Så er Påsken forbi. Var igen i år i Påryd i vores hus. Dejligt fredeligt. Ingen Internet og dårlig mobildækning. Det er ferie! Tid til at lave de ting der skal laves. Tid til at hygge. Tid til en tur i skoven.
Bo og jeg var ude for at sætte gule plaststikbånd om træer i skoven. Jeg er nemlig ikke den store stifinder, så det er for at jeg kan finde rundt i skoven og tilbage til huset uden Bo. Her er lidt stemningsbilleder fra det svenske paradis.
Bloggens rejsedagbøger er fra vores rejser til New Zealand hvor vi kørte landet tyndt i en autocamper. Så er der en rejsedagbog fra en rundrejse i Kina med sejlads på Yangtze. Den sidste rejsedagbog er fra en tur i USA i autocamper Jeg vil også fortælle om vores ferier på Samos og hvorfor vi er faldet for netop den ø. Desuden er der noget om vores hus i Sverige og ture rundt om i Danmark. Resten er hvad jeg ellers falder over af spændende sager. God læselyst!
Om mig
- Kirsten
- Lejre, Denmark
- Jeg hedder Kirsten. Bor i et gammelt stråtækt bondehus og har en dejlig sort kat der hedder Bandit. Jeg er levende interesseret i samfundet omkring mig. Elsker at rejse og gør det så tit som pengepung og arbejde tillader det.
onsdag den 30. marts 2016
torsdag den 24. marts 2016
God Påske
Her på denne skønne Skærtorsdag morgen vil jeg bare lige ønske jer allesammen en rigtig God Påske. Nyd foråret og pas godt på jer selv og hinanden.
onsdag den 23. marts 2016
Nypudset bil og cyklen pumpet
Der er grøde og virkelyst allevegne. På markerne ned mod mosen slår viberne deres akrobatiske vingeslag. Rådyrene er der også og tager for sig af bondemandens afgrøder og foderet han har stillet ud til dem. Her har virkelysten givet sig udslag i at jeg nu har en bil der både er støvsuget indvendig og vasket udvendig. Den er simpelthen bare så fin. Cyklen er knap så fin. Den blev bare støvet lidt af og fik fjernet de værste spindelvæv og så fik den lidt luft i forhjulet. Begge køretøjer er således klar til nye opdagelser i Lejre og omegn. Bilen måske lidt længere væk.
tirsdag den 15. marts 2016
Min rastløshed genererer energi
Forår. Alting spirer og gror. OG! Endnu engang må jeg erkende at "der er intet så galt at det ikke er godt for noget". Her går jeg og synes det er r..sygt at tusse rundt her i Pandekagehuset alene. Det gør mig rastløs. Jeg kan ikke bare sætte mig og se fjernsyn eller læse i en bog. Der skal ske noget! Derfor er vinduerne nu pudset både indvendig og udvendig. Både mod nord og syd. I haven er bedene revet for visne blade og andet skidt. Det samme er der ude langs stengærdet. I indkørslen er planterne langs huset blevet trimmet lidt og så er der fejet. Efter at have arbejdet den værste rastløshed af kom der ro på. Så var det blevet tid til en velfortjent øl og et par sider i min bog, - ude i drivhuset.
Etiketter:
Drivhuset,
Energi,
Haven,
Hverdagen,
Pandekagehuset,
rastløshed
søndag den 13. marts 2016
Skulle vi ikke lige tage en tur til Grønland
Har været på min ugentlige travetur i dag. Har haft gang i ovnen og der er blevet lidt for varmt her i huset og mine fødder koger. Og så er der jo det der med visualisering. Skulle vi så ikke lige tage en tur til Grønland for at køle af. Her kan selv slædehundene få det for varmt!
Etiketter:
Grønland,
Hverdagen,
slædehunde,
Travetur
torsdag den 10. marts 2016
Det var dog det fedeste...
Sidder her og flyder over af begejstring. Jeg må dele det med nogen! Prøver at lande igen over en stille øl. Det er svært at dele begejstringen med katten, - derfor deler jeg den nu med jer. Jeg er lige kommet hjem fra en aldeles pragtfuld koncert med Lars Lilholt Band. Og de er et band, - hold da op hvor de spiller og synger godt allesammen, men stjernen der leverer både melodierne og teksterne er selvfølgelig Lars Lilholt selv. Det er ikke sidste gang jeg skal til koncert med dem. Afdelingen før pausen var med numre fra deres nye cd "Amulet", - havde kun hørt et par enkelte i radioen. Efter pausen var det mere de kendte numre. Hele 3 ekstranumre blev det til efter at de selvfølgelig også havde spillet "Kald det kærlighed". Tænk de spillede helt til klokken 23, - der var da valuta for pengene. Skøn aften, - og nu er adrenalinen ved at være faldet.
tirsdag den 1. marts 2016
Visualisering, - eller tankens magt
På min søndagstravetur går snakken lystigt om alt muligt. Et af emnerne i søndags var tankens magt eller som det hedder på moderne dansk - visualisering. En af pigerne fortalte at hun sammen med en veninde havde været på en ferie sydpå hvor hende og veninden var nødt til at stå længe i bagende solskin og hun svedte så det løb af hende. Sveder du ikke spurgte hun veninden. Denne svarede at hun havde det fint for hun tænkte bare på Grønland og kulde når hun fik det for varmt, - det hjælper nemlig. Selv bruger jeg tankens magt på den måde at når jeg bliver lækkersulten eller sliksyg siger jeg til mig selv at jeg godt kan vente 10 minutter. Der går tit en halv time eller mere før trangen er der igen. I morges vågnede jeg ved at Bandit rumsterede rundt i vinduet og skramlede med persiennestangen. Lå lige så dejligt og ville gerne sove lidt længere. Hør kat, - tag lige og gå et andet sted hen tænkte jeg og det gjorde den så. Jo tanker har magt, - enten det nu var kattens eller mine. Hvis det lovede vintervejr med sne bliver til noget vil jeg tænke på Samos, - man må jo kunne visualisere begge veje.
Abonner på:
Opslag (Atom)