Lørdag hentede jeg jordbærplanter hos Bo og Ulla. De er nu plantet i 2 fine rækker. Det er mindst 30 år siden jeg sidst har haft jordbær i haven, så jeg var lige på nettet for at se noget om afstand mellem rækker og planter. I går eftermiddags var jeg så til Karlas 2 års fødselsdag. Det var rigtig hyggeligt. Mads havde sat havestole frem i en lækrog hvor solen nåede ind. Og hvem satte sig så der? Hele 4 oldemødre! Vi var i alderen 72 til 82 år og jeg var den yngste. Vi har altid været hurtige i vores familie. Karla fik selvfølgelig gaver, - bl.a. en paraply med Mickey Mouse. Den syntes hun var vældig fin og det gjorde lille Egon også. Sådan en lille Maine Coone-fyr er da ikke til at stå for, vel?
Bloggens rejsedagbøger er fra vores rejser til New Zealand hvor vi kørte landet tyndt i en autocamper. Så er der en rejsedagbog fra en rundrejse i Kina med sejlads på Yangtze. Den sidste rejsedagbog er fra en tur i USA i autocamper Jeg vil også fortælle om vores ferier på Samos og hvorfor vi er faldet for netop den ø. Desuden er der noget om vores hus i Sverige og ture rundt om i Danmark. Resten er hvad jeg ellers falder over af spændende sager. God læselyst!
Om mig
- Kirsten
- Lejre, Denmark
- Jeg hedder Kirsten. Bor i et gammelt stråtækt bondehus og har en dejlig sort kat der hedder Bandit. Jeg er levende interesseret i samfundet omkring mig. Elsker at rejse og gør det så tit som pengepung og arbejde tillader det.
Viser opslag med etiketten Fødselsdag. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Fødselsdag. Vis alle opslag
mandag den 11. april 2016
tirsdag den 10. juni 2014
Til fødselsdag på Bogø
Igår blev Marie 12 år og det skulle fejres. Marie bor på Bogø så vi skulle køre en times tid. Vi var inviteret til brunch klokken 11. Vejret var fantastisk. Høj sol, ingen vind og ca. 25 grader. Alt foregik derfor ude i haven hvor flaget selvfølgelig også var hejst i dagens anledning. Vi fik dejlig brunch med brød, rundstykker, pålæg, frugt og pandekager. Hertil kaffe og juice. Marie blev glad for gaven, - et par smarte shorts og en matchende top. Altid godt med nyt tøj til ferien. Med den skønne udsigt til vandet og Farøbroen trak vandet selvfølgelig og dem der ville i vandet og ikke havde badetøj med fik tilbud om at låne. Vi takkede dog nej, men ungerne og flere af de voksne tog sig en kølig dukkert. Vi andre nød solen og synet af de badende. Dejlig dag. Håber vejret bliver lige så godt når vi skal derned igen til Kristines fødselsdag den 25.
Etiketter:
Bogø,
brunch,
Farøbroen,
Fødselsdag,
Sommer
mandag den 31. marts 2014
Pers dejlige fødselsdag
Igår var der masser af liv i det lille pandekagehus i Lejre. Per havde fødselsdag. Der var bagt boller og lavet lagkage og gjort klar til brunch. Flaget blev hejst som det sig hør og bør på sådan en dag. Og børn og børnebørn myldrede ind. De første kom fra Bogø til brunchen om formiddagen. Efter maden kørte de med Per ud til Herslev. Skulle se båden. Imens vaskede jeg op og bagte en ekstra kage, - der skulle jo nødig være for lidt. Da eftermiddagsholdet ankom kørte formiddagsholdet hjem. Så blev der holdt mandtal og spisebordet blev forlænget med to plader og rykket ud fra væggen for at få plads til alle. Vi var 13 til bords, men vi mente det var ok da Katjas højgravide mave helt bestemt måtte tælle for en halv. Sikken et mylder. Heldigvis var vejret fantastisk, så vi kunne være udenfor også og børnene spillede bold på græsset. Lidt før kl. 18 tog de sidste hjem og så var der tid til lidt oprydning, en stille bajer og en Gammel Dansk eller to akkompagneret af The Dubliners. Lidt restemad fra brunchen og så godnat.
søndag den 6. oktober 2013
Føler mig lidt underdrejet, - fylder 70 om 4 dage!
I dag er det en uge siden vi forlod Calgary. Kun en uge! Burde have været en måned med alt det vi har nået. Pakket ud, vasket tøj og fået haven op at stå igen. Været til dyrlæge med katten. Jeg har været til maling, vi har været til bowling og været på Bogø. Vi har lavet planlægning og indkøb til at kunne bespise 36 mennesker i alle aldre på lørdag. Vi har også været i Roskilde og hjulpet med at rengøre og "ommøblere" Ulla og Bos hus. De har været så letsindige at sige ja til at min fødselsdag kan holdes der da jeg ikke har plads til så mange i vores hus. Jeg har også brug alle pengene på den nyligt afsluttede rejse så jeg har heller ikke råd at holde festen ude. Glæder mig selvfølgelig til festen og til at se hele familien. Jeg glæder mig også til at få tid til at evaluere vores rejse. Prøvede igår ved hjælp af kort og campingpladsbrochurer at finde ud af hvor vi havde været hvornår. Bare rolig siger Per, - alt er dokumenteret på video. Gad vide hvornår vi får tid at se den? I morgen står den på lidt mere indkøb og maling af loft og stue hos Ulla og Bo. Jo, - vi keder os bestemt ikke.
Abonner på:
Opslag (Atom)