Her i Pandekagehuset har vi som altid et juletræ. En Normannsgran. Helt op til bjælkerne. Træet har stået i vand udenfor i 14 dage. I mandags kom det så indenfor og der bliver det stående mindst til Hellig Tre Konger den 6. januar. Julepynten er en blanding af gammelt og nyt og så det vi har hentet på vores rejser. Kan se at andre har samme skik for der er julebutikker eller juleting at finde overalt i verden på alle tider af året. Julemanden på træet er hentet i New York, tepotten i Kina, filthjerterne er fra Shetlandsøerne og guldstjernen er fra New Zealand. Den blå/hvide kugle er fra Halifax og den røde er fra Prag. Vi har også en engel med vinger af grøn kløver fra Irland og et sort får fra Island, Det sidst indkøbte er en træting der viser Julemanden i arbejde i sit værksted. Den købte vi i Solvang i USA sidste år. God Jul til alle der læser min blog.
Bloggens rejsedagbøger er fra vores rejser til New Zealand hvor vi kørte landet tyndt i en autocamper. Så er der en rejsedagbog fra en rundrejse i Kina med sejlads på Yangtze. Den sidste rejsedagbog er fra en tur i USA i autocamper Jeg vil også fortælle om vores ferier på Samos og hvorfor vi er faldet for netop den ø. Desuden er der noget om vores hus i Sverige og ture rundt om i Danmark. Resten er hvad jeg ellers falder over af spændende sager. God læselyst!
Om mig
- Kirsten
- Lejre, Denmark
- Jeg hedder Kirsten. Bor i et gammelt stråtækt bondehus og har en dejlig sort kat der hedder Bandit. Jeg er levende interesseret i samfundet omkring mig. Elsker at rejse og gør det så tit som pengepung og arbejde tillader det.
Viser opslag med etiketten Irland. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Irland. Vis alle opslag
onsdag den 24. december 2014
mandag den 27. maj 2013
Souvenier fra Irland
På vores mange rejser kan man jo købe mangt og meget skrammel som bare står og fylder op. Det har vi også gjort. For længe siden. På vores første rejser. Frække glasbakker og vaser og platter fra Grækenland f.eks. Siden er en af de faste ting vi køber på rejserne blevet musik. Vi har musik fra Kina, New Zealand, Grækenland og Irland bl.a. Vi er også begyndt at købe brugsting til dagligdagen. Hver dag bliver vi mindet om vores ture til dejlige Irland. Fra tidlig morgen til sen aften er souvenieren fra Irland, vores krus, med får og køvere i brug.
onsdag den 25. juli 2012
Skønne Irland
I søndags var vi til et irsk/skotsk arrangement I Svogerslev. Ikke særlig vellykket, men vejret var godt og der var sækkepiber og et par flotte Connemara-heste.
Hestene fik straks tankerne hen på den skønne busrundtur vi havde for 1 år siden i Irland. Vi havde tidligere besøgt Dublin, men aldrig været rundt i Irland. Vi rejste med Albatros Rejser www.albatros-travel.dk som laver mange skønne specialrejser. Vi var rundt i hele det sydvestlige Irland og i Galway og tværs over øen tilbage til Dublin. Pragtfuld tur hvor vi boede på skønne hoteller, havde en god guide og gode medrejsende og fin bus og hyggelig irsk buschauffør. Det lyder dyrt, men det var det faktisk ikke. Her er et link til en appetitvækker. www.discoverireland.com/dk
Abonner på:
Opslag (Atom)