Det går ikke altid som præsten prædiker eller som vi mennesker forventer eller håber. Jeg var klar over at noget ikke var helt ok med Jørgen. Han var ellers lige blevet undersøgt og frikendt for prostatacancer, men den sidste måned var han så begyndt at tabe sig. Tabte hele 9 kg på ingen tid og var også omkring lægen, som sagde at der bare var en pille han ikke længere skulle tage. Og så gik det hele bare så stærkt. Var i sommerhuset Skærtorsdag og flyttede grene fra et fældet grantræ ned på Sankt Hans-bålet, så havde vi et par hyggedage her i Lejre. Søndag kørte vi så i Rema og købte ind og så tog Jørgen hjem. Skulle ordne noget papirarbejde og så i sommerhuset og slå græs om tirsdagen. Havde regnet med at han kom her i løbet af tirsdagen. Det gjorde han ikke og heller ikke onsdag, men vi ringede sammen om aftenen ved sengetid. Torsdag morgen svarede han hverken på sms eller på flere opkald på telefonen. Da der ikke er andre end mig der havde nøgle til lejligheden, kunne jeg ikke få andre til at se om noget var galt, altså kørte jeg selv. Jeg var klar over at enten var han meget syg og havde brug for hjælp, eller også var han død. Man tænker mange tanker på sådan en køretur. Han var desværre død. Lå fredeligt, pakket ind i en dyne og så ud som han sov. Så turen til Knuthenborg Camp Zov Tigra nåede han desværre ikke at få. Men mon ikke den gode Gud og alle englene vil tage godt imod ham og passe på ham, nu når vi ikke længere kan?
Bloggens rejsedagbøger er fra vores rejser til New Zealand hvor vi kørte landet tyndt i en autocamper. Så er der en rejsedagbog fra en rundrejse i Kina med sejlads på Yangtze. Den sidste rejsedagbog er fra en tur i USA i autocamper Jeg vil også fortælle om vores ferier på Samos og hvorfor vi er faldet for netop den ø. Desuden er der noget om vores hus i Sverige og ture rundt om i Danmark. Resten er hvad jeg ellers falder over af spændende sager. God læselyst!
Om mig
- Kirsten
- Lejre, Denmark
- Jeg hedder Kirsten. Bor i et gammelt stråtækt bondehus og har en dejlig sort kat der hedder Bandit. Jeg er levende interesseret i samfundet omkring mig. Elsker at rejse og gør det så tit som pengepung og arbejde tillader det.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Hej . Det gør mig ondt på dine vegne. Det må have været en hård oplevelse for dig. Sender de varmeste tanker og kondolerer. Kærlig hilsen Hanne
SvarSletTak🌹
SletÅh nej. Sikke en trist fortælling. Det gør mig ondt. 😢
SvarSletHåber du er ok. Hilsen Jette
Tak🌹. Er ok
SvarSletKondolerer. Kh
SvarSlet