Rejsedagbog Kina 2013

Onsdag den 23. Januar 2013 startede endnu et rejseeventyr, - Slowboat to China med Albatros Travel. Det var en 10 dages rundrejse med 4 dages sejltur på Yangtze. Vi var en gruppe på 36 personer, - alle mere eller mindre grå i toppen, men ellers fit for fight. Den 10½ time lange Flyvetur gik over Finland og til Chongqing i den vestlige del af Sichuanprovinsen. Her skulle rundrejse begynde.

Torsdag den 24. januar lander vi i Chongqing og efter formalia i lufthavnen og mødet med vores danske guide Søren, gik turen til Chongqing Zoo. Her var den største attraktion pandabjørnene. Disse skønne, bambusædende, bamser har haven en del af. Sjovt at se dem i levende live, selv om det er i Zoo. Der var også en del andre spændende dyr, bl.a. næsehorn og et par flotte flodheste. At Chongqing er en bjergby afspejlede sig også i den spændende udformning af Zoologisk Have, hvor der var store niveauforskelle og mange trapper.


Så var det tid til et lille kig på storbyen Chongqing og derefter frokost. Et eller andet sted i Chongqing, - husker ikke stedet, men det var som altid med roterende glasplade med en mængde småretter og det smagte godt.
Efter frokost gik turen til pladsen ved rådhuset, som er en kopi af Himlens Tempel i Beijing. Her lå også Tre Kløfters Museum som vi besøgte.
Så gik turen med bus ned til floden  og Victoria Cruises kajplads, hvor vi gik ombord på skibet Victoria Grace. Her blev vi installeret i vores kahyt med egen lille balkon hvor vi kunne sidde og se på hvad vi kom forbi. Så var der aftensmad ved 4 store runde borde med glaskarrussel. Der var faste spisetider ombord, men ikke faste pladser ved bordene. Maden var ganske god og det samme var det tynde øl vi fik dertil. Vi var godt trætte efter den lange rejse og de mange nye indtryk, men afsejlingen skulle vi da have med. Først da klokken blev 22 sejlede vi. Vi var oppe på soldækket og så byen mange lys forsvinde bagude og så var det godnat.

Fredag den 25. januar stod vi tidligt op. Vi skulle til tai-chi klokken 7. Klokken 7.30 var der morgenmad. Det var buffet med scramblet æg og bacon og gryn og youghurt, brød og kager og frugt m.v. Vi sejlede stadig men lagde til kaj i Fengdu kort efter morgenmaden. Vi gik fra borde og kørte med bus til Spøgelsesbyen, Ghost City som ligger på Mingbjerget. Op ad bjerget ligger templerne på rad og række med mængder af statuer og udskårne dæmoner. Det var noget af en stroppetur op ad en masse trapper. Et sted var der 3 broer, - en for held, en for rigdom og en for at være ægtefolk i vores næste liv. Vi gik over den sidste, - Pers valg. Så kan jeg vel ikke have været så slem. Der bor ingen levende mennesker i Fengdu længere, da den nederste del af byen blev oversvømmet p.g.a. dæmningen over Yangtze og man kan nu kun komme til Fengdu med skib. Efter frokost på skibet var vi til en demonstration af traditionel kinesisk medicin. Her blev en mands skulderproblemer forsøgt afhjulpet med akupunktur og kopsætning og diverse olier og massage. Om det hjalp vides ikke. Klokken 16.30 holdt kaptajnen velkomstreception med snacks og et enkelt glas russisk champagne. Til aftensmaden havde vi valget mellem kinesisk buffet eller vestlig mad. Vi valgte det sidste og fik en udmærket treretters menu med rødvin til.

Lørdag den 26. januar begyndte igen med tai-chi før morgenmaden. Vores guide Søren tog os med på en lille tur i den lille ret kedelige by vi var lagt til ved, mens de kinesiske turister tog på udflugt til Den Hvide Kejsers By. Derefter fik vi lidt undervisning i kinesisk af skibsguiden Steven og så var det op på soldækket for kl. 10.45 begyndte indsejlingen til den første af de tre kløfter. Vejret var fint, 12-13 grader og ikke megen vind. Vi sejlede gennem Qutang Kløften og nød den storslående udsigt over de op til 900 m høje bjerge på begge sider af floden. Så en tidlig frokost inden vi fortsatte gennem Wu Kløften omgivet af mærkelige tinder, groteske klipper.

