Imens vaskede jeg op og bagte en ekstra kage, - der skulle jo nødig være for lidt. Da eftermiddagsholdet ankom kørte formiddagsholdet hjem. Så blev der holdt mandtal og spisebordet blev forlænget med to plader og rykket ud fra væggen for at få plads til alle. Vi var 13 til bords, men vi mente det var ok da Katjas højgravide mave helt bestemt måtte tælle for en halv. Sikken et mylder. Heldigvis var vejret fantastisk, så vi kunne være udenfor også og børnene spillede bold på græsset. Lidt før kl. 18 tog de sidste hjem og så var der tid til lidt oprydning, en stille bajer og en Gammel Dansk eller to akkompagneret af The Dubliners. Lidt restemad fra brunchen og så godnat.

Ruserne efterses, - er der mon fisk?

I fredags blev ruserne sat ud i Herslev. Tæt på havnen. Niels hjalp til, - han havde prøvet det før. Det havde Per ikke. Det er jo første sæson med båden. I dag var det så blevet tid til at røgte ruserne. Her
tog jeg med. Man skal helst være to. Vejret viste sig fra sin smukkeste side. Høj sol og næsten havblik. Tøffede derud i Berlingoen med motor og alt til faget hørende udstyr. Og havde selvfølgelig kaffe og en mad med også. Fik hurtigt båden i vandet og lokaliseret de to røde flag som ruserne var sat imellem og listede forsigtigt hen imod dem og jeg fik fat i det ene flag. Manglede en bådshage, men det gik. Byttede plads i båden og så hev Per ruserne indenbords. Ingen ål, men der var ålekvabber i to af ruserne, 6-7 i alt. Dem smed vi ud igen. Troede det var åleyngel. De næste vi fanger af den slags skal på panden og serveres med kartofler og persillesovs, - det er godt har vi læst. Nu er ruserne sat ud igen og så håber vi på en god fangst om nogle dage.

Krim, - lidt historie om et omtumlet paradis

I disse dage hvor Krim er på alles læber vil jeg kigge lidt tilbage i Krims historie. Måske kan jeg så forstå lidt mere af hvad det er der foregår. Krim blev i det 13. århundrede erobret af de mongolske nomader tatarerne og Krim var i deres besiddelse til 1783. Herefter blev Krim en del af Rusland og senere en del af Sovjetunionen. I 1944 anklagede Stalin krimtatarerne for at samarbejde med Nazityskland og de blev deporteret til Usbekistan. I 1954 gav Krustjov Krim som en symbolsk gave til Ukraine. I praksis betød det intet da både Rusland og Ukraine var en del af Sovjetunionen. Da Sovjetunionen gik i opløsning i 1991 blev grænserne mellem sovjetrepublikkerne til gældende statsgrænser og Krim hørte nu under Ukraine. Krims placering har altid været af stor strategisk betydning. Krimkrigen fra 1853 til 1856 mellem Rusland og det Osmanniske Rige fandt sted for at skaffe Rusland en passage fra Sortehavet til Middelhavet. I dag ligger både den ukrainske og den russiske sortehavsflåde på Krim.
Udover den militære betydning er Krim også et subtropisk ferieparadis og dermed en økonomisk faktor i området. Efter 1991 er ca. 280.000 krimtatarer vendt tilbage til Krim og de bor nu sammen med ca. 60% russere og 25% ukrainere på Krim. At ukrainerne kiggede mod vest og EU passede ikke Putin og uroen i Ukraine gav ham en kærkommen lejlighed til at sætte sig på Krim. Putin er en farlig mand og måske pønser han på at indlemme hele Ukraine i Rusland. En ting er i hvert fald sikkert, - han har startet den kolde krig igen.

I en lille båd der gynger

Sådan som solen skinner i dag ville man da være et skarn hvis man ikke kom ud i det gode vejr. Det er jo en ren foræring med disse skønne forårsdage her så tidligt i marts. Hørte i TV at der var snestorm sidste år. Per har jo fået en jolle sidst på året og vil gerne lidt fiskeri  og det kribler for at komme i gang. Har også både ruser og net klar til udsætning. Derfor lokkede han med en tur på vandet og det kunne jeg da ikke sige nej til. Der skal jo lidt rekognoscering til. Hvor er det mon bedst at sætte garn og ruser? Per avde smurt et par stykker brød og vi havde kaffe og en øl med. Og så naturligvis fiskestænger. Fik båden i vandet og så tøffede vi derudaf, - naturligvis iført redningsveste. Næsten havblik og med svaner til alle sider. Smukkere kunne det næsten ikke være. Fisk fangede vi nu ingen af men det var en dejlig tur alligevel.

