Om mig

Mit billede
Lejre, Denmark
Jeg hedder Kirsten. Bor i et gammelt stråtækt bondehus og har en dejlig sort kat der hedder Bandit. Jeg er levende interesseret i samfundet omkring mig. Elsker at rejse og gør det så tit som pengepung og arbejde tillader det.
Viser opslag med etiketten Klima. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Klima. Vis alle opslag

søndag den 4. februar 2024

Hvorfor spiser vi ikke ged?

 En velhængt og velstegt bøf af oksehøjreb eller ribeye med lækkert tilbehør er noget jeg meget godt kan lide. Jeg ved godt at det ikke er klimarigtigt, men det smager altså godt. Jeg spiser det også kun en gang imellem og gør det uden at få dårlig samvittighed. Kylling er blevet en større del af kødet jeg spiser. Og det er jo både fedtfattigt og klimavenligt. En overgang var der kalkunkød at finde i supermarkederne og det var da også ok, men det er forsvundet igen. Gedekød ser man derimod aldrig. Hvorfor mon? Er der en indbygget modvilje ligesom der var engang mod lam. Det smager uldent sagde man. Gedekød er magert og mere klimavenligt end oksekødet. Der laves også dejlige gedeoste. Er der mon for få der opdrætter geder her i Danmark? Jeg ved at der lidt uden for Osted opdrættes geder og så er der vistnok  noget i Videbæk, Nørgårds Geder

torsdag den 19. december 2019

I denne søde juletid, - eller hvad....

Selv om verden umiddelbart ser fredelig ud, set fra min lille plet i Pandekagehuset her i Lejre, synes jeg der er en masse der ikke er helt som det skal være rundt omkring i verden. Her i Danmark drukner vi i regn i år og vinteren udebliver. Der er 12 grader i slutningen af december, - fint for varmeregningen, men alligevel helt forkert. Californien og Australien brænder og temperaturerne er gået helt amok, over 50 grader. Klimakonferencen kom der ikke noget ud af, - det havde jeg nu heller ikke ventet. De to supermagter, USA og Rusland, regeres af to mænd som jeg absolut ikke føler mig tryg ved. Kinesrene har svært ved at styre befolkningen i Hongkong og gad vide hvor mange oplysninger og overvågning de kan hive ud af min Huawei telefon uden min viden? I Danmark ruller den ene svindelsag op efter den anden. Først den store milliardsvindel i Skat, så Britta Nielsens svindel med de 111 millioner fra de socialt udsattes pulje, så svindel i Forsvarets Ejendomsstyrelse og nu er der også svindel på Seruminstituttet. Hvad sker der dog? Er den gode moral og etik og almindelig anstændig opførsel gået helt af mode? Tag så for pokker og opfør jer ordentlig allesammen og også vejret tak!