Sidst på eftermiddagen lagde vi til i Badong og gik over i 2 mindre både, først med motor og senere i 5-6 endnu mindre både som roes/stages frem af 4 mand op ad Shennong Stream. Her var der utroligt smukt og meget frodigt og grønt mellem de høje klippevægge og vores lokalguide Coco sang for os og fortalte om hvodan hendes far havde været med at trække bådene fra stierne langs bredden sammen med 5-6 andre mænd, helt nøgne. Vi købte en meget skøn dvd med sange og pragtfulde naturscenrier og maleriske dragter.Tilbage på vores skib Victoria Grace, hvor vi sent på aftenen nåede vi til sluserne ved de Tre Kløfters Dæmning. Om aftenen var et flot show med besætningen fra skibet som viste at de kan andet end deres daglige job.Vi ville gerne have set hvordan vi kom igennem bare den første af de 5 sluser men gav op klokken 1 hvor skibet stadig lå og ventede på grønt lys til slusen. Hørte dog larmen i løbet af natten fra kæder og sluseportene.

Søndag den 27. Januar, vores sidste dag på skibet, stod på tai-chi og morgenmad før vi kørte med bus ud for at se den gigantiske dæmning over Yangtzefloden. Det er verdens største dæmning og også verdens største kraftværk. Det har en kapacitet svarende til 18 middelstore atomkraftværker. Mere end en million mennesker er blevet tvangsflyttet til nyopførte byer langs Yangtze inden vandstanden blev hævet med over 100 meter. Hovedformålet med De Tre Kløfters Dæmning var ikke at lave elektricitet, men at kunne regulere vandstanden i floden og derved undgå de mange tilbagevendende oversvømmelser. Ved oversvømmelserne her berørtes over en femtedel af Kinas befolkning og mange druknede og millioner af boliger blev ødelagt. Desværre måtte vi ikke komme ud på selve dæmningen som blev bevogtet militært, men det var imponerende at se alligevel. Efter turen til dæmningen kørte vi tilbage til skibet og fik pakket kufferterne og sat ud til afhentning før vi sejlede igennem den sidste af kløfterne, Xilingkløften. Så en tidlig frokost før Victoria Grace lægger til kaj i Yichang og vi går fra borde.

Her fik vi en længere spadseretur op ad en smal snoet vej til vores bus. Kufferterne tog 3 kinesiske kvinder i en meget lille lastbil sig af. De var ret effektive og tjente vel en pæn skilling ved det. Busturen var på små 300 km. gennem den kinesiske civilisations vugge til millionbyen Wuhan, der er hovedstad i Hubeiprovinsen og er et knudepunkt for handelen op og ned af Yangtze. Undervejs gjorde vi holdt ved en lille bonde hvor konen gav os clementiner af egen avl og kiggede lidt på deres køkkenhave rundt på det lille sted. Vi havde også et par toiletbesøg undervejs på tankstationer, Yderst spændende, - pedallokummer, som kræver både balance og gode knæ! Spiste dejlig aftensmad på en stor restaurant hvor, der var ret meget larm, da der blev holdt en firmafest i anledning af det forestående Kinesiske Nytår. Der var et par kinesere der brækkede sig, men det kan jo ske. Vi nåede Hotel Dorsett ved 22-tiden og så var det bare godnat.

Mandag den 28. Januar. Dejlig morgenmad på hotellet og imens blev vores kufferter stuvet i bussen igen. Det var en kort visit på Hotel Dorsett. Inden vi forlod Wuhan gik turen til det berømte Guiyuan Temple, et af de største budhistiske templer i Kina. Det er fra 1658 og dækker et areal på næsten 47.000 m2. Templet er ikke et museum men bliver brugt af munke og moderne kinesere som kommer og knæler i bøn til Budha midt i strømmen af turister. Lidt underligt at se. Efter besøget i Guiyuan Templet kørte bussen os til banegården i Wuhan. Ud med alle kufferter og så var det igennem et sikkerhedstjek som i en lufthavn. Op og ned af flere rulletrapper og ind i toget som skulle køre os til Suzchou, en tur på næsten 1000 km og som tog godt 5 timer. Vi havde billetter til sovekupeer hvor baggagen kunne ligge på overkøjerne og der var heldigvis gode toiletforhold med normale toiletter. Per og jeg tilbragte dog det meste af togturen i spisevognen hvor der var mere lyst og venligt og mulighed for at købe kaffe og øl. Søren, vores guide opholdt sig også her sammen med skiftende personer fra vores gruppe. På turen gennem det store land så vi masser af lavvandede ris- og lotusmarker. Vi undrede os lidt over det med lotusmarkerne, hvad brugte de alle de blomster til, men Søren fortalte at rødderne var spiselige og at vi sikkert allerede havde smagt dem, - de er hvide og sprøde. Husdyr så vi næsten ingen af, men der var masser af fiskedamme hvor der blev opdrættet fisk. Omkring klokken 19.30 nåede vi Suzchou og kørte til en restaurant for at spise aftensmad. Så var det tid at se dyner efter en lang dag. Vi blev indkvarteret på Suzchou International Conference Center, et megastort og meget flot hotelkompleks bestående af hele 8 bygninger. Her skulle vi bo de næste 2 nætter.

