Her i Danmark spiser vi rugbrød

Så længe jeg kan huske har rugbrød været en af hovedingredienserne i min daglige kost. Madpakken jeg havde med i skole indeholdt altid rugbrød med varierende pålæg på. Alle i Danmark spiste rugbrød dengang. Indtil jeg begyndte at rejse til andre lande troede jeg man spiste rugbrød overalt. Det berømte danske smørrebrød blev og bliver stadig fortrinsvis smurt på rugbrød. Rugbrødet var dog næsten ved at forsvinde på grund af industrialiseringen. Mange bagerbutikker lukkede og supermarkederne tog over. Elendige brød var det, syrnet med saltsyre bl.a. Heldigvis kom der igen gang i bagerbutikkerne og udviklingen af brød , - både rugbrød og hvedebrød så vi nu igen kan købe anstændigt brød. Selv har jeg i mange år bagt vort eget rugbrød. Har eksperimenteret med diverse surdejsudgaver, men bruger nu brødblandingerne fra Amo. Blander en med fuldkorn og en med solsikkekerner og tilsætter lidt mere gær end der står man skal. Har lige bagt 2 dejlige brød som jeg deler i halve og fryser de 3 ned. Brødet er absolut vanedannende og anbefalelsesværdigt. Prøv det!

Kinas store byer

Kina er et meget fascinerende og fremmedartet land. Et gammelt kulturland med en civilisation der er årtusinder gammel. Gyldendals Store Danske Enchelopedi  har en rigtig god side om Kina og dets historie. Her kan man bl.a. læse at der findes spor af agerbrug så langt tilbage som 7000 år før Kristus. Vores første tur i januar 2004 gik til Beijing hvor vi så alle de kendte ting, - Den forbudte By, Den Himmelske Freds Plads, Maos Mausolæum og Den Kinesiske mur.

Besøgte også et par markeder og en cloisonnefabrik. Det moderne Beijing så vi ikke så meget til men besøgte dog også Wangfujing Street. I forbindelse med vores tur til New Zealand i 2009 besøgte vi Hongkong. Det var en lidt mere behagelig oplevelse temperaturmæssigt og byen var mere livlig og moderne. Det er en rigtig slentreby med en livlig havn og dejlig havnepromenade. Vi boede på Kowloonsiden men tog flere ture over til Hongkongøen med Star Ferries, - billetpris 2 kr. Vi besøgte selvfølgelig The Peak med den berømte kabelbane. Fantastisk tur og sikken en udsigt.













I januar 2013 gik turen igen til Kina. Denne gang gjaldt det en tur på Yangtze med slutdestination i Shanghai. Se mere om hele rejsen i Rejsedagbog fra Kina 2013. Shanghai er en oplevelse. En moderne metropol med et dejligt behageligt klima. Skønne gamle kvarterer, både fransk og engelsk prægede.

Fortiden fornægter sig ikke, - heller ikke den kinesiske. Gå en tur og oplev f.eks. den meget anderledes madkultur. Der sælges grisetryner og ører, hønse og andefødder og andre ting vi ville smide ud eller bruge til dyrefoder. Her er det delikatesser som kineserne spiser med stort velbehag. Levende dyr i bure eller høns i snor hører også med til gadebilledet. Af de tre byer jeg her har besøgt er Shanghai favoritten.

Ikke langt fra Shanghai ligger en anden perle Souzhou som absolut også er værd at besøge.

Sommervandring, - Skjoldungestien fra en anden vinkel

Så i Lejreposten at der var sommervandrig med start ved Museet i Lejre. Har tidligere været på tur herfra. Turene laves i samarbejde med Lejre Historiske forening og Lejre Museumsforening. Turene er guidede med en turleder med lokalkendskab. Den 31. juli var det Åvandrig omkring Lejre, - en tur på 3-4 km. Turen gik fra museet over marker og bag om det store vandværk i Lejre og hen til broen over Kornerup Å ved Ledreborg Alle. Den Hedder Maglebro.

Videre langs Kornerup Å til Kongebro. Her løber flere åer sammen og toget kører over broen. Selv gik vi under broen via en smal træbro.

Derfra gik turen gennem skoven til Lejre by, Felix og stationen. Videre frem skulle vi igen forcere hegn og marker for nu skulle vi op på Hestebjerg og nyde den flotte udsigt deroppefra. Så gik turen tilbage til museet hvor nogle sagde farvel mens vi andre gik over til Gl. Kongsgård og spiste medbragt mad og hjemmebagt kage med kaffe. Hyggelig måde at runde en dejlig tur af på. For resten benyttede jeg også lige lejligheden til at kigge på museet.

Tall Ships Race 2014

I weekenden var jeg i Esbjerg for første gang i mit live,  - Danmarks 5. største by. Der er Tall Ships Race i Esbjerg indtil den 5. august. Vores største interesse var Georg Stage som Pers barnebarn Lærke har været påmønstret sin april. Lærke så vi nu ikke meget til for hun havde travlt med at læse til den afsluttende eksamen som finder sted i Skagen i næste uge. Fik dog lige hilst mellem undervisning og lektielæsning. Der deltog 63 skibe fra forskellige lande. Flest var der fra Norge og Holland. Vejret var fantastisk. Høj sol og næsten 30 grader, - godt at de solgte is og kolde øl og at vi havde vand med.
Og sikke et syn med alle de flotte sejlskibe. De var pudset og poleret efter alle kunstens regler. De var også forsynet med flagguirlander der viste hvilke kapsejladser de havde deltaget i. Dejligt var det også at se alle de glade unge besætningsmedlemmer på skibene. Georg Stage var nok det skib der fik mest opmærksomhed på grund af at det var dansk, men det norske og det russiske var også godt besøgt.

