Sommeren i år har indtil nu været en ret blandet fornøjelse. Ikke mange hele dage i træk med solskin og tørvejr, men mindre kan vel også gøre det, bare man husker at nyde solstrejfene når de er der. I haven og drivhuset er der ihvertfald grøde. Æbletræet med Discovery æbler har masser af fine grønne æbler, som indenfor den næste måned eller halvanden får fine røde kinder og bliver spisemodne.
I drivhuset er der masser af grønne druer som snart bliver blå. Det går lidt trægt med tomaterne i år, men de bliver vel modne engang. det går noget bedre med agurkerne, her har jeg høstet en del. Udenfor blomstrer høstanemonerne. Per har lovet at klippe hækken og beskære den store lede tjørn i gærdet. God fornøjelse siger jeg bare, - den har torne der er 3-4 cm lange. Birketræet skal han også save den gren af som vimplen altid hænger fast i når vinden er i en bestemt retning, men det skal først gøres til efteråret eller vinter ellers forbløder træet.
Bloggens rejsedagbøger er fra vores rejser til New Zealand hvor vi kørte landet tyndt i en autocamper. Så er der en rejsedagbog fra en rundrejse i Kina med sejlads på Yangtze. Den sidste rejsedagbog er fra en tur i USA i autocamper Jeg vil også fortælle om vores ferier på Samos og hvorfor vi er faldet for netop den ø. Desuden er der noget om vores hus i Sverige og ture rundt om i Danmark. Resten er hvad jeg ellers falder over af spændende sager. God læselyst!
Om mig
- Kirsten
- Lejre, Denmark
- Jeg hedder Kirsten. Bor i et gammelt stråtækt bondehus og har en dejlig sort kat der hedder Bandit. Jeg er levende interesseret i samfundet omkring mig. Elsker at rejse og gør det så tit som pengepung og arbejde tillader det.
Viser opslag med etiketten beskæring. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten beskæring. Vis alle opslag
lørdag den 22. juli 2017
Abonner på:
Opslag (Atom)