Om mig

Mit billede
Lejre, Denmark
Jeg hedder Kirsten. Bor i et gammelt stråtækt bondehus og har en dejlig sort kat der hedder Bandit. Jeg er levende interesseret i samfundet omkring mig. Elsker at rejse og gør det så tit som pengepung og arbejde tillader det.
Viser opslag med etiketten Yukon. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Yukon. Vis alle opslag

fredag den 5. februar 2016

Verden kalder, - så vi tar lige jorden rundt!

Min computer er sat op til at vise pausebilleder fra diverse fotomapper og det er jo altid sjovt at kigge på. I dag er vejret gråt, med småregn og rusk, og så kan man jo godt falde i staver over alle de skønne steder i verden man har besøgt igennem årene. Derfor får i også en lille tur jorden rundt. Billederne taler vist for sig selv.

 

tirsdag den 4. marts 2014

Carcross, - en lille by i Yukon

Så noget forleden i tv fra Yukon distriktet og mindedes vores endags tur ind i Yukon. Turen startede fra Skagway og vores krydstogtskib Norwegian Pearl. Turen ind i Yukon havde vi booket hjemmefra. Jeg tror vi var helle 5 busser afsted  på den tur. Vi kørte af Klondyke Highway mod nordøst og den canadiske grænse. Fulgte en sø i mange kilometer til vi nåede til udsigtspunktet ved Bove Island. Vi gjorde også holdt for en lille travetur i verdens mindste ørken, Carcross Desert. Selve Carcross er en rigtig gammel guldgraverby. Et rigtigt udsted med faldefærdige småhuse og et gammelt lokomotiv fra en svunden tid. Navnet Carcross lyder som et færdselsuheld men er en forkortelse af Caribu Crossing som betyder krydsende caribuer, - en slags rensdyr. Carcross ligger på en tange mellem 2 søer og er sikkert et skønt sted om sommeren, men her først i maj var der ikke meget at komme efter. Selve turen gennem det gamle guldgraverdistrikt og gennem White Pass var meget smuk, mellem bjerge og langs søer. Absolut anbefalelsesværdig.