Bloggens rejsedagbøger er fra vores rejser til New Zealand hvor vi kørte landet tyndt i en autocamper. Så er der en rejsedagbog fra en rundrejse i Kina med sejlads på Yangtze. Den sidste rejsedagbog er fra en tur i USA i autocamper Jeg vil også fortælle om vores ferier på Samos og hvorfor vi er faldet for netop den ø. Desuden er der noget om vores hus i Sverige og ture rundt om i Danmark. Resten er hvad jeg ellers falder over af spændende sager. God læselyst!
Om mig
- Kirsten
- Lejre, Denmark
- Jeg hedder Kirsten. Bor i et gammelt stråtækt bondehus og har en dejlig sort kat der hedder Bandit. Jeg er levende interesseret i samfundet omkring mig. Elsker at rejse og gør det så tit som pengepung og arbejde tillader det.
tirsdag den 19. juni 2012
Motion er godt
Jeg er rigtig stolt af mig selv idag. For første gang i 3-4 år har jeg været ude at cykle. Ned til købmanden i Lejre, - en tur på ca. 6-7 km med bakker både op og ned. Nå tænker du måske, - er det noget særligt? Ja det er det faktisk. Jeg er 68 år og har ikke cyklet mere en 4-5 gange de sidste 30 år. Der har været for langt at cykle da jeg arbejdede og i mange år havde jeg slet ingen cykel. Jeg har tænk på mange gange at nu skal jeg have gang i cyklingen og nu er det absolut sidste udkald hvis jeg skal have gang i det. Det er jo en dejlig måde at motionere på især når man ikke er helt ung længere. Men jeg kan godt mærke at kondien kunne være bedre, derfor gik jeg også hjem og slog græsset bagefter.
Sted:
4000 Roskilde, Danmark
onsdag den 13. juni 2012
Grækenland er stadig værd at besøge!
Så igår en helsides-annonce fra Forex Bank. De skriver at Grækenland er præcis lige så fantastisk som det plejer at være Sandet er varmt, vandet er blåt og maden smager lige så dejligt som den plejer. Eneste problem for turisterne er valutaen. Den skal de helst tage med hjemmefra. Så det gør vi når vi tager til Samos senere i år. Vi skal jo kunne betale Jannis for de dejlige sejlture og restaurant Samiopoula (købmanden) for den skønne Kleftiko og den blå restaurant ved stranden for kolde drikke og skønne frokoster. Grækerne skulle have beholdt drackmerne skulle de i stedet for at gå med i det store euro-cirkus. Men bare rolig Samos, - vi svigter ikke en ven i nøden.
fredag den 8. juni 2012
Torden og lynild
Vejret idag har været en blandet landhandel. Først sol, så overskyet og en ordentlig gang regn. Så sol igen ganske kort og så kom der en gang torden og mere regn og nu skinner solen såmænd igen. Godt at jeg fik vasket og tørret tøj igår. Idag var planen så at jeg skulle købe agurkeplanter og sommerblomster til krukker og ophæng og at det hele skulle være planet. Planterne blev købt, men inden jeg nåede hjem stod regnen ned i stænger så nu står det hele bare og venter ude i drivhuset, - i ly for vejr og vind. Måske på søndag for i morgen har jeg andre ting for.
tirsdag den 5. juni 2012
Grundlovsdag
Idag er det Grundlovsdag. Vi har hejst flaget i vores have for det er da helt bestemt værd at fejre at vi er så heldige at bo i et land hvor vi både har en grundlov og et demokrati.
De fleste kender, ligesom jeg, kun Grundloven af navn, men den kan læses i sin fulde længde på dette link www.grundloven.dk . Den nuværende Grundlov er den fjerde. Den første kom i 1849 og det var Frederik den 7. som underskrev den og dermed afskaffede enevælden i Danmark. Han var sikkert godt hjulpet i sine holdninger til demokrati af Grevinde Danner.
Vi må dog aldrig glemme at både demokrati og Grundlov ikke bare er noget man får og så går alting af sig selv derfra. Nej, - det er noget vi skal kæmpe for at bevare.
De fleste kender, ligesom jeg, kun Grundloven af navn, men den kan læses i sin fulde længde på dette link www.grundloven.dk . Den nuværende Grundlov er den fjerde. Den første kom i 1849 og det var Frederik den 7. som underskrev den og dermed afskaffede enevælden i Danmark. Han var sikkert godt hjulpet i sine holdninger til demokrati af Grevinde Danner.
Vi må dog aldrig glemme at både demokrati og Grundlov ikke bare er noget man får og så går alting af sig selv derfra. Nej, - det er noget vi skal kæmpe for at bevare.
tirsdag den 29. maj 2012
Sjovt vejrfænomen
mandag den 21. maj 2012
Hvad skal vi med en parasol?
Parasollen hos Per og mig deler vandene. Parasollen er Pers. Vi købte den efter lange snakke for og imod. Ikke på grund af prisen, men fordi jeg ikke kan se det fornuftige i en parasol når vi har masser af andre skyggemuligheder i vores have. Vi rykker bordet ud i solen for at nyde solen og så slår Per parasollen op for at få skygge. Helt ærligt, - hvad er så formålet med at flytte bordet? Parasoller er for mig kun noget der er brug for ved stranden i f.eks. Grækenland hvor solen er for hård at være i uden anden mulighed for skygge. Jeg er dog ikke diktator så Per fik sin parasol,til at skygge for sin ostemad, - selv vil jeg bruge en god solcreme og nyde den livgivende sol i passende doser og ostemaden i halvskyggen under birketræet..
tirsdag den 15. maj 2012
Min have
Min have er lidt anarkistisk. Blomsterne er ikke allesammen plantet af mig, mange af dem har fået hjælp af fuglene og af vind og vejr. Lige nu vælter det frem med akalejer og dem elsker jeg. De fleste er blå, men jeg har også enkelte rosa og hvide. Når de er afblomstret står de med deres fine frøkapsler og når de er tørre drysser jeg frøene ud med rund hånd i mine bede. Det samme gør jeg med erantis og de gule valmuer. Den blå valmuesøster har det også med at brede sig så dem er der mange af lige nu og de er så fine. Hvis jeg synes der er for mange af en art eller de står uhensigtsmæssigt fjerner jeg dem bare. Vi har også nogle meget flotte og majestætiske bregner som lige nu står struttende lysegrønne. Al den herlighed går jeg så og glæder mig over mens jeg prøver at holde skvalderkålene i ave.
Abonner på:
Opslag (Atom)