I disse vinterdage her i februar 2014 holdes de Olympiske Vinterlege og alverdens øjne hviler på verdens største land Rusland. Selv om vi bor forholdsvis tæt på Rusland er min viden om landet temmelig begrænset og jeg har aldrig besøgt landet. Helt frem til November 1989 og Berlinmurens og Jerntæppets fald var det lukket land. Fanget i kommunismens jerngreb. Den moderne kommunikation og internettet har været stærkt medvirkende til opblødningen mellem landene. Nu findes der en opposition til kommunisterne. Putin har dog sat sig kraftigt tilrette som præsident og fået loven lavet om så han nu kan sidde i 6 år hvilket nok ikke er nogen gevinst for demokratiet. I sagens natur er der store forskelle på næsten alt i så stort et land. Klimaet går fra permafrost i nord til subtropisk i syd. Der er 9 tidszoner så når solen står op i Vladivostok er der stadig nat i Sankt Petersborg. Der er også stor forskel på rige og fattige og på livet i byerne og i landdistrikterne. Der bor i dag godt 143 millioner mennesker i Rusland. Hvad laver de så? Ca 1/3 af verdens kendte ressourcer af mineraler og gas ligger i Rusland og det skal hentes op. Olie og gas udgør rygraden i landets eksport. Der er store petrokemiske fabrikker og store fabrikker med sværindustri hvoraf 90% er i privat eje. Af verdens skove ligger 1/5 i Sibirien og det nordlige Rusland og der laves papir, cellulose og tømmer, desværre med stor forurening af floder og søer til følge. Kun 12 % af landet er landbrug. Det er stadig de kæmpestore enheder som under kommunismen der er flest af. De små familiebrug lider under mangel på en ordentlig distribution og bedre muligheder for at få deres produkter forarbejdet.
Se nu ved jeg allerede meget mere om Rusland end jeg gjorde før OL. Måske skulle man smutte en tur til Sankt Petersborg.
