På min søndagstravetur går snakken lystigt om alt muligt. Et af emnerne i søndags var tankens magt eller som det hedder på moderne dansk - visualisering. En af pigerne fortalte at hun sammen med en veninde havde været på en ferie sydpå hvor hende og veninden var nødt til at stå længe i bagende solskin og hun svedte så det løb af hende. Sveder du ikke spurgte hun veninden. Denne svarede at hun havde det fint for hun tænkte bare på Grønland og kulde når hun fik det for varmt, - det hjælper nemlig. Selv bruger jeg tankens magt på den måde at når jeg bliver lækkersulten eller sliksyg siger jeg til mig selv at jeg godt kan vente 10 minutter. Der går tit en halv time eller mere før trangen er der igen. I morges vågnede jeg ved at Bandit rumsterede rundt i vinduet og skramlede med persiennestangen. Lå lige så dejligt og ville gerne sove lidt længere. Hør kat, - tag lige og gå et andet sted hen tænkte jeg og det gjorde den så. Jo tanker har magt, - enten det nu var kattens eller mine. Hvis det lovede vintervejr med sne bliver til noget vil jeg tænke på Samos, - man må jo kunne visualisere begge veje.
Bloggens rejsedagbøger er fra vores rejser til New Zealand hvor vi kørte landet tyndt i en autocamper. Så er der en rejsedagbog fra en rundrejse i Kina med sejlads på Yangtze. Den sidste rejsedagbog er fra en tur i USA i autocamper Jeg vil også fortælle om vores ferier på Samos og hvorfor vi er faldet for netop den ø. Desuden er der noget om vores hus i Sverige og ture rundt om i Danmark. Resten er hvad jeg ellers falder over af spændende sager. God læselyst!
Om mig
- Kirsten
- Lejre, Denmark
- Jeg hedder Kirsten. Bor i et gammelt stråtækt bondehus og har en dejlig sort kat der hedder Bandit. Jeg er levende interesseret i samfundet omkring mig. Elsker at rejse og gør det så tit som pengepung og arbejde tillader det.
Viser opslag med etiketten Kulde. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Kulde. Vis alle opslag
tirsdag den 1. marts 2016
søndag den 3. januar 2016
Det er koldt og man må gå sig varm...
I flere dage har der blæst en strid vind fra øst eller sydøst. Termometret har i et par dage vist minus 2-3 grader. Føj hvor er der koldt derude. Snakkede en hel del med mig selv omkring gåklubben i Svogerslev. Skulle jeg, eller skulle jeg ikke? Der var da nok ingen der ville ud at gå i den kulde. Kiggede ud af vinduet og kiggede på termometret. Det viste minus 3,5 grader. Føj, - kiggede ud igen, - men det regnede jo ikke. Jo jeg måtte jo nok hellere afsted. Hvis der ikke var andre end mig kunne jeg jo altid køre hjem igen. Frem med de lune lammeskindshandsker, halstørklæde og en hue. Jeg kan ellers ikke fordrage huer, men det var da heldigt at jeg havde en, for i dag var den en nødvendighed. På med den lune NorthFace jakke med hætte og afsted. Jeg var den sidst ankomne. Hele 9 personer trodsede kulden og var friske på en tur i Hyrdehøjskoven. Vi kunne vel gå os varme og det gjorde vi så, mens snakken gik. Start og slut som sædvanlig ved Svogerslev Kirke.
Etiketter:
Gåklubben,
Hyrdehøjskoven,
Kulde,
Nytår,
Svogerslev
Abonner på:
Opslag (Atom)