Bloggens rejsedagbøger er fra vores rejser til New Zealand hvor vi kørte landet tyndt i en autocamper. Så er der en rejsedagbog fra en rundrejse i Kina med sejlads på Yangtze. Den sidste rejsedagbog er fra en tur i USA i autocamper Jeg vil også fortælle om vores ferier på Samos og hvorfor vi er faldet for netop den ø. Desuden er der noget om vores hus i Sverige og ture rundt om i Danmark. Resten er hvad jeg ellers falder over af spændende sager. God læselyst!
Om mig
- Kirsten
- Lejre, Denmark
- Jeg hedder Kirsten. Bor i et gammelt stråtækt bondehus og har en dejlig sort kat der hedder Bandit. Jeg er levende interesseret i samfundet omkring mig. Elsker at rejse og gør det så tit som pengepung og arbejde tillader det.
onsdag den 26. august 2026
Måske en tur til Sverige
fredag den 30. oktober 2020
Efterårsferie i Sverige
Der var en del spekulationer i år. Kunne det nu også lade sig gøre at komme til Sverige i ferien? Risikerede vi at skulle i karantæne når vi kom hjem igen? Vi var heldige at efterårsferien faldt i en uge hvor coronaen ikke var så voldsom som den er nu igen. Der blev som sædvanlig raflet, spillet kort og spist og hygget. Og arbejdet. Alexander og Ya, familiens to forskerspirer havde konferencer med Universitetet, via computere og mobildata. Og der blev lavet dumplings og sjove skrotfigurer.
Et par genbrugsbutikker og et center i Kalmar blev også besøgt. Og ture i skoven for at finde svampe. Og Ulla havde den obligatoriske æbletærte klar da jeg ankom, sammen med Alexander og Ya om mandagen. Hvor langt er i nået? Kan i ikke lige stikke ind i ICAen og købe creme fraise. Selvfølgelig kunne vi det. Æblerne er vores egne fra de omkring 100 år gamle æbletræer. Mums!!
tirsdag den 14. august 2018
Jeg er rig!
Men det jeg er mest rig på er glæder. Glæden over livet. Glæden over et godt helbred. Glæden over min dejlige familie, glæden over dejlige venner og ikke mindst glæden over at jeg i foråret fandt en ny kæreste. Glæden har gennemstrømmet hele denne pragtfulde sommer. Lige nu glæder jeg mig over regnen vi fik, så min gule græsplæne nu er ved at genfinde sin normale grønne farve. Har dog glædet mig over ikke at skulle slå den i næsten 3 måneder. Jo, jeg er rig!
fredag den 13. juli 2012
Ni dages solferie i Sverige
For 4 dage siden kom vi hjem fra en dejlig ferie i vores hus i Påryd i det sydøstlige Småland. Vi var næsten ikke inde i huset for solen skinnede og der var 22-25 grader varmt, en dag endda 27 grader! Hele vores grund var en stor blomstereng med vilde blomster og sommerfugle, bier og små frøer, så græsset blev kun slået til gangveje og parkering.
Alle måltider blev spist udendørs. Vi lavede bål nede ved fossen hver aften og grillede og lavede maden der.
Og der blev arbejdet! Savet brænde, malet, lavet ny savbuk og sat fliser op, men der blev også tid til en tur til Kalmar og Borgholm by på Øland og en tur i parken på Soliden, - det kongelige sommerslot.







