Juletræet venter på sin pynt

Så står det der igen. Det smukke grønne juletræ. Og det bliver stående ihvertfald til 6. januar. Indendørs altså. Men træet har lang tid for sig endnu inden det ryger på forbrændingen. Træet bliver sat ud i haven og der kommer flere æbler og selvfølgelig mejsebolde. Det både pynter og glæder. Lige nu står det i stuen og venter på at børn og børnebørn og oldebarnet Karla kommer og pynter det. Det er ikke en helt fasttømret tradition, - men næsten. Det kan nogen gange være svært at få samling på dem alle. En tradition er det også at sprællemanden hr. Julemand hænger hvor den hænger. Det er en gammel julekalender, hvor et barnebarn har hevet lågerne af så de ikke længere kan lukkes. Nogle ville jo nok have smidt ham ud, men der bliver stadig hevet i snoren. Mon ikke også Karla skal prøve?

Tænk at jeg kunne glemme Ingas fine nisser og hjerter

Troede lige jeg var færdig med al julepynten både indendørs og udenfor. Har lige lavet dørpynt til begge yderdøre. Så var jeg vist færdig. Men hvad var der mon i den her pose på spisebordet? Det var vel noget til at lave smykker af. Det havde jeg fremme i forgårs. Det var det nu ikke. Det var noget blødt og rødt. Neej, - det var nisserne og hjerterne som i mange år har haft plads på troldegrenen i køkkenvinduet fra December og til Påske. Nu hænger de der. Tænk at jeg kunne glemme dem. Nisserne og de hæklede hjerter plejer ellers at være noget af det første julepynt der kommer op. Jeg tilskriver det at julen ikke er som den plejer i år eller også er jeg bare ved at blive gammel. Det er nisserne forresten også. De er nok efterhånden 40 år gamle. Stammer fra Ingas omfattende årlige produktion af alt til julen hørende pynt.

Julen, - noget man glæder sig til eller frygter?

Jeg hører til dem der altid har syntes at Jul og julemåneden var hyggelig. Andre begynder at rase og
se sig gal på julen allerede i oktober når forretningerne begynder at sælge juleting og lokalaviserne annoncerer for årets julefrokoster. Selv ser jeg det næsten ikke, - går forbi og overser det hele. Lige indtil at, - hovsa der er jo 1. søndag i advent på søndag. Så rykker jeg. Kalenderlys, ler, gran og lys til adventskransen bliver købt. Julekassen bliver hentet ned fra øverste hylde i skabet og sorteret i ting til førjul og ting til juletræet. Og er der først taget hul, så skal tingene frem og sættes eller hænges på deres vante pladser. Intet er tilfældigt. I år er julen nu ikke helt som den plejer, - mildest talt. Havde faktisk frygtet Julen lidt. Nissefar har nemlig forladt Pandekagehuset. Trist, synes jeg. Juleglæden har han dog ikke taget med. Jeg kan stadig glæde mig over julehyggen og pynter op som jeg plejer at gøre. Kan konstatere at min juleglæde altså ikke hang på Nissefar. Heldigvis!

Juletræet med sin pynt

Her i Pandekagehuset har vi som altid et juletræ. En Normannsgran. Helt op til bjælkerne. Træet har stået i vand udenfor i 14 dage. I mandags kom det så indenfor og der bliver det stående mindst til Hellig Tre Konger den 6. januar. Julepynten er en blanding af gammelt og nyt og så det vi har hentet på vores rejser. Kan se at andre har samme skik for der er julebutikker eller juleting at finde overalt i verden på alle tider af året. Julemanden på træet er hentet i New York, tepotten i Kina, filthjerterne er fra Shetlandsøerne og guldstjernen er fra New Zealand. Den blå/hvide kugle er fra Halifax og den røde er fra Prag. Vi har også en engel med vinger af grøn kløver fra Irland og et sort får fra Island, Det sidst indkøbte er en træting der viser Julemanden i arbejde i sit værksted. Den købte vi i Solvang i USA sidste år. God Jul til alle der læser min blog.