Bolund, - idyl ved Roskilde Fjord

Endnu et af de skønne steder omkring Roskilde. Er kørt forbi utallige gange uden at standse op. Der er endda parkering på begge sider af vejen. - den ene oven i købet med bord og bænk. I dag skete det så, - måtte simpelthen standse.

Har aldrig set stedet så smukt fåør. Næsten havblik og høj sol. Havde god tid så jeg fik en lille snak med et par damer som drak kaffe og nød udsigten. Gik en lille tur ud over blomsterengen. Skulle se hvad jeg kunne fange på kameraet, - mangler malemotiver. Så smukt med køer i vandkanten, smukke grææser og smørblomster i fuldt flor, Fandt såmænd også en flot firkløver. Det er da lykken.

Rabarber er ikke bare rabarber

Forleden skulle jeg lave rabarberkompot. Havde ikke så mange rabarber, derfor halverede jeg opskriften. Der blev 2 glas. Skulle lige smage. Føj for den led! Det var hvinende sødt, - jeg havde glemt at halvere sukkermængden. Heldigvis havde naboen rabarber, - og hvilke rabarber. De så da godt nok noget anderledes ud end mine. Har aldrig set så store rabarberblade! Og de er økologiske. Kompotten blev reddet og nu håber jeg så at mine rabarber vokser sig lige så store og flotte .

Sagnlandet, - en af Lejres perler

Sidst jeg besøgte Sagnlandet var i december hvor jeg fik varm øl med smørklat i et af Krikkebjerghusene. Nu er den nye sæson startet og jeg har købt sæsonkort, så nu er der mange dejlige traveture i vente.

Der er en ro som er helt unik derude. Og det smukke istidslandskab er endnu smukkere når der er dyr spredt rundt i landskabet.

Var også en tur henne at klappe stenen i skibssætningen som jeg var med til at rejse en regnvejrsdag i 2012. Nu er alle sten rejst, - de sidste vist med maskinkraft, men det er et imponerende syn alligevel. Tænk der har været mindst 4 sådanne i Lejre. Efterhånden som udgravninger og fund kommer til så må Danmarkshistorien vist snart skrives om. Ingen tvivl, - Lejre er Danmarks vugge.

Alt er gult og grønt

Så er alle træerne sprunget ud, - næsten. Vi har også haft nogle skønne forårsdage. Skiftet kom meget pludseligt, lige fra frost og sne og hagl og så til høj sol og 20-25 grader. Ikke så sært at der kom fart på naturen. Næsten 2 uger med sol og varme. Så nu er der plantet krukker til, der er plantet porrer, sået ærter og sat løg. Ude i drivhuset er der oplantet agurker, tomater, en melon og en snackpeber, Og i lerpotterne er der nu igen sået tagetes efter at de bleb brugt til fuglefoder i vinter. På marken på den anden side af vejen står rapsen lysende gul og duftende. Det er bare så smukt et syn, - synd at det ikke holder så længe.

Nej hvor synd, - næsten ikke til at bære

 Har lige været en tur på Holbækmotorvejen ved Roskilde. Skulle købe planter til drivhuset i Hobbyland. På vej hjem kørte jeg i indersporet bagefter en Berlingo som pludselig og uforklarligt satte farten ned. Nå ham måtte jeg jo bare udenom. Da jeg var på siden af ham og han næsten holdt stille så jeg hvorfor. Den sødeste lille andemor var stolt på vej ud i verden med et kuld på 7-8 nuttede ællinger. Jeg kom forbi inden de nåede min bane, og derfor ramte jeg dem ikke. Heldigvis. Men der var god trafik og der kom flere biler bagfra i de 2 yderste spor. I midten er der et betonautoværn og på den anden side var endnu 3 spor som skulle krydses før de var i sikkerhed. Det kan næsten kun være endt i død og ulykke for den lille andefamilie. Næsten ikke til at bære!

Kærligheden er en tallerken

 

Mange sammenligner kærligheden med en blomst. Blomsten skal plantes i god jord og vandes og gødes for at blomstre. Kærligheden skal også plejes for at blomstre, ellers går der let skår i den. For der kan gå skår i kærligheden, det kan der ikke i en blomst. Derfor er min metafor for kærligheden en tallerken. En tallerken af det fineste porcelæn. En tallerken, som man sætter stor pris på og bruger igen og igen og glæder sig over hver gang den bruges.  Hvis man passer på den kan den fine tallerken bruges i mange år. Det er ikke altid nemt at passe på tallerknen. Man lægger måske ikke mærke til de små krakeleringer og skår, men hvis man ikke passer på står man en dag med en samling skår eller bare en flækket tallerken og kærlighedens tallerken er ikke længere brugbar..Så må man skaffe sig en ny. I min alder bliver det nok en genbrugstallerken.

Fjordstien, - endnu en af Roskildes perler

Min søndagsgåtur med gåklubben foregik i Roskilde denne gang. Vi var kun 5 og kunne være i Ullas bil. Det var også hende der havde lagt ruten, så hun vidste hvor vi skulle hen. Parkerede ved Maglekildevej lige bag Domkirken. Ulla kendte en lille smutvej ned til Byparken og så gik vi videre til havnen og forbi Vikingeskibsmuseet. Her finder man Fjordstien mod Frederikssund på højre side af fjorden. Vi nøjedes dog med at gå til Veddelev og kigge på fjorden med vikingeskibe, havkajakker, ænder og svaner.

 Vi nød også synet af haverne på bagsiden af milionærvillaerne langs Frederiksborgvej. Turen bød på store sten og små betonmure som skulle forceres, så det var med at huske at se på hvor vi gik. På hjemturen tog vi trappen op til Frederiksborgvejens asfalt. Så kiggede vi på husene igen fra en ny vinkel og nød fjordglimtene imellem dem. Dejlig tur i skønt solskinsvejr.