 

 

Tirsdag den 29. Januar. Efter en god nats søvn var det tid til morgenmad. Udmærket, bortset fra at der ikke var scramblet æg. Vi kunne få spejlæg i stedet, der var bare den hage ved det at der stod en kok og spejlede et æg af gangen til 40-50 mennesker. Det gad vi ikke vente på, så det blev hårdkogt æg i stedet for. Efter maden kørte vi til Fiskerens Have. Den er opført af en aristokrat fra Mingdynastiet i 1140. Haven er, sammen med andre tilsvarende haver i Suzchou, på Unescos verdenskulturarvsliste. Haven består af miniaturelandskaber med klipper, damme og pavilleoner og er inspireret af en fiskers enkle liv og den er et yndet udflugtssted for kineserne. Næste stop var den 2500 år gamle bymur, eller resterne af den. Meget interessant. Per iførte sig en sølvskinnende rustning og blev fotograferet på en udstoppet hest med glasøjne. Jeg så godt en eller anden mærkelig kineser der stod og vinkede helt vildt, men jeg ignoredede ham bare, - men det var altså Per.

 Suzchou er Kinas silkehovedstad så vi skulle selvfølgelig også besøge et silkespinderi. Det var et lille turistspinderi med tilhørende stor butik. Det var meget fint sat op med modeller af gamle maskiner, men også med arbejdende kvinder ved maskinerne der trak silketråden af kokonerne og vi så også hvordan man lavede silkedyner af dobbeltkokonerne som der ikke kan trækkes tråde af. Efter rundturen var der mannequinopvisning og besøg i butikken. Vi købte 2 silkehovedpuder med indbygget massagepude fyldt med ormelort, - altså fra silkelarverne. De lugter lidt af jord, men er dejlige at sove på. Frokosten blev indtaget i spinderiets restaurant.

Efter frokost kørte vi til Suzchou Museum. Her var det mest for at se bygningen som er tegnet af den amerikansk-kinesiske arkitekt I.M. Pei som også har tegnet glaspyramiden ved Loure. Meget interessant byggeri. Vi så dog også lidt på udstillingerne inde i museet. Spændende og flot. Aftensmaden intog vi på restaurant med den sædvanlige glaskarrusel, - god mad og tyndt øl. Efter maden stod den på sejltur på Suzchous kanaler mens dagslyset svandt og neonlysene tog over. Meget dejlig tur. Her mødte vi også vores guide Sørens kinesiske kone Lia. Sød og smilende og en lille smule genert. Hjem at pakke kufferterne og så godnat.

Onsdag den 30. Januar. Første opgave var at få kufferterne ned i receptionen. De skulle læsses i bussen mens vi spiste morgenmad. Samme cirkus med æggene som dagen før. Op på værelset igen og benytte toilettet, for det var jo ikke til at vide hvornår vi så et rigtigt toilet igen. Vi skulle nu ikke så langt denne gang. Der er kun ca. 70 km. fra Suzchou til Shanghai som var næste stop, altså ca. 1 times kørsel. I Shanghai skulle vi bo på Greenland Jiulong Hotel på 24. etage, dejligt værelse hvor der var en fantastisk udsigt over byen og højhusene, tårnene og den myldrende trafik. Ude i byen igen var første stop Jin Mao-bygningen hvor vi kørte op til 88. etage. Her ville der have været en fantastisk udsigt over Shanghai hvis det ikke var fordi der var temmelig diset. Eller måske var det smog? Spændende alligevel.

Fra det moderne Shanghai kører vi til Shanghais gamle bydel, hvor vi besøger Yuyuan-basaren. I anledning af det snarlige Kinesiske Nytår er her pyntet op i den helt store stil, med røde kinesiske lamper og farvestrålende grønne og gule slanger og andre dyr og figurer. Her falbydes alskens ting og mængder af kopivarer, men vi er her kun for lige at snuse idag. Næste stop er Nanjing Lu, Shanghais hovedstrøg med alle de kendte modehuse. Også her er der gadehandlere og Per bliver prakket et par fancy pinkfarvede rulleskøjter på. Det så legende let ud når drengene kørte på dem, men det var det ikke for Per.

