Bloggens rejsedagbøger er fra vores rejser til New Zealand hvor vi kørte landet tyndt i en autocamper. Så er der en rejsedagbog fra en rundrejse i Kina med sejlads på Yangtze. Den sidste rejsedagbog er fra en tur i USA i autocamper Jeg vil også fortælle om vores ferier på Samos og hvorfor vi er faldet for netop den ø. Desuden er der noget om vores hus i Sverige og ture rundt om i Danmark. Resten er hvad jeg ellers falder over af spændende sager. God læselyst!
Om mig
- Kirsten
- Lejre, Denmark
- Jeg hedder Kirsten. Bor i et gammelt stråtækt bondehus og har en dejlig sort kat der hedder Bandit. Jeg er levende interesseret i samfundet omkring mig. Elsker at rejse og gør det så tit som pengepung og arbejde tillader det.
Viser opslag med etiketten Cirkulationspumpe. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Cirkulationspumpe. Vis alle opslag
mandag den 20. januar 2014
Et uheld kommer sjældent alene, - og det gør regningerne heller ikke
I går søndag morgen vågnede vi op til et lidt halvkoldt hus. Havde fyret ikke startet som det skulle? Nej,- og det var ikke en fejltænding denne gang. Der var gået en sikring. Desværre hjalp det heller ikke at skifte den. Der var strøm til fyret men det kørte stadig ikke. Ved at åbne styreboksen kunne vi både se og lugte at der var brændt noget af. Frem med gas- og elradiator. Vi måtte klare os til mandag. Ringede til VVS- firmaet hvor vi havde købt fyret. De havde en ombytter styring på lager. Så afmonterede vi den skadede styring efter at ledningsplaceringer var fotograferet og skrevet ned. Så langt så godt. Den blev hentet og på med den. Fyret kørte, men der kom ingen varme i huset. Radiatorerne var stadig iskolde. Kører pumpen? Nej. Cirkulationspumpen var også gået i stykker. Øv. Ringede til vores lokale VVS-mand. Han havde en ombytter pumpe som han kom og satte på. Nu er der ved at være varme i det lille bondehus her langt ude på landet. Det er jo dejligt. Knap så dejligt er at vi blev 3000 kr. fattigere, men det kunne jo have været meget værre.
Etiketter:
Cirkulationspumpe,
Hverdagen,
Pillefyr,
styreboks
Abonner på:
Opslag (Atom)