Carcross, - en lille by i Yukon

Så noget forleden i tv fra Yukon distriktet og mindedes vores endags tur ind i Yukon. Turen startede fra Skagway og vores krydstogtskib Norwegian Pearl. Turen ind i Yukon havde vi booket hjemmefra. Jeg tror vi var helle 5 busser afsted  på den tur. Vi kørte af Klondyke Highway mod nordøst og den canadiske grænse. Fulgte en sø i mange kilometer til vi nåede til udsigtspunktet ved Bove Island. Vi gjorde også holdt for en lille travetur i verdens mindste ørken, Carcross Desert. Selve Carcross er en rigtig gammel guldgraverby. Et rigtigt udsted med faldefærdige småhuse og et gammelt lokomotiv fra en svunden tid. Navnet Carcross lyder som et færdselsuheld men er en forkortelse af Caribu Crossing som betyder krydsende caribuer, - en slags rensdyr. Carcross ligger på en tange mellem 2 søer og er sikkert et skønt sted om sommeren, men her først i maj var der ikke meget at komme efter. Selve turen gennem det gamle guldgraverdistrikt og gennem White Pass var meget smuk, mellem bjerge og langs søer. Absolut anbefalelsesværdig.

Er min julerose ikke flot

 

Sidste dag i februar. Der er grøde i luften. Lærker foroven, rådyr på marken og viben skulle efter sigende også være kommet. Den har jeg dog ikke set eller hørt endnu.
Havearbejdet er så småt, - meget småt ved at komme i gang. Stadig temmelig køligt at gå ude på grund af østenvinden. Per fik dog vasket det værste snavs af stuevinduerne mens jeg var til kaffe og hyggesnak i min malergruppe, som på grund af manglende tilslutning ligger stille. Ærgerligt for vi hygger os så godt sammen.
Gik lige en rundtur i haven og alt vælter bare op nu. Se bare her. En gammel trofast plante er som sædvanlig blandt det første der blomstrer i haven, - den lilla julerose. Fantastisk, - den kommer bare hvert år. Og det gør vintergækkerne jo også.

Rusland, - verdens største land

I disse vinterdage her i februar 2014 holdes de Olympiske Vinterlege og alverdens øjne hviler på verdens største land Rusland. Selv om vi bor forholdsvis tæt på Rusland er min viden om landet temmelig begrænset og jeg har aldrig besøgt landet. Helt frem til November 1989 og Berlinmurens og Jerntæppets fald var det lukket land. Fanget i kommunismens jerngreb. Den moderne kommunikation og internettet har været stærkt medvirkende til opblødningen mellem landene. Nu findes der en opposition til kommunisterne. Putin har dog sat sig kraftigt tilrette som præsident og fået loven lavet om så han nu kan sidde i 6 år hvilket nok ikke er nogen gevinst for demokratiet. I sagens natur er der store forskelle på næsten alt i så stort et land. Klimaet går fra permafrost i nord til subtropisk i syd. Der er 9 tidszoner så når solen står op i Vladivostok er der stadig nat i Sankt Petersborg. Der er også stor forskel på rige og fattige og på livet i byerne og i landdistrikterne. Der bor i dag godt 143 millioner mennesker i Rusland. Hvad laver de så? Ca 1/3 af verdens kendte ressourcer af mineraler og gas ligger i Rusland og det skal hentes op. Olie og gas udgør rygraden i landets eksport. Der er store petrokemiske fabrikker og store fabrikker med sværindustri hvoraf 90% er i privat eje. Af verdens skove ligger 1/5 i Sibirien og det nordlige Rusland og der laves papir, cellulose og tømmer, desværre med stor forurening af floder og søer til følge. Kun 12 % af landet er landbrug. Det er stadig de kæmpestore enheder som under kommunismen der er flest af. De små familiebrug lider under mangel på en ordentlig distribution og bedre muligheder for at få deres produkter forarbejdet.
Se nu ved jeg allerede meget mere om Rusland end jeg gjorde før OL. Måske skulle man smutte en tur til Sankt Petersborg.