Om mig

Mit billede
Lejre, Denmark
Jeg hedder Kirsten. Bor i et gammelt stråtækt bondehus og har en dejlig sort kat der hedder Bandit. Jeg er levende interesseret i samfundet omkring mig. Elsker at rejse og gør det så tit som pengepung og arbejde tillader det.
Viser opslag med etiketten Grill. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Grill. Vis alle opslag

tirsdag den 7. juli 2015

Ud i det blå

Det passede endnu engang at hvis foråret er koldt så kommer sommeren først efter Sankt hans. I dag er der normal dansk sommervarme med ca. 23 grader. I sidste uge var der direkte hedebølge med 30 grader eller derover. Så er det jo rigtig dejligt når Jeanette og Jan har købt sommerhus ved Sejerøbugten. Og de havde ferie så bare kom. Frem med GPS-en og så afsted. Det gik jo fint til jeg nåede enden af Holbækmotorvejen. Så kunne min gamle GPS ikke finde ud af det mere. Beregner ny rute, - beregner ny rute. Den nye vej til Sjællands Odde kendte den ihvertfald ikke. Så jeg blev temmelig lettet da der kom et skilt mod Asnæs. Så kunne GPS-en finde vej igen. En dejlig strandtur blev det også til. Selv var jeg dog ikke i vandet, - kun ude at soppe og det var jo skønt. Samlede lidt sten og skaller og andet godt fra havet. Det bliver måske til en collage, - hvem ved. Frokost, kaffe og en vaffelis blev det også til inden turen gik tilbage til Lejre og grillmad.

torsdag den 2. juli 2015

Grill og cykellapning

Så kom sommeren, - endelig! Sol og 27 grader igår, skønt. Græsset skulle have været slået, men det gør vi så i dag, tror vi nok. Til gengæld blev pumpen i havedammen renset og der blev fyldt mere vand i. Fiskene ser vi ikke så meget til. Der er 5-6 stykker men de er små og de ,gemmer sig under åkanderne. Og så er der blevet lappet cykel. Husk at fjerne hækaffald når du klipper tjørn! Per lappede den i forgårs og jeg lappede den igen igår. Ikke fordi Pers lapning ikke var ok, men der var altså endnu et lille hul. Surt, - men nu ser det ud til at slangen er tæt. Der kom også gang i grillen. Dejlige marinerede nakkekoteletter og hjemmelavet kartoffelsalat og græsk salat. Og så en flaske Hardys. Og så er Roskilde Festivalen i gang hvilket vi tydeligt kunne høre. Selv om der er 12 km til festivalpladsen kunne vores radio ikke overdøve baslydene derfra. Det er altid hyggeligt når der er festival. Alle de glade, sjove og positive mennesker der er i byen.

fredag den 13. juli 2012

Ni dages solferie i Sverige


For 4 dage siden kom vi hjem fra en dejlig ferie i vores hus i Påryd i det sydøstlige Småland. Vi var næsten ikke inde i huset for solen skinnede og der var 22-25 grader varmt, en dag endda 27 grader! Hele vores grund var en stor blomstereng med vilde blomster og sommerfugle, bier og små frøer, så græsset blev kun slået til gangveje og parkering.



 Alle måltider blev spist  udendørs. Vi lavede bål nede ved fossen hver aften og grillede og lavede maden der.



Kun 2 gange måtte vi spise inde på grund af regn, - men så var det også kraftige regnbyger! Længere nordpå i Småland lavede regnen stor ravage og der kom da også mere drøn på vandfaldet i fossen.




Og der blev arbejdet! Savet brænde, malet, lavet ny savbuk og sat fliser op, men der blev også tid til en tur til Kalmar og Borgholm by på Øland og en tur i parken på Soliden, - det kongelige sommerslot.