Om mig

Mit billede
Lejre, Denmark
Jeg hedder Kirsten. Bor i et gammelt stråtækt bondehus og har en dejlig sort kat der hedder Bandit. Jeg er levende interesseret i samfundet omkring mig. Elsker at rejse og gør det så tit som pengepung og arbejde tillader det.

fredag den 30. oktober 2020

Efterårsferie i Sverige

 



Der var en del spekulationer i år. Kunne det nu også lade sig gøre at komme til Sverige i ferien? Risikerede vi at skulle i karantæne når vi kom hjem igen? Vi var heldige at efterårsferien faldt i en uge hvor coronaen ikke var så voldsom som den er nu igen. Der blev som sædvanlig raflet, spillet kort og spist og hygget. Og arbejdet. Alexander og Ya, familiens to forskerspirer havde konferencer med Universitetet, via computere og mobildata. Og der blev lavet dumplings og sjove skrotfigurer. 

Et par genbrugsbutikker og et center i Kalmar blev også besøgt. Og ture i skoven for at finde svampe. Og Ulla havde den obligatoriske æbletærte klar da jeg ankom, sammen med Alexander og Ya om mandagen. Hvor langt er i nået? Kan i ikke lige stikke ind i ICAen og købe creme fraise. Selvfølgelig kunne vi det. Æblerne er vores egne fra de omkring 100 år gamle æbletræer. Mums!!

onsdag den 7. oktober 2020

Afslapning

                                Er der nogen der forstår at slappe af såer det Bandit!!

fredag den 25. september 2020

Efterår og høst


 Idag er det umiskendeligt efterår. Regnen øser ned i stride strømme og blæsten rusker godt i trætoppene. De sidste æbler ligger nu på græsset til glæde for solsortene. Æbletræet af sorten Discovery, har givet et væld af dejlige æbler. De er spist råt, lavet til æblegrød og æbletærter, som nu er gemt til vinteren. Træet har Jørgen beskåret, først kraftigt i foråret og så lidt mere hen over sommeren. Det var tiltrængt.
I drivhuset er de blå druer også spiseklare. Ikke i så store mængder i år. Tror jeg klippede dem for sent i foråret. Det må jeg gøre bedre næste år. Der er også et pæretræ i min have. Det er et espaliertræ med Clara Friis-pærer. Det har aldrig givet særlig meget, heller ikke i år og hvepsene gik i de få der var. Håber ikke der er så mange hvepse næste år. 

søndag den 13. september 2020

Endelig, - det lettede!


Vintage 1950S, Smuk Kvinde, Veteranbil
Endelig kan jeg ryste det af mig og komme videre. Godt et år er der gået, siden jeg i juni 2019 kørte galt. Mere end et halvt års ventetid på overhovedet at høre fra politiet, men i februar kom så bøden og beskeden om at jeg skulle til kontrollerende køreprøve. Jeg sled med teorien på pc og det var stygt. Så kom coronaen og alt lukkede ned. Dernæst kom sommeren med ferie hos køreskoler og politi.  Da jeg så for et par måneder siden meldte mig klar, var det ingen ledige tider til at aflægge teoriprøven. Endelig var der en tid, hvis jeg altså ville køre til Slagelse. Jo tak, - og jeg bestod heldigvis, - med 5 fejl. Pyha! Så meldte jeg mig klar til at køre. Skulle kun have et par køretimer og så til køreprøve. Stod så i onsdags og ventede på kørelæreren i Roskilde, men noget var gået helt galt, for han var i Holbæk! Jeg måtte så i hast køre til Holbæk. Her fik jeg så en time og måtte derefter vente en time på at få den næste, da der var en anden elev imellem. Fredag var jeg så til køreprøve, også i Holbæk. I myldretiden. Føj, hvor var jeg nervøs, - men jeg BESTOD!!! Og nu kan jeg lægge det bag mig og komme videre.
Velkommen til Ct-Udstyr

onsdag den 2. september 2020

Det rene vand


10) April showers bring May flowers | Beautiful flowers, No rain no  flowers, Love flowers
Vand er den bedste drik jeg ved. Helt seriøst. Hvor er vi heldige at have rent drikkevand i rigelige mængder her i Danmark. Igår udbrød der så panik i Roskilde og Lejre kommuner. Mange fik sms om at vandforsyningen fra FORS var ramt af en omfattende forurening. Forureningen omfattede 40000 husstande. Jeg fik ingen sms, men fik meldingen fra min datter Ulla, som bor i Roskilde. Jeg gik straks ind på FORS hjemmeside og her kunne jeg så få oplyst hvilket vandværk jeg hører under og om forureningen også var her. Det var den ikke. Skønt. Så nu drikker jeg vand med endnu større glæde. Cool clear water. Jeg har hørt at forureningen skyldtes skybruddet som ramte Roskilde forleden og hvor vi ikke fik en dråbe i Lejre.

tirsdag den 1. september 2020

Overfald


Violence+against+women Images, Stock Photos & Vectors | Shutterstock
Overfald er normalt ikke noget at grine af. Tværtimod. Håber aldrig jeg kommer ud for det. Men overfald og overfald er ikke altid det samme. Nogle er frygtelige og andre ganske fredelige.Den slags overfald jeg tænker på, hører til den sidste slags og får mig til at mindes min tid som 16-årig pige i huset på en bondegård i Vendsyssel. Og jeg morer mig stadig over hændelsen. Jeg havde et lille hummer af et værelse oppe på loftet og blev opmærksom på at konen i huset gik og snusede der. Det irriterede mig meget, men jeg sagde ikke noget. I stedet gik jeg ned til den lokale købmand og købte en hængelås og et beslag til den. Så spurgte købmanden om beslaget skulle være med overfald. Overfald?? Det havde jkke hørt om, men fik forklaret at det var et beslag hvor man så ikke bare kunne skrue skruerne ud. Ja tak, sådan et skulle det være. Købmanden smilede lunt og jeg tror han havde på fornemmelsen hvad det skulle bruges til. Hjemme på gården monterede jeg så hængelåsen med overfaldsbeslaget. Jeg ville ønske jeg kunne have set konens ansigtsudtryk da hun så låsen, men den blev slet ikke kommenteret. Jeg morer mig stadig når jeg ser et sådant beslag.

lørdag den 22. august 2020

Pride


Er Dannebrog Dansk Folkepartis? – Ekstra Bladet
Idag er det Copenhagen Pride-dag. Regnbueflag og miniparader overalt i landet. For en gangs skyld er jeg helt og aldeles enig med Pia Kjærsgaard, hvilket det bestemt ikke er normalt for mig at være. Det drejer sig om Regnbueflaget på Christiansborg. Jeg, og sikkert en masse andre, mener at det kun er det nationale flag Dannebrog, samt andre landes nationale flag der skal vaje der, når der er  statsbesøg i Danmark. Jeg har ikke noget imod bøsser, lesbiske eller transkønnede. Jeg synes dog at de fylder rigtig meget, - ja for meget. Seksuel, religiøs og politisk orientering og det gælder også hvad man spiser, - altså om man er veganer eller ej, mener jeg hører privatlivet til. Det behøver ikke at udbassuneres eller udstilles. Synes det er helt ude af proportioner, at disse ting får lov at fylde så meget.
Stryg regnbueflaget og lad Dannebrog vaje. Intet symbol på lighed ...