Om mig

Mit billede
Lejre, Denmark
Jeg hedder Kirsten. Bor i et gammelt stråtækt bondehus og har en dejlig sort kat der hedder Bandit. Jeg er levende interesseret i samfundet omkring mig. Elsker at rejse og gør det så tit som pengepung og arbejde tillader det.

lørdag den 28. december 2019

Bævere og skovbrande

Billedresultat for Bævere i Canada
Så en dejlig naturudsendelse fra Canada idag. Her fortalte de blandt andet om bæveren. Der var millioner af bævere over hele det nordamerikanske kontinent før europærerne indvandrede. Europærerne drev pelsjagt i stor stil og udryddede næsten bæverne. Disse store gnavere havde stor betydning for skovene og var med til at holde dem fugtige. I vore dage er der for få bævere til at bygge dæmninger i de store skovområder i både Canada og USA. Skovene er derfor blevet mere tørre og det bevirker at lynnedslag og menneskenes uheldige omgang med ild meget nemmere kan starte en stor skovbrand. Endnu et bevis på at vi mennesker tit tænker mere på penge end på de konsekvenser vores levevis har på kloden
Billedresultat for skovbrande i californien

mandag den 23. december 2019

En fugl i hånden....

Billedresultat for Undulater billede
Når nogen dør bliver vi mindet om vores egen forgængelighed. Det er ikke rart. Jeg har altid haft en mærkelig mani med at læse dødsannoncer. Set hvordan der bliver flere og flere på min alder eller endda yngre. Uha, det uundgåelige rykker nærmere. Og sikke da en gang vrøvl, - det har det jo gjort fra den dag man blev født og det er jo gået meget godt indtil nu. Og hvad er så døden? Hørte forleden om en der fortalte om en nærdødsoplevelse. Hvordan han havde set sig selv fra oven liggende på en båre og hvordan han havde mødt sin afdøde far, som sagde han skulle gå tiilbage i sin krop, for det var ikke tid for ham endnu. Sjælen forlader kroppen når man dør,siger man, men hvad er sjælen? Jeg stod engang for mange år siden med en syg 18 år gammel undulat i min hånd. Pludselig var den død. Jeg var ikke spor i tvivl om at den var død, selv om den stadig var varm og så helt normal ud. Det var som om noget fløj væk i det øjeblik den døde. Idag er det et år siden at en af mine store helte, Troels Kløvedal døde. Det var ham, som gav mine rejsedrømme vinger. Og hans dejlige bøger har jeg læst med stor glæde. Hans positive og nysgerrige tilgang til livet var beundringsværdig. Og trods sygdommen, hans ukuelighed til det sidste. Hørte hans søn Mikkel i radion idag og han fortalte at da Troels lige var død fløj en rovfugl, meget usædvanligt tæt på, en runde over gården inden den steg til vejrs og fløj væk. Tror hans sjæl fløj med. Husk at livet er dyrebart og skal leves, - hver dag. Ikke noget med at sige at ting ikke kan betale sig fordi man er blevet for gammel. Lev for pokker!!
Billedresultat for troels kløvedal foto

torsdag den 19. december 2019

I denne søde juletid, - eller hvad....

Selv om verden umiddelbart ser fredelig ud, set fra min lille plet i Pandekagehuset her i Lejre, synes jeg der er en masse der ikke er helt som det skal være rundt omkring i verden. Her i Danmark drukner vi i regn i år og vinteren udebliver. Der er 12 grader i slutningen af december, - fint for varmeregningen, men alligevel helt forkert. Californien og Australien brænder og temperaturerne er gået helt amok, over 50 grader. Klimakonferencen kom der ikke noget ud af, - det havde jeg nu heller ikke ventet. De to supermagter, USA og Rusland, regeres af to mænd som jeg absolut ikke føler mig tryg ved. Kinesrene har svært ved at styre befolkningen i Hongkong og gad vide hvor mange oplysninger og overvågning de kan hive ud af min Huawei telefon uden min viden? I Danmark ruller den ene svindelsag op efter den anden. Først den store milliardsvindel i Skat, så Britta Nielsens svindel med de 111 millioner fra de socialt udsattes pulje, så svindel i Forsvarets Ejendomsstyrelse og nu er der også svindel på Seruminstituttet. Hvad sker der dog? Er den gode moral og etik og almindelig anstændig opførsel gået helt af mode? Tag så for pokker og opfør jer ordentlig allesammen og også vejret tak!