Om mig

Mit billede
Lejre, Denmark
Jeg hedder Kirsten. Bor i et gammelt stråtækt bondehus og har en dejlig sort kat der hedder Bandit. Jeg er levende interesseret i samfundet omkring mig. Elsker at rejse og gør det så tit som pengepung og arbejde tillader det.

onsdag den 26. august 2026

Måske en tur til Sverige

 Det er snart længe siden at jeg har besøgt vores hus i Påryd. Og det er jo faktisk både synd og skam. Det hele skyldes nok at jeg mangler Jørgen, som  jeg mistede i juni 2024. Han elskede Sverige, hvor han også havde været mange gange med sin tidligere samlever. Sidste tur til Påryd var i august 2024 sammen med min datter og svigersøn Ulla og Bo. Nu er jeg på banen igen. Er ikke længere alene, men fundet en sød og rar mand, som hedder Mogens. Om Påryd vil være noget som Mogens synes om vil kun tiden vise. Måske er tiden kommet til at vise ham vores dejlige gamle hus og måske en tur til Kalmar. Måske.


torsdag den 13. august 2026

På hjemmebane

 Idag har der været det dejligste solskin. Dagen er gået med at prøve at få min have til at blive lidt pænere. Der er langt igen. Måske bliver haven aldrig rigtig pæn. Men pyt. Vejret var lige til havearbejde, en kop kaffe og et kapitel i min bog. Sådan lidt vekslende, men det er da blevet til næsten to sække haveaffald. Min hæk, eller hvad jeg nu skal kalde den, har jeg hyret en til at tage sig af. Jeg magter den ikke og må jeg så bare betale mig for det. Mads kommer om tre uger. Drivhuset har jeg heldigvis styr på og det samme gælder mit fine æbletræ, hvor jeg snart kan plukke masser af dejlige æbler. Og det er jo slet ikke så værst.