Alternative vejrhaner

Vejret er for tiden ret omskifteligt. Forleden dag var der et voldsomt blæsevejr og kraftige byger med både regn og torden. Dagen efter skinnede solen fra en næsten skyfri himmel og der var ikke ret megen vind. Selv om jeg bor i et gammelt bondehus med stråtag, har jeg ikke en rigtig gammeldags vejrhane. 

Kunne godt tænke mig en, men den skal jo helt op på spidsen af gavlen og gamle koner som mig skal ikke kravle rundt på stiger. Derfor er jeg meget glad for min flagstang, hvor vimplen kan fortælle hvad vej vinden blæser og hvor meget. Har lige fået en fin ny vimpel, den gamle var falmet og hang i laser.

Når jeg er hos Jørgen i Rinsted er der også en slags vejrhane, nemlig den flotte, gamle mølle , som han har udsigt til. Hele møllens top med møllevingerne, drejer sig efter vinden. Vi kan dog ikke se hvor meget der blæser. Her må vi kigge på rønnebærtræerne, som lige nu er så smukke med masser af røde bær.

Høstanemoner

Minderne har man da lov at ha' ikke sandt? Billedet er sådan som mine høstanemoner så ud for godt en uge side. Før rusk og regn i store mængder satte ind. Nu er der kun de runde frøkapsler, som står og stritter på stænglerne. Og så er der Bandit, min allestedsnærværende kat. Han er da heldigvis ikke blæst væk. Her  følger han nysgerrigt med i hvad jeg laver i haven.

Æbleglæde

Æbler. Æbler. Masser af friske, velsmagende æbler. Mit dejlige æbletræ af sorten Discovery,  har givet utrolige mængder æbler i godt en måned, men nu er det ved at være slut. Det skiftende vejr med masser af sol og regn i passende mængder har været godt for æblehøsten. Og æblerne var pænt store i år da de jo ikke har manglet vand. Der har været nok både til mig og fuglene og sommerfuglene. De var, til min overraskelse, ret begejstret for de æbler jeg smed hen i kompostbunken. 

De brugbare æbler blev delt ud med rund hånd og jeg har spist æblekage og æbler i skiver drysset med kanel, noget jeg har lært på Samos. Jeg har også lavet masser af æblegrød og bagt Lone Landmands æbletærter. Det hele er nu frosset ned til brug i vinter. Æbler er jo en rigdom som ikke må gå til spilde. 

Chromecast, smartphone, tv og pc

Fagre nye verden. Nej, måske ikke så ny længere, men meget anvendelig. Og noget af en tidsrøver!
Igår tog jeg den helt store tur med mine elektroniske apparater. Fjernsynet ned fra væggen for at kigge på hvorfor min dvd-afspiller ikke virkede. Mit tv har 2 HDMI porte og den ene bruges til min tv-boks fra Yousee. Den anden kan jeg så bruge til enten Chromecast eller min DVD. Altså skifte alt efter hvad jeg vil se. Fandt ud af at min DVD kun kan afspille købefilm og ikke mine hjemmebrændte videoer og cd-er fra mine mange rejser.
Dem kan jeg så kun se på min gamle pc, da der ikke er cd-drev i min nyeste pc. Hurra for den gamle! Men jeg kan da se Pretty Woman og andre gode film på  DVD-en. Da alt dette var afprøvet kom turen til Chromecast. Dette lille snilde apparat og smartphonen åbner en verden for mig på mit tv. Alt hvad der kan findes på YouTube kan jeg se i stort format på mit tv! I aftes hørte/så jeg en masse dejlig musik og idag såjeg denne skønne video fra mit elskede og meget savnede Samos.

Fra sort til hvid og fra hvid til sort

En tanke faldt mig ind forleden. Vi er omgivet af farver, ser alt i farver. En mangfoldighed af farver. Alligevel har jeg nu hele to gange skiftet noget fra sort til hvid eller omvendt. Noget som har været en vigtig del af mit liv i mange år. Det første skift var fra hvid til sort, nemlig min kat Misser,

Fik ham fra en kollega og han var faktisk 3. generations firmakat han var hvid og blev 15 år gammel. Så kom et år eller 2 uden kat. Så fik jeg Bandit, som er sort. Han er svensk og fra nabogården i mit gamle hus i Sverige. Han er nu 11 år.

Så skifter vi fra 4 poter til 4 hjul, og fra sort til hvid. Min dejlige sorte Hyundai Atos årgang 2007 blev for 2 uger siden totalskadet og er nu erstattet af en hvid Suzuki Alto årgang 2012.

Uheldet var med en masse blå blink og krøllet metal, men heldigvis uden nogen personskade. Desværre ses det på bankkontoen at skylden var min og at jeg ikke var kaskoforsikret. Jeg får det sikkert også snart sort på hvidt i form af en bøde. Undrer mig at den ikke er kommet endnu, men der er jo ferietid.

Fyn, Nordjylland og begravelse

Hvor tiden dog flyver afsted! Sidst jeg skrev noget var på bloggen her var før Påske og nu er vi midt i Juli. Og jeg er endnu en gang ved at gøre klar til en tur til Påryd. To uger sammen med Jørgen. Glæder mig. Det går ikke altid som man havde planlagt. For en måned siden skulle vi på en lille miniferie. Vores planlagte tur til Svendborg og det sydfynske blev en glad og hyggelig optakt til noget mere trist. Min søster blev alvorligt syg og døde dagen før turens start, og skulle begraves 8 dage senere i Hune. Derfor forlængede vi vores miniferie med 4 dage i Nordjylland.
I det sydfynske havde vi en B&B på Thurø og herfra lavede vi en endagstur til Ærø, hvor vi besøgte begge de skønne byer, Ærøskøbing og Marstal. Svendborg og Fåborg blev også gennemtravet på kryds og tværs.
Så gik turen til Nordjylland, hvor vi havde booket en B&B i Hjørring. På trods af dødsfaldet blev det også her til nogle hyggelige dage. Vi var en tur i Hirtshals, som vi ikke syntes havde ret meget at byde på. Så var der lidt mere liv i Hjørring, men turens bedste oplevelse var Lønstrup. Jeg har været barn i Pandrup og da var det Blokhus der trak og ikke upåagtede Lønstrup. Havde faktisk aldrig været der. Her i Lønstrup var der vild natur med slugter og stejle skrænter og der var idyl i den helt store stil. På den stille måde og ikke som det vilde liv i Blokhus.

Optakt til Påsken

Idag har jeg slået græsplænen for første gang i år. Det er tidligt, - ja faktisk kan jeg ikke huske at jeg har slået græsset før Påske. Men det var nødvendigt på grund af det lune vejr tidligere. Jeg er også igang med at pakke til at tage til Sverige og holde Påske, som vi plejer at gøre i huset i Påryd. Håber at vejret bliver lunt. Sidste år var der sne, masser af sne. Så meget at traditionen med at gemme påskeharer på grunden måtte opgives. Vi kunne jo bare følge sporene i sneen. Jeg føler mig ret priviligeret med hensyn til familien. Tænk at jeg ser dem allesammen inden for samme uge. Var sammen med det ene hold til Karlas 5 års fødselsdag i lørdags og det andet hold er i Påryd når jeg kommer i morgen. Den eneste der mangler er Jørgen. Han er kirkesanger i Klostermarkskirken i Ringsted, en meget smuk kirke og påsken er en travl tid for kirkesangere. Godt der er noget der hedder sms og telefon.