Om mig

Mit billede
Lejre, Denmark
Jeg hedder Kirsten. Bor i et gammelt stråtækt bondehus og har en dejlig sort kat der hedder Bandit. Jeg er levende interesseret i samfundet omkring mig. Elsker at rejse og gør det så tit som pengepung og arbejde tillader det.
Viser opslag med etiketten røgning. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten røgning. Vis alle opslag

søndag den 16. november 2014

Så er der fasaner

 
Forleden dag var Per så heldig at få fingre i 2 fasaner. Det er en bekendt her på vejen der går på jagt sammen med sin kone og de havde arrangeret en jagt med andre jægere. De var lige ved at skulle afsted da Per kom forbi. Så lagde han straks billet ind på et par fasaner hvis de skulle ramme nogen sådanne. Det gfjorde de, - vistnok 26 og nogle ænder. Niels kom så efter jagten med 2 fasaner, - en høne og en kok. Efter at have hængt et par dage flåede og rensede Per dem udenfor på terrassen. Der blev 4 pæne bryster og 4 lår og så selvfølgelig skroget til fond. Lårene blev røget i en lille grill, - ikke den helt store succes. Brysterne blev tilberedt efter alle kunstens regler, med gulerødder, løg og krydderurter og selvfølgelig bacon om. Saucen blev lavet med fløde, blåskimmelost og gele og så fik vi brunekartofler til. Mums!
Betonstykket på det sidste billede er fra Berlinmuren. Vi huggede det selv ud i juni 1990. Meget sjovt her ved 25-året for murens fald.

søndag den 2. februar 2014

Så er der røgvarer

Per har haft travlt i den forgangne uge. Der skulle gøres kød klar til røgning. Der skulle laves bayonneskinker, bacon, røget mørbrad og back bacon og lårtunger. Først skulle de forskellige stykker udvælges og saltes. Så skulle de snøres og bindes op. Så skulle de tørres. Tørringen foregik i røgeovnen denne gang da det på grund af frosten ikke var muligt at bruge det udendørs tørreskab. Næste trin var selve røgningen. Her skal temperaturen styres, - ikke for varmt og ikke for koldt og den rette mængde røg. Temperaturen blev målt med et digitalt termometer med sender. Så kunne han sidde inde og holde øje med den og det var jo en god ting med den iskolde blæst og sne som der var. Her er et par billeder fra processen.