Fra Nanjing Lu går turen til Shanghai Museum, - en imponerende bygning i mange etager og heldigvis også med gode toiletter. Vores maver havde det ikke helt godt. Museet rummede en imponerende samling. Vi fik en fin guidet tur hvor Søren fortalte om tingene. Her var ting der var omkring 10.000 år gamle men også nyere ting. Vi så bronce- og porcelænssamlingerne. Imponerende. Museet menes også at være Kinas bedste.
Efter museet var det hjem til hotellet og få et bad, en drink og nyde vores dejlige udsigt og så var det blevet tid til at køre afsted igen for at kigge på alle tårnene og højhusene med lys på langs The Bund, den berømte havnefront i Shanghai, - vi skulle spise aftensmad på en restaurant som nærmest lå under The Bund. Sidste punkt på en lang dag var akrobatikshow med Shanhais berømte akrobatiktrup. Showet, som varede 1½ time var bare helt fantastisk. Det akrobaterne laver ligger nærmest over grænsen til det mulige.

Torsdag den 31. Januar. Idag var dagen helt vores egen. Guiden lavede ganske vist en tur med bus og sejltur for de mere usikre fra gruppen, men vi valgte at være os selv. Fik lidt tips med af ham med hensyn til taxaer og lidt om priserne, - hold jer fra de røde, de snyder og så skulle vi være hjemme på hotellet og klar til at køre til afskedsmiddag senest klokken 18. Fra vores værelse kunne vi se tårnene og højhusene ved The Bund og besluttede at gå i retning af dem langs med Suzhou Creek og igennem noget vi døbte "Snuskestræde", - her var små butikker og gadekøkkener og skrald og snavs i lange baner, men spændende alligevel.

Vi nåede som planlagt The Bund, nu i dagslys, men stadig imponerende. Herfra var vores næste mål Yuyuan-basaren som vi besøgte kort igår. Det var en god spadseretur og vi blev lidt trætte i benene og fandt en kaffebar. Her fik vi en kæmpestor balje kaffe som slog bunden ud af mig. Heldigvis var der et offentligt toilet lige i nærheden, ganske pænt og normalt, endda med papir. Ad diverse omveje og med diverse snakken med flere kinesere nåede vi endelig basaren. Her ville vi gerne have haft os en kold øl, men det var ikke til at finde. Der var ingen

små listige steder. Vi fik dog øl til sidst, - i et kæmpe spisehus, hvor vi vistnok var de eneste ikke-kinesere. Fik købt os 10 små fedtede forårsruller med rimelig smag og en stor tynd, men dejlig kold øl. Hele herligheden kostede under 50 kr. Kiggede lidt mere rundt på basaren og tog så en taxa til Nanjing Road 580. Her havde Søren fortalt at der lå et kopimarked. Taxaturen på 3-4 km kostede ca. 20 kr. Markedet lå inde i en kæmpehal og var bygget op med små stræder og lidt større pladser hist og her. Vi blev, som ventet, straks overfaldet af diverse sælgere, som ville sælge alt fra tøj, ure, elektronik, legetøj og fødevarer m.v. De ord vi brugte mest derinde var "no, - thank you", men Per fik da købt et par sorte canvassko og jeg fik købt et par bælter og en lille fin t-shirt til sommerbrug. Vi pruttede selvfølgelig om priserne. Søren havde lært os at vi skulle starte meget lavt og holde fast og så bare gå hvis de ikke ville sælge. De ville komme løbene efter os hvis de kunne tjene på vores pris og de solgte ikke med tab. Udenfor holdt taxaerne på stribe og for 30 kr. kørte vi tilbage til vores hotel og et varmt karbad og en drink. Kufferterne skulle flypakkes da vi skulle flyve hjem næste dag. Og så skulle vi gøre os fine til afskedsmiddagen, hvor der foruden maden var både øl og kinesisk cognag, så snakken gik lystigt. Først hen af midnatstid lå vi i vores senge.

Fredag den 1. Februar. Op allerede kl 05.00. Føj da. Hurtig pakning af toiletsagerne i kufferterne og så ned med dem i receptionen. Vi skulle være hurtige for elevatorerne var ret langsomme og der var langt fra 24. etage og til receptionen og der var run på fordi 72 kufferter skulle ned på en gang. Op igen og pakke håndbagagen og så tog vi trappen til 25. etage for spise det sidste morgenmåltid i Kina. Ned på værelset igen og et sidste toiletbesøg før turen til lufthavnen. Præcis som planlagt kørte bussen  klokken 07.00 mod lufthavnen og vores 10½ time lange flyvetur til Danmark. Omkring klokken 16 landede vi i Kastrup godt trætte og med en mave der ikke havde det så godt. Styrede godt nok mod pølsevognen som vi plejer, men havde ingen appetit. Klokken ca. 18 var vi i Lejre hvor huset stod endnu, fyret kørte og katten levede. Skønt. Tog en kold øl og en Gammel Dansk, fodrede katten og kiggede lidt sløvt på hvad der var af post og så var det godnat selv om klokken kun var 19.30. Sov i 12 timer. Jo det er anstrengende, men dejligt at være på Kinarejse med Albatros, men også godt at komme hjem.