I dag er der flag overalt i Danmark, - også her på Lejrevej. Vores dronning fylder 75 år. Per er ude at lufte gardernes fane sammen med Hans Henning. Han står her et sted i dette mylder af faner. Inviteret selvfølgelig.
Selv sidder jeg og følger på tv og tænker på hvordan jeg som barn havde et puslespil med Prinsesse Margrethe og påklædningsdukker med alle tre prinsesser. Jo hun har været i mit liv så længe jeg kan huske. Og jeg er royalist, - ikke fanatisk. Køber ikke Billedbladet hver uge. Jeg synes vi har en fantastisk dygtig dronning som spænder så vidt inden for kunst og kultur udover alle de mangeartede opgaver hun har som landets regent, - godt støttet af Prinsgemalen.
Bloggens rejsedagbøger er fra vores rejser til New Zealand hvor vi kørte landet tyndt i en autocamper. Så er der en rejsedagbog fra en rundrejse i Kina med sejlads på Yangtze. Den sidste rejsedagbog er fra en tur i USA i autocamper Jeg vil også fortælle om vores ferier på Samos og hvorfor vi er faldet for netop den ø. Desuden er der noget om vores hus i Sverige og ture rundt om i Danmark. Resten er hvad jeg ellers falder over af spændende sager. God læselyst!
Om mig
- Kirsten
- Lejre, Denmark
- Jeg hedder Kirsten. Bor i et gammelt stråtækt bondehus og har en dejlig sort kat der hedder Bandit. Jeg er levende interesseret i samfundet omkring mig. Elsker at rejse og gør det så tit som pengepung og arbejde tillader det.
Viser opslag med etiketten Dronning Margrethes fødselsdag. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Dronning Margrethes fødselsdag. Vis alle opslag
torsdag den 16. april 2015
Abonner på:
Opslag (Atom)