Flagstangens endeligt

Påskelørdag og påskefrokost. Skønt. Og flaget blev selvfølgelig hejst i dagens anledning. Hvad har man ellers en flagstang til? Frokosten gik fint og alle nåede at se flaget, som blafrede lystigt i toppen af flagstangen. Men så skete det skandaløse. Knoppen og flaget og flagsnoren fløj af og landede i mit rhododentronbed. Heldigvis ikke i fiskedammen, lige ved siden af. Idag ville vi så lægge flagstangen ned og se om den kunne repareres. Det sker ikke, for flagstangen var pilrådden og knækkede i flere stykker. Og hvad er et stråtækt hus på landet uden en flagstang? Man skal da kunnese hvad vej vinden blæser, så derfor har jeg bestilt en ny. Denne gang i glasfiber. 

Blå anemoner

 Det er ikke kun på Lolland at de blå anemoner titter frem i skovbunden. Langs Haraldsted Sø og i Allindelille Fredsskov kan man også finde dem. Skønt med sådan nogle små forårsbebudere, som baner sig vej igennem de gyldne bøgeblade. Der er stor skønhed og glæde at finde, - også i det små.

Her blev så tomt

Der er mennesker der fylder meget og som derfor også efterlader sig et stort tomrum. Sådan et menneske var Per. I torsdags takkede han lige pludseligt af fra denne verden. Glad for livet til det sidste og med planer for dagen. Men sådan skulle det altså ikke være. Selv om Per og jeg valgte at gå hver sin vej for snart 5 år siden, har vi stadig været sammen om meget. Til familiefødselsdage, bowling sammen med garderforeningen og i huset i Sverige. Alt det er nu forbi. Det samme er snakken om alle vore fælles minder om hverdagen sammen og hver for sig. Og om alle rejserne. Til Grækenland f.eks., hvor Per mente der var for varmt for ham, men det blev til mange ferier på forskellige øer. Samos var dog favoritten. Så til Nordkap et par gange. Storbyferier til Prag, Rom og Firenze og klassiske Beijing  Flodturen på Yangtze. To krydstogter er det også blevet til. Først i vikingernes fodspor over Atlanten, fra Dover til New York. Senere fra Vancouer, langs Stillehavskysten til Alaska og retur til Seattle. Her gjorde vi en afstikker til Calgary og havde nogle skønne dage hos Pers fætter, før vi fløj hjem til Danmark. De ferier, som nok satte størst aftryk hos os begge, var turene i autocamper. Først de to ture til New Zealand, hvor vi kørte landet tyndt, fra nord til syd og øst til vest og nød det utroligt smukke land og den gæstfrie befolkning.  Så til USA hvor Per rigtig var i sit es i den store, over 7,6 meter lange autocamper, som vi kørte i på vores ferie i USA. En vaskeægte V8 motor. Hør lyden, sagde Per. Selv om vi kun kørte i Californien, Nevada, Utah og Arizona, oplevede vi mangfoldigheden og størrelsen i dette fantastiske land. Alt dette er nu kun minder. Som jeg husker Per allerbedst er hjemme i Lejre eller i huset i Sverige, iført et par slidte shorts og med ragsokker i træskoene og en hækklipper, motorsav eller andet haveværktøj i hånden. Men jeg husker ham også som den flotte , altid velklædte mand, når noget skulle fejres eller vi bare skulle ud at spise. 

ALDRIG er et rigtig modbydeligt ord. Et ord jeg sjældent bruger. Det er så definitivt. Ligesom døden. Men fakta er desværre, at Per aldrig mere triller ind i min indkørsel i sin gamle Volvo og siger gi'r du en kop kaffe. Aldrig merre! Og det føles så tomt! Jeg har mistet en ven! Men minderne har jeg da stadig at glædes over. Og her er Per så, på vej mod fjerne horisonter!

 over.

Og det var så den vinter

 Sneen som lyste så dejligt op er nu væk igen. Nattefrosten er der stadig en gang imellem. Det visne løv omkring vintergækkerne er fjernet. Tre sække visne blade og stauder er kørt væk og nu kan jeg se vintergækkerne og de smågule erantis fra vinduerne i stuen og køkkenet. Skønt med disse små forårsbebudere. Påskeliljerne, både mini og de store tiiter frem og det samme gør hyacinterne. På en af de varme og solrige dage besigtigede to musvitpar fuglekasserne, både udenfor og indvendig. Kasserne er selvfølgelig tømt og rengjort for gammelt redemateriale og utøj. Foråret er vist lige om hjørnet.

Frysetørring

 

Ti graders frost til morgen. Og det fineste solskin. 

Det var da lige vejr til at vaske sengetøj og få det ud påsnoren. På næsten ingen tid var det næsten tørt. 

Nu hænger det lige lidt rundt på stolene i stuen for at få den sidste fugt ud. 

Og sikke det dufter. Glæder mig til at putte mig i det i aften.

Endelig rigtig vinter

 Så blev det endelig rigtig vinter i Danmark. Klingende frost i mange dage i træk. I går væltede sneen ned og hvirvlede lystigt rundt i vinden som blæste kraftigt fra øst. Idag kan sneen så nydes i fulde drag og solen titter glimtvis frem. Vinden har lagt sig igen og alt er hvidt derude i haven. Sneen på gårdspladsen og i indkørslen er ryddet væk. Ikke at der var så meget, men sneslyngen er nu alligevel en rar ting at have. 

Sneen er så smuk

 

Endelig kom der noget der ligner vinter. Det har jeg virkelig savnet. Rigtig frost og snefnug der hvirvler omkring. Og det skal helst være i mængder så det dækker alt det mørke og kedelige udenfor. Havde en enkelt dag i sidste uge, men det regnede væk allerede dagen efter. Igår kom der en hel del mere og til morgen stod jeg op til det skønneste syn, - alt var dækket af sne. Selv om der ikke kom nmere sne, så bliver det liggende i nogle dage på grund af frosten. Ud at gå og nyd det!