Jeg tror det bliver endnu flottere i morgen når alle skibene forlader Esbjerg for sejl. Dette kan med fordel ses fra Sædding Strand hvor man også kan se på Esbjergs imponerende vartegn Mennesker ved Havet..

Dejlige dage i det svenske

Endnu en gang gik turen vort skønne hus i Påryd. Kørte i Pers Berlingo der som sædvanlig var proppet med ting vi ikke mente at kunne være foruden. Vejret var fantastisk så vi var næsten kun inde når vi skulle sove. Niels kom på besøg i 4 dage. Han ville gerne ud at se lidt så vi kørte til det idylliske Kristianopel hvor vi gik tur og spiste dejlig vaffelis. Kæmpeis til 25 svenske kroner. Herefter gik turen til Karlskrona hvor vi spiste frokost og gik på en cafe som Per kendte. Her fik vi kaffe og kage. Om lørdagen gik turen til Stadsmissionen i Kalmar hvor der som sædvanlig blev købt diverse ting til næsten ingen penge. Niels ville gerne se endnu mere, derfor kørte vi til Øland og spiste frokost i Borgholm. Kaffen tog vi hjemme i Påryd.

Inden alle udflugterne havde Niels dog slået græs, jeg havde beskåret diverse buske og træer og fjernet en frygtelig masse meterhøje brændenælder. Da Niels var kørt hjem blev sidste halvdel malet af huset, vi fik ordnet diverse brænde med savning, kløvning og stabling samt slået græs endnu engang alt imens der blev drukket spandevis af isvand, tyndt svensk øl, kaffe og selvfølgelig også medbragt vin. Alt blev indtaget udendørs i skyggen af parasollen som blev flyttet rundt efter solen. Efter 12 dage er vi nu tilbage i Danmark hvor solen stadig bager.

Dyrepasning med udfordring

I denne uge passer vi dyrene for Jeanette og Jan i Strø. Dyrene er 7-8 får, 2 heste (ponyer) 9 stk Herefordkreaturer, en hund og en kat. Samtidig pendler vi mellem Lejre og Strø da vores egen kat og blomster også skal passes. De første par dage gik det meget godt og dyrene opførte sig eksemplarisk. Det gjorde de til gengæld ikke onsdag. Jeg kom fra Lejre ved 14-tiden og vi skulle have frokost. Pludselig så vi 2 køer rende ude på markvejen ved siden af folden. Vi satte efter dem men de rendte så snart vi nærmede os. Vi blev enige om at spise vores frokost så kom de jo nok tilbage igen. Sådan gik det nu ikke. Pludselig så vi hele flokken vade tværs igennem naboens hvedemark med retning mod Strøvej. Nu var gode råd dyre. Prøvede at få fat i naboerne og ringede også til politiet. Ikke megen hjælp at hente der. Timerne gik og køerne kom og gik. Så var der nogen i folden og så var der ikke. Hvor var de kommet ud og hvordan skulle vi få dem ind.? Blev enige om at de nok selv fandt ind igen. Klokken ca. 23 troede vi alle var inde i folden og sad, meget trætte på terrassen og spiste meget sen aftensmad. Pludselig stod der en ko ude ved hegnet og gloede. Vi lod den være og gik i seng. Om morgenen fandt vi stedet hvor de var brudt ud og reparerede det nødtørftigt. Nu var der 2 køer ude. Dem jagtede de sidste 2 helt til sidst på eftermiddagen torsdag hvor det lykkedes os at få dem lokket ind i folden. Herefter gik vi hegnet efter igen og lavet rigtigt og går alle 9 og hygger sig i folden.

Hækklipning i Pandekagehuset

Vores hæk er som regel den sidste der bliver klippet. Først når Per er ved at være ret godt brugt efter at have klippet hække for andre i næsten en måned. Men han går effektivt til værks. Hækklipperen er smurt og saven slebet. Vi er ikke altid enige om hvad og hvor og hvor meget der skal klippes, snakker om det forinden. Men Per har et tricks. Han tager høreværn med radio på og så går han i gang. For at beskytte hørelsen selvfølgelig. Så er han ikke nem at råbe op og han er som sagt effektiv og før man når at få kontakt har han klippet det halve af det som jeg gerne ville have beholdt, f.eks. syrenen. Og når så det halve er væk ser det jo ikke godt ud længere og resultatet er at han bliver nødt til at klippe resten. Per er til lige linjer og jeg er til buede former hist og her. Nu forholder det sig jo heldigvis med hække og buske ligesom når man er blevet klippet for kort i nakken, - det gror ud igen. Eller som ræven sagde da de trak skindet af den, - alt er kun